Ugens billede

7. februar 2022: Omkring 70 millioner lysår borte fra Jorden i stjernebilledet Tranen (Grus) lurer galaksen NGC 7582. Det er en spiralgalakse med et supertungt sort hul i midt i. Billederne her er optaget som en del af et projekt hvor forskerne studerer virkningen af et aktivt sort hul på stjernedannelse i en galakse, og det er instrumentet MUSE på ESOs Very Large Telescope (VLT) som er brugt til optagelserne. I galaksen findes en aktiv galaksekerne, som kaldes en AGN. Det er en meget energirig "fordøjelsesproces", som får sin energi fra det stof, som det supertunge sorte hul guffer i sig fra dets nærmeste omgivelser. I processen ophedes stoffet, og udsender dermed enorme energimængder og kraftige vinde ud i omgivelserne. Men hvordan påvirker det galaksen som helhed? For at finde ud af det har man i et nyligt forskningsprojekt, ledet af Stéphanie Juneau fra NSFs NOIRlab i USA set på fordelingen af nogle ...

31. januar 2022: Det går fremad med byggeriet af Verdens største himmeløje; ESOs Extremely Large Telescope (ELT). Efter en kraftig opbremsning af projektet på grund af COVID-19, hvor byggepladsen har været helt lukket i næsten et helt år, blev arbejdet genoptaget midt i 2021. Billedet her, fra januar 2022 viser fundamenterne for det enorme teleskop med en diameter på 39 meter, og dermed er vi kommet endnu et trin nærmere på at afsløre nogle af de mest flygtigte gåder i Universet. De første dele af ELTs imponerende kuppelbygning tager form. Bygningen bliver omkring 80 meter høj, og får en diameter på cirka 88 meter - svarende så nogenlunde til arealet af en fodboldbane. Til venstre ser man stilladset og de første buede vægge, som skal bære kuplen. Udenpå den bærende ring opføres en cirkulær bygning med diverse hjælpeudstyr, og betonfundamentet til den er næsten færdigt. De forskellige elektriske, termiske og hydrauliske anlæg, som ...

24. januar 2022: Omkring 600 millioner lysår borte i stjernebilledet Vega er de to galakser NGC 4567 og NGC 4568 i færd med at kollidere og smelte sammen. De har fået kælenavnet Sommerfuglegalakserne, fordi de ligner et par vinger. Vi ser det her på billedet, som er optaget med instrumentet FOcal Reducer and low dispersion Spectrograph 2 (FORS2), som er monteret på ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranal Observatoriet i Chiles Andesbjerge. Galaksesammenstød er slet ikke så usædvanlige i Universet. Man kunne måske forestille sig, at de er voldsomme og ødelæggende, men i virkeligheden er de forbavsende fredelige; nærmest som en vals imellem stjerner, gas og støv med koreografi af tyngdekraften. Et sådant sammenstød med efterfølgende sammensmeltning menes også at blive vores galakse Mælkevejen til del, når den, som forskerne mener, med tiden vil støde sammen med den nabogalakse, som vi kalder Andromedagalaksen. FORS2 kaldes ofte Paranals "Schweizerkniv" på grund af instrumentets ...

17. januar 2022: ESOs VLT Survey Telescope (VST) står under Mælkevejens stjerner som en tavs vagtpost i denne uges Picture of the Week. VST, som netop har kunnet fejre sin 10års fødselsdag, befinder sig på ESOs Paranalobservatorium sammen med sin næsten-navnebror Very Large Telescope (VLT). VST har dog et helt andet formål end VLT. Istedet for at stirre på småbitte udsnit af himlen i stor detalje, så scanner VST hen over meget større områder af himlen for at katalogisere og kortlægge alt fra nære stjerner til fjerne galakser. ESOs Paranal Observatorium, i Chiles Atacamaørken er det ideelle sted for jordbaseret astronomi. Over 300 nætter om året er det stjerneklart, det er fjernt fra kilder til lysforurening, og luften er klar nok til at man kan se Mælkevejen i så flotte detaljer, som billedet viser.

10. januar 2022: Ugens billede ser i denne uge næsten ud til at være lige til at spise! Men selvom det kan ligne en mundvandsdrivende karamelkanelsnegl, så er det i virkeligheden et billede af galaksen NGC 1300, som befinder sig 61 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Floden. NGC 1300 er en spiralgalakse med en bjælke af stjerner og gasser; det, der krydser horisontalt tværs igennem billedet, og en central ring, hvor der foregår intens stjernedannelse. Billedet er sammensat af observationer foretaget i nogle af lysets forskellige farver - eller bølgelængder. Den gyldne karamelglød svarer til skyer af molekylære gasser, som er det råmateriale, som stjerner dannes af. Disse data er optaget med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som ESO er partner i. De blålige områder i baggrunden viser fordelingen af lidt ældre, men nydannede stjerner, og de er fotograferet med instrumentet Multi-Unit Spectroscopic Explorer (MUSE) på ESOs Very Large Telescope (VLT). ...

