potw2106-da — Ugens billede
Zoom ind på stjernedannelse
8. februar 2021: Spiralgalaksen NGC 6902 blev opdaget i 1836 af John Herschel, og den befinder sig mere end 130 millioner lysår borte, i stjernebilledet Skytten - Sagittarius. Billedet her er optaget med instrumentet MUSE, the Multi Unit Spectroscopic Explorer, som er koblet på et af de fire 8,2 meter-teleskoper, som udgør VLT, og det viser galaksen på en udsædvanlig måde. Det er et zoombillede omkring galaksens centralområde, og man ser i en ring om kernen, en række orange områder, hvor der foregår intens stjernedannelse. Indenfor ringen findes en svag bjælke af stjerner, som dog er svær at se på billedet. Forskerne har opdaget, at stjernerne i den fordeler sig afhængigt af deres aldre, så unge stjerner ligger langs bjælken, og de ældre stjerner er mere spredt. Det er første gang, at forudsigelser af denne type galaksestrukturer er blevet bekræftet af observationer, og det kan lade sig gøre på grund af den utroligt ...