Ugens billede

19. april 2021: Panoramaselfien her er taget 9. april 2016 af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. Petr opholdt sig i Chile som medlem af ESO’s Fulldome Expedition. Det er en gruppe udvalgte fotografer, som optog en række imponerende billeder i ultrahøj opløsning til brug først og fremmest i ESO Supernova Planetarium & Visitor Centre. Landskabet spreder sig omkring fotograf Petr på billedet, så han ser ganske lille ud under den smukke chilenske himmel. I kan finde ham lige under søjlen af zodiakallys - et sted at stå, hvor billedet bare bliver endnu mere uvirkeligt. De brede objekter her med runde toppe er nogle af de 12-meterantenner, som er en del af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). ALMA er Verdens største jordbaserede astronomiske observatorium, og det befinder sig på Chajnantorhøjsletten i Chile i en højde af 5000 meter. Anlægget består af i alt 66 antenner, som kan kobles sammen i forskellige opstillinger, så de ...

12. april 2021: Der bliver gjort store anstrengelser for at lokaliteten for et nyt teleskop vil give de bedst mulige observationsmuligheder. Ugens billede blev taget i 2019 af ESOs fotoambassadør Petr Horálek fra toppen af Cerro Armazonas i Chile, hvor Extremely Large Telescope (ELT)nu er under opbygning. Stedet er i hjertet af Atacamaørkenen i en højde af 3046 meter; hvor højden og den ringe luftfugtighed er afgørende for at kunne udnytte ELTs fantastiske observationsmuligheder. Panoramaet over Atacamaørkenen dækker hele Mælkevejens synlige udstrækning i den strålende skarphed, som kommer af den ringe lysforurening i dette afsidesliggende område. Tætte interstellare støvbanker dækker for lyset fra de fjerneste stjerner, og det er det, der giver Mælkevejen dens "uldne" struktur.

5. april 2021: Atacamaørkenen i Chile er et af de mørkeste og fredeligste astronomiske steder på Jorden, og som et resultat af det, har den vist sig at være det perfekte sted at opføre ESOs forskellige observatorier med deres kraftige instrumenter. Billedet her viser ESOs Paranalobservatorium, hjemsted blandt andet til det enorme Very Large Telescope (VLT). De teleskopbygninger, som udgør VLT kan ses på deres vagtposter under en stjernebestrøet himmel med Mælkevejens glimtende bue over, og de lysende Magellanske Skyer (til venstre). Som man kan se på billedet, er himlen over Paranal ikke totalt sort. Efter solnedgang overstråles Universets skønhed af fænomener i Jordens egen atmosfære, som lyser i forskellige farvetoner, der oplyser himlen med svage akvarelfarver. De fjerlette penselstrøg af de fjerne emissionståger, der ses i Mælkevejen, og stjernebilledet Orion over midten i billedet suppleres med svage strøg af grønt, gult, rødt og orange især tæt ved horisonten. De nævnte afdæmpede farver ...

29. marts 2021: Denne smuktlysende himmelegn er i virkeligheden en varm boble af hydrogengas - med katalognummeret Sh 2-305 - som er blevet bombarderet med intens stråling fra stjerner i nærheden. Den type af gasskyer kalder vi for emissionståger, eller HII områder (udtales "H-toområder"). Den stråling, der er tale om, er i den ultraviolette del af spektret, og den menes at stamme fra mindst to stjerner af spektralklasse O, og sandsynligvis flere. Denne type stjerner er de klareste og varmeste, vi kender til. De kan være op til 90 gange tungere end Solen, og helt utroligt, en million gange klarere. Sammen med fem nabobobler tilhører Sh 2-305 et enormt kompleks af tætte skyer af støv og gas, og på et trin større, en enorm ring, som kaldes GS234-02, og som er en superboble med stjernedannelse i Mælkevejens Perseus-arm, i retning af stjernebilledet Puppis. Billedet her er optaget som en del af ESO Cosmic ...