3. januar 2022: A very bright and large point is the undisputed protagonist of the top half of this picture of the sky above ESO’s Very Large Telescope (VLT) on Cerro Paranal in Chile’s Atacama Desert. Yet if you take a closer look, you will notice it is not just one point, but two, very close to each other. What you see is, in fact, a conjunction of Jupiter and Saturn. Jupiter and Saturn are the two largest planets in the Solar System, almost 320 and 95 times as massive as the Earth, respectively. They are not rocky, like the Earth or Mars, but are mainly made up of hydrogen. They both have tens of moons, many of which we think did not form together with the planets they orbit, but were instead captured at a later stage by their strong gravitational fields. Conjunctions occur when two objects are aligned in the sky. ...

27. december 2021: Her inde fra kuplen på Cerro Paranal i Chiles Atacamaørken kan Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA), som ESO driver, ikke blot nyde synet af den majestætiske Sydhimmel, men også nabobjergtoppen, hvor ESOs Very Large Telescope (VLT) har til huse. VISTA er planlagt og udviklet af et konsortium bestående af 18 universiteter i UK, og det er Verdens største teleskop som helt er helliget kortlægningen af himlen i infrarødt lys. Det meste af observationstiden optages af seks forskellige offentlige oversigtsprogrammer. Målet er at finde objekter som for eksempel brune dværge, variable stjerner og ældgamle kvasarer, og at kaste nyt lys over forskningsområder som for eksempel det mørke stofs natur og galaksernes struktur, og desuden at hjælpe til med at skabe et 3Dkort over omkring fem procent af det totale observerbare Univers. Men hvorfor skal man observere i infrarødt? Det skal man fordi VISTA så ikke blot kan beundre ...

20. december 2021: Her, hvor 2021 nærmer sig sin slutning sender vi vore bedste hilsner til dig og din familie! Som året før har det her år også været udfordrende for de fleste af os. Her på ESO har vi arbejdet hårdt for at kunne fortsætte udforskningen af Universet og dele resultaterne med jer alle sammen, og så samtidig holde hele vores stab sikker og godt beskyttet. På vegne af os alle ved ESO ønsker vi et helsebringende godt nytår og en lykkelig start på 2022! As 2021 comes to an end, we send our best wishes to you and your families! Like its predecessor, this last year has been challenging to most of us. Here at ESO we have worked hard to continue exploring the Universe and sharing its wonders with you while keeping our staff safe and protected.

13. december 2021: Pas på med at blive hypnotiseret af ugens billede! Det ligner jo en hvirvelstrtrøm eller en optisk illusion, disse stjernecirkler, som drager dig dybere og dybere ind i det åndeløst smukke landskab i Chiles Atacamaørken, som er hjemsted for ESOs La Silla Observatorium. Hver af cirkelbuerne svarer til een enkelt stjerne, som udspænder et stjernespor. Sporene skyldes Jordens rotation, og det er den, som får stjernerne til tilsyneladende at bevæge sig hen over himlen, så de langsomt tegner perfekte cirkelbuer med centrum i himlens sydlige pol. Vi ser det på et billede som dette her, hvor kameraets lukker har stået åben i lang tid for at registrere tidens gang. La Silla ligger omkring 2400 meter over havoverfladen, og her er der perfekte observationsbetingelser for langtidseksponeringer som dette her. På stedet er der over 300 klare nætter om året! Her driver ESO to af de mest produktive teleskoper i Verden i ...

6. december 2021: Familieportrættet her af teleskoperne på ESOs La Silla Observatorium er fanget i 2019 ved en helt usædvanlig smuk solnedgang over udkanten af Chiles Atacamaørken I forfronten af billedet ses et af de nye familiemedlemmer på La Silla: BlackGEM, som er et anlæg med optiske teleskoper, som snart kommer til at spille med i eftersøgningen efter nogle af de mest voldsomme og dramatiske hændelser i Universet - det kan for eksempel være neutronstjerner eller sorte huller som smelter sammen. Robotanlægget er udviklet af Radboud University, (og herfra fjernstyres det også) Netherlands Research School for Astronomy (NOVA), og KU Leuven. Den slags eksotiske hændelser skaber krusninger i selve rumtiden - det, som kaldes gravitationsbølger. BlackGEM kommer til at arbejde sammen med detektorer, som også søger efter gravitationsbølger, for eksempel LIGO and Virgo med det formål i synligt lys at finde de kilder, som forårsager den slags bølgefænomener. Derefter vil større teleskoper, som ...

29. november 2021: Ligesom man i et travlt vejkryds kan risikere at støde ind i hinanden, kan det også ske for galakser ude i Universet. I det her tilfælde er resultatet dog mere dramatisk end blot et lille bump. Når to galakser banker sammen, flyder de ind i hinanden og smelter sammen til en ny og større. Et eksempel på det er NGC 7727, som vi ser på dette billede fra ESOs VLT Survey Telescope (VST) i Chile. Vi skal 89 millioner lysår væk fra Jorden, i retning af stjernebilledet Aquarius for at finde NGC 7727, som er følgen af et sammenstød imellem to galakser for omkring en milliard år siden. Resultatet af dette enorme kosmiske brag ses stadig i den underlige uregelmæssige facon, som NGC 7727 har, og af de stjernestrømme, som findes i dens ydre dele. Billedet er optaget i synligt lys i forbindelse med projektet VST-ATLAS survey. Målet med det ...

22. november 2021: Kraftige laserstråler rækker ud af kuplen til en af de fire Unit Teleskoper, som hører til ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranalobservatoriet i Chile. Strålerne rækker ud til et lag i atmosfæren, som er omkring 90 kilometer oppe, og hvor der findes en ret stor koncentration af natriumatomer. Laserlyset får natrium til at lyse op, og det skaber nogle kunstige stjerner på himlen. Men hvad skal de så bruges til? Jordens atmosfære forvrænger det lys, som når ned til os fra himlens objekter, og det mindsker den skarphed, som man kan foretage astronomiske observationer med - billederne blive slørede. Det er den samme effekt, som er årsag til, at stjernerne funkler eller tindrer. Med det formål at kunne korrigere denne effekt væk, har astronomerne udviklet en teknologi, som kaldes adaptiv optik, hvor et bøjeligt spejl i teleskopet deformeres hundredevis af gange i sekundet for at modvirke denne turbulens i ...

15. november 2021: Ja, det klare lys, som kan ses i midten af billedet under Mælkevejens mørke og lyserøde bue, er faktisk planeternes konge i Solsystemet! Jupiter befinder sig imellem de to bjergtoppe, hvor henholdsvis ESOs Very Large Telescope (til venstre) og VISTA (til højre)befinder sig i Chiles Atacamaørken. Jupiter er den største planet i vores Solsystem, og den er nattehimlens tredjeklareste objekt - kun overgået af Månen og Venus. At den har navn efter guden for himlen og for tordenen er så absolut passende! Den består hovedsagelig af hydrogen og helium, og en af de mest markante detaljer på planeten er den berømte store røde plet, som er en skyformation, og den største storm i Solsystemet. Jupiter er observeret i flere tilfælde med VLTs 8,2-meter teleskoper. Instrumentet VISIR har indfanget et fantastisk billede med høj opløsning og i infrarødt lys, og det har været en vigtig brik i forståelsen af, hvordan energi ...

8. november 2021: Ugens billede viser denne gang et par spiralgalakser, som overlapper hinanden. Det er NGC3314a og b (øverst til venstre), som har fanget hinanden i en kosmisk svingom, og som er fotograferet med ESOs VLT Survey Telescope (VST). Perspektivet snyder dog! Faktisk vekselvirker de to galakser slet ikke med hinanden. De befinder sig et sted imellem 117 og 140 millioner lysår væk i stjernebilledet Hydra, og det har fysisk ikke noget med hinanden at gøre. De ser blot ud til at overlappe, når de ses her fra Jorden og nærmeste omegn. Den unikke opliniering gør det muligt for astronomerne af måle en masse egenskaber ved galakserne, som for eksempel hvordan støvet i dem absorberer stjernelyset, og det kan så igen give indsigt i galaksernes sammensætning og udviklingshistorie. I billedet er der også en anden skjult hemmelighed. Kig nærmere ned i det nederste højre hjørne: her finder vi meget længere væk end ...