15. marts 2021: Ved første øjekast kan billedet her nok være lidt forvirrende - er teleskopbygningen i midten af billedet en del af et indrammet fotografi i vejsiden? Svæver bygningen i den tynde luft? Eller hvad foregår der? Desværre er det ikke noget så spændende som et leviterende teleskop. Det er blot et trick med perspektiver og noget smart kameraarbejde. Vi ser det danske 1,54-meter teleskop perfekt indrammet og spejlet i et af de mange spejle, som er opstillet i vejkanten rundt omkring på ESOs La Silla Observatorium. Teleskopet ser ud til at pege imod Den store Magellanske Sky (LMC), som om det var i gang med at observere. LMC er en lille nær galakse, som kredser om Mælkevejen - og LMC ses i øverste venstre side af billedet. Kameraet, som er brugt her, kan noget særligt angående følsomhed, og derfor ser vi et svagt grønligt skær; det, som kaldes airglow, dække himlen ...

8. marts 2021: Selv efter solnedgangen over ESOs Paranal Observatory i Chile er der ikke helt mørkt. Selvom lysforureningen stort set ikke eksisterer på dette afsides sted højt oppe i Atacamaørkenen, bliver de bølgende højdedrag istedet oplyst af det strålende lys, som strømmer ned fra stjernerne. Den eneste kunstige belysning i miles omkreds kommer fra Paranals egne faciliteter, og herunder selve teleskoperne og Residencia, hotellet som er med på billedet her. Residenciaen er en sand oase i ørkenen; et tilflugtssted fra Atacamaørkenens barske omgivelser. Astronomerne og andre ansatte, som arbejder på ESOs Paranalobservatorium, bare nogle få kilometer henne ad vejen, og der, hvor ESOs Very Large Telescope befinder sig, kan undslippe de knastørre omgivelser efter en lang arbejdsdag eller -nat, og tage en spadseretur i den indendørs have, eller tage en dukkert i svømmepølen. Det iøjnefaldende visuelle design af Residenciaen er kombineret med dens førende miljømæssige faciliteter, hvor energi og affald styres nøje, ...

1. marts 2021: En sjælden gang oplever Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) på Chajnantorhøjsletten i det nordlige Chile noget, som nok ikke i de flestes tanker forbindes med et astronomisk observatorium - nemlig sne! Når sneen så falder, og dækker landskabet med en frostklar glasur af koldt hvidt, ser alting anderledes ud. Det bliver til noget næsten underjordisk eller ikke-jordisk; noget fra en oprørerbase i Star Wars eller et dystopisk klip fra Blade Runner. Her er et antal af ALMAs 66 radioantenner, forbundet af ryddede stier. Anlægget arbejder uforstyrret videre med at observere de kolde dele af Universet, og de tilhørende fænomener - stjernedannelse, molekylskyer og det tidlige Univers.

22. februar 2021: Som en fugl i flugten, med udstrakte vinger sejler SU Aur igennem rummet. Det er en stjerne, som er meget yngre og meget tungere end Solen, og den er omgivet af en gigantisk skive, hvor der kan dannes planeter. Billedet her er fanget i flugten med instrumentet SPHERE på ESOs Very Large Telescope (VLT), og det viser skiven omkring SU Aur i hidtil uset detalje; blandt andet med de lange støvbånd, som hører til den. Stjernen selv er skjult af coronagrafen i instrumentet - det er en indretning, som blokerer for lyset fra centralstjernen, så vi bedre kan se de svagerelysende områder omkring stjernen. Støvbåndene består af materialer fra en omgivende tåge, som er i færd med at strømme ind i skiven. Tågen er sandsynligvis resultatet af en kollision imellem stjernen og en enorm sky af gas og støv. Det er det, der har givet den store skive med planetdannelse ...

15. februar 2021: It may not be as famous as Halley’s Comet, but Comet 252P/LINEAR can still put on a show! In late March 2016, the comet made one of the closest approaches to Earth of all comets in history — just over 5.3 million kilometres distant, compared to Halley’s closest approach of 87 million kilometres. The light of Comet 252P/LINEAR is not elongated in a classic tail, but instead appears as a soft round glow, tinged green due to molecules of diatomic carbon fluorescing in the sunlight. This image from April 2016 captures the distinctly green comet: you can spot it just above the Milky Way, between the galaxy’s starry arch and the Very Large Telescope (VLT) Unit Telescope at the centre of the frame. ESO’s VLT is located at the Paranal Observatory in Chile, an ideal location for comet-spotting. Paranal is one of the most spectacular observatories in the world, situated ...

8. februar 2021: Spiralgalaksen NGC 6902 blev opdaget i 1836 af John Herschel, og den befinder sig mere end 130 millioner lysår borte, i stjernebilledet Skytten - Sagittarius. Billedet her er optaget med instrumentet MUSE, the Multi Unit Spectroscopic Explorer, som er koblet på et af de fire 8,2 meter-teleskoper, som udgør VLT, og det viser galaksen på en udsædvanlig måde. Det er et zoombillede omkring galaksens centralområde, og man ser i en ring om kernen, en række orange områder, hvor der foregår intens stjernedannelse. Indenfor ringen findes en svag bjælke af stjerner, som dog er svær at se på billedet. Forskerne har opdaget, at stjernerne i den fordeler sig afhængigt af deres aldre, så unge stjerner ligger langs bjælken, og de ældre stjerner er mere spredt. Det er første gang, at forudsigelser af denne type galaksestrukturer er blevet bekræftet af observationer, og det kan lade sig gøre på grund af den utroligt ...

1. februar 2021: Dette smukke fotografi af sydhimlen er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek på ESOs Paranal Observatorium i Chile. Petr var ikke alene på Paranal. For neden til venstre i billedet ved siden af et af hjælpeteleskoperne Auxiliary Telescope, som er en del af Very Large Telescope Interferometer (VLTI), står astrofotograferne Yuri Beletsky og Babak Tafreshi, som begge også er fotoambassadører for ESO. De står under en himmel, som er fyldt med forunderlige fænomener. Mælkevejens klare bånd skærer sig hen over himlen, med Gumtågen (Gum 12) i rødt i toppen af billedet. Den store Magellanske Sky, som er en af Mælkevejens satellittgalakser, er den klare klat i midten til højre, lige under stjernen Canopus, som er den klareste stjerne i hele billedet, og den klareste i det sydlige stjernebillede Kølen, eller Carina. Den lille Magellanske Sky er lige under den store, i højde med topppen af hjælpeteleskopet. De to klare ...

25. januar 2021: Vejen op til ESOs La Silla Observatorium i Chiles Atacamaørken ser ud til at sno sig rundt om bjergtoppen og støde til Mælkevejens tilkørselsrampe i Ugens Billede. Der er små gule lamper, som oplyser vejen med regelmæssige mellemrum. Man må ikke bruge hverken nærlys eller fjernlys på bjergvejene fra det tusser til morgendæmring, for selv svagt lys kan skade teleskopobservationer væsentligt. Og her er et af de steder på Jorden, hvor himlen er mørkest. Mørket, højden og den meget tørre luft på La Silla gør, at det er et fremragende sted at dyrke astronomi. I forgrunden af billedet ser vi Det danske 1,54 meterteleskop i gang med nattens arbejde. Med instrumenterne på det teleskop er der gjort adskillige førstegangsopdagelser. For eksempel observerede astronomerne i 2005 for første gang eftergløden af korte gammastråleudbrud, og viste, at udbrudene sandsynligvis stammer fra sammenstødet imellem to neutronstjerner, og i 2006 var teleskopet med ...

18. januar 2021: Langt fra civisationen ude i det øde bjergrige landskab i Chiles Atacamaørkent, står der fire søjler for moderne astronomi; de enorme kantede bygninger til de Unit Telescopes (UTs) som udgør ESOs Very Large Telescope. Solens svage orange glød over horisonten kan ikke matche det lysshow, som strømmer ud af himlen oven over. Med sine hundreder af milliarder stjerner strækker Mælkevejen sin himmelbue hen over panoramaet, og dypper enderne mod synsranden. Vores galakses brogede udseende skyldes enorme skyer af interstellart støv, som skjuler lyset fra de bagvedliggende stjerner. Klare stjerner, himmelobjekter og andre fænomener i vores kosmiske baghave hænger som lanterner over den chilenske himmel, på en baggrund af åndeagtigt rødt og grønt airglow. Hver for sig kan UT'erne bidrage med fantastiske observationer af Universet her fra deres hjem på ESOs Paranalobservatorium, men de fire teleskoper kan også arbejde i tandem, og observere rummet som en harmonisk kvartet hvor de spiller ...

11. januar 2021: Billedet her, af den fjerne spiralgalakse NGC 1097 viser et skoleeksempel på en ring omkring en galaksekerne, hvor der sker voldsom stjernedannelse. Billedet er optaget med instrumentet MUSE på ESOs Very Large Telescope (VLT). Galaksen befinder sig i stjernebilledet Fornax (Den kemiske Ovn) og 45 millioner lysår borte. Ringen i galaksens centrum er kun 5 000 lysår i tværmål, så den fylder ingenting i forhold til selve galaksens diameter på nogle titusinder af lysår. De mørkere spor på dette MUSE-billede viser hvor der er støv, gas og diverse stumper fra galaksen (eller muligvisk fra en satellitgalakse), som trækkes ind imod det supertunge sorte hul i centrum. Ved denne proces opvarmes det omgivende stof, og det danner en skive - en accretion disc omkring det sorte hul, samtidig med, at der afgives store mængder energi til omgivelserne. Støv i nærheden opvarmes, og processerne, som fører til stjernedannelse accelereres i området omkring ...

4. januar 2021: ESOs Very Large Telescope (VLT) er et af de mest avancerede observatorier i Verden i det optiske og infrarøde område. Dette fremragende astronomiske detektivanlæg består af fire individuelle Unit teleskoper - det er de store cylindriske bygninger på billedet - hvert med et hovedspejl med en diameter på 8,2 meter. Desuden er der fire flytbare 1,8 meter Auxiliary Telescopes - to af de mindre hvide runde kuppelbygninger ses til venstre. Find selv de to andre! Den mellemstore teleskopbygning helt til højre på bjergtoppen rummer VLT Survey Telescope (VTS) VLT har bidraget med mange epokegørende observationer og opdagelser, her iblandt at tage det første billede af en exoplanet og at observere kilden til en gravitationsbølge i synligt lys. På billedet her hviler teleskoperne sig i dagens lys med øjenlågene lukket til i deres soveperiode på ESOs Paranal Observatorium i Chile, men om natten vågner de for at observere Universet og gøre ...

28. december 2020: Siden tidernes morgen har Universet inspireret til ærefrygt. I årtusinder har ældgamle civilisationer observeret himmelobjekterne for at mærke sig årstider og tid, for at spinde myter og historier, og for at finde orden i Verden omkring dem - og moderne stjernekiggere bliver på samme måde fænget og fanget af nattehimlens skønhed og forunderlighed. Siden de aller første former for fotografi, har vi vendt kameralinser imod himlen i håb om at indfange den mørke himmels pragt, fyldt med myriader af lyspunkter. Men først i 1850 blev den første stjerne fanget ind med kameraet. I de følgende årtier blev der udviklet stadigt mere komplekse former for kameraudstyr, og billeder af himmelobjekter og -fænomener blev skabt ud fra lys fra et bredt udsnit af det elektromagnetiske spektrum; ikke blot det synlige lys. Det er blevet en hjørnesten i astronomien. Det smukke billede her af Mælkevejens glitrende bånd set igennem en krystalkugle, og med ...

21. december 2020: Her, hen imod slutningen på det i den grad usædvanlige år 2020, sender vi vore allerbedste ønsker til jer og jeres familier. Året i år har utvivlsomt været en udfordring for mange, og her ved ESO har vi arbejdet hårdt for at tilpasse os til disse tider helt uden fortilfælde. Efter en pause på nogle få måneder, har vi genstartet videnskabeligt arbejde på vore observatorier i Chile i begrænset omfang, og under strenge sikkerhedsforskrifter. Med genoptagelsen af observationsarbejdet ved vore teleskoper og instrumenter er vi som altid inspireret af Universets forunderligheder, og vi ser frem til at kunne dele mange flere spændende astronomiske opdagelser med jer alle sammen. På vegne af alle ved European Southern Observatory, ønsker vi alle en sikker og sund afslutning på året og en funklende start på 2021.

14. december 2020: Antennerne, som udgør Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), og som ESO er partner i, ser ud til her at udsende et spøgelsesagtigt grønt skær på billedet her, som er ugens Picture of the Week. ALMA befinder sig højt oppe på den afsides Chajnantorslette i Chiles Atacamaørken, og det ville være det perfekte sted for venlige rumbesøgende at lande diskret og forsøge kontakt, men årsagen til det uvirkelige grønne skær er noget mere jordbunden. Lyset stammer fra advarselslamper, som viser, om det er sikkert for staben at komme i nærheden af antennerne. En grøn lampe betyder, at alt er sikkert. Men over antennerne ser man så en fremmed verden! Øverst til venstre i billedet finder vi på den klare chilenske himmel to klare stjerner tæt ved hinanden i Mælkevejens lysende bånd. Det er de stjerner, som ofte på engelsk kaldes The Pointers, fordi de peger imod Sydkorsets (Crux) markante firkant lige ...

7. december 2020: Billedet her er taget af ESO Photo Ambassador Petr Horálek. Vi ser mod vest fra ESOs Paranal Observatorium i Chile. Det klare himmelobjekt midt i billedet er Månen. Lidt over og til venstre for den ses ringplaneten Saturn, og klippeklumpen Merkur befinder sig nede tl venstre for. Det kan være svært at se Saturn og Merkur i konjunktion fra nogle breddegrader - blandt andre fra Danmark - men på billedet her ser man det tydeligt, på trods af Månens ret så skarpe lys. Mælkevejen med dens støvbånd synes at splitte himlen op på tværs, med stjernebestrøet nattehimmel over den, og de sidste strejf af Solens lys under. Man kan se mange af de berømte tåger hen igennem dette kosmiske gardin. Det er for eksempel Lagunetågen, Kattepotetågen, og Trifidtågen. De teleskoper, som findes i bygningerne på billedet her udgør til sammen en del af ESOs Very Large Telescope (VLT), som er ...

30. november 2020: Som en flod af lys, der løber igennem det tørre, ujordiske landskab i det nordlige Chile, er vejen op til ESOs Paranal Observatorium en livline for anlægget. Observatoriet befinder sig i et af de mest fjerntliggende områder i Verden, fordi der her er meget ringe lysforurening, og vejen her er den eneste adgang op og afsted igennem det ensformige og nøgne terræn. På toppen af bjergtoppen Cerro Paranal i det fjerne kan man se de små bygninger, som udgør VLT Survey Telescope og alle fire Unit Teleskoper (UTs), som sammen med fire mindre støtteteleskoper (ATs) udgør ESOs Very Large Telescope.De ser små ud på dette Picture of the Week, men tæt på, er teleskoperne rene kæmper. Hvert af spejlene i de fire UTs er 8,2 meter i diameter. Billedet er taget fra et andet ESO-teleskop, VISTA teleskopet, som befinder sig på en nabobjergtop i Atacamaørkenen. Fotografen er ESO Photo Ambassador ...