1. november 2021: Teleskoperne i projekt SPECULOOS - The Search for habitable Planets EClipsing ULtra-cOOl Stars, har base på ESOs Paranal Observatorium i Chiles Atacamaørke. De leder normalt efter nye verdener, men på billedet her er det selve deres observationssted, som er gjort til en planet. Billedet er arrangeret ved at bruge en teknik, som kaldes stereografisk projection, hvor et sfærisk billede, som for eksempel et 360° panorama projiceres på en flade. Formålet med SPECULOOS er at opdage jordlignende planeter i de øjeblikke, hvor de passerer imellem os og deres egen lille kølige stjerne et sted i Solens nabolag. Det vil forårsage en meget lille men regelmæssig dæmpning af stjernens lysstyrke. De exoplaneter, som opdages ved denne såkaldte transitmetode kan man studere i detaljer, så man blandt andet kan beregne deres masser og radier, og man kan analysere deres eventuelle atmosfærer og muligheder for liv. Navnet SPECULOOS er inspireret af en lækker slikspecialitet, ...

25. oktober 2021: Her er et billede af de indre områder af spiralgalaksen NGC 5248, som også har nummer 45 i Caldwell-kataloget. Billedet er optaget med instrumentet MUSE , som er monteret på ESOs Very Large Telescope (VLT). Galaksen befinder sig omkring 59 millioner lysår fra Jorden, i retning af stjernebilledet Boötes, og den er bemærkelsesværdig fordi den ikke blot har een ring, men to ringe omkring centralområdet. I disse ringe observerer vi "hotspots" af stjernedannelse. På billedet ser man disse som orange områder, og her dannes nye stjerner meget hyppigere end gennemsnitligt i galaksen. MUSE - en forkortelse for Multi Unit Spectroscopic Explorer, er koblet på Yepun, som er et af de fire 8,2-meter teleskoper, som udgør VLT. MUSE opdeler lyset i hver enkelt pixel i instrumentets synsfelt i alle de farver eller bølgelængder, som rammer pixelen. Det gør det muligt for forskerne at kortlægge indviklede forhold i udstrakte objekter, som ...

18. oktober 2021: Med en flot solnedgang over Chajnantorhøjsletten i Atacamaørkenen, som baggrundt står antennerne til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) på vagt. ALMA, som ESO er partner i, er det største jordbaserede astronomiprojekt, der findes. De smukke toner i orange og rødt, som oplyser himlen mens Solen går ned bag horisonten kan give os en interessant fysiklektion. På sin vej igennem Jordens atmosfære vil den del af sollyset, som har kortere, mere blå bølgelængder blive spredt af de støv- og gasmolekyler, som findes i luften i større grad end de længere, mere røde bølgelængder. Jo tættere Solen kommer på horisonten, des længere vej får det lys, når når frem til beskueren på Jordens overflade at bevæge sig igennem atmosfæren, og derfor bliver langt det meste af den blå del af det synlige spektrum spredt helt væk. Det lys, som kan nå frem til vore øjne mangler derfor den blå del, og det ...

11. oktober 2021: Vi bliver budt velkommen af en person i silhouet foran et af hjælpeteleskoperne Auxiliary Telescopes (ATs) på ESOs Paranal Observatorium i Atacamaørkenen i Chile. Ovenover bliver vi hilst af den sorte tåge, som kaldes Kulsækken. Den viser sig som en sort klat midt på nattehimlen. Det her er et af de fire 1,8-meter teleskoper, som hører til ESOs Very Large Telescope. Ud over de 4 findes også de fire enorme fætre, Unit Telescopes (UTs), som hver har en spejldiameter på 8,2 meter. Afhængigt af behovene i de enkelte observationsprojekter, kan AT'erne flyttes rundt på bjergtoppen, og anbringes på op til 30 forskellige forudtilpassede observationspositioner i et system af skinner. De fungerer så som en del af VLT Interferometeret. I interferometeret kombineres lyset fra AT'erne eller UT'erne eller alle tilsammen for at observere himmelobjekter med en teknik, som kaldes interferometri, hvor forskerne kan observere på himlen i meget høj detaljerigdom. Kulsækken ...

4. oktober 2021: Hver familie har sine egne traditioner, og staben på ESOs Paranalobservatorium i Chiles Atacamaørken er ingen undtagelser. Før observationerne begynder, mødes folk på observatoriets platform for at nyde solnedgangen, og som i dette billede i selskab med et af hjælpeteleskoperne, Auxiliary Telescopes (ATs) med en diameter på 1,8 meter, som udgør en del af ESOs Very Large Telescope (VLT). AT'erne kan flyttes på skinner, og de fungerer tilsammen som et samlet "virtuelt" instrument; det, som kaldes Very Large Telescope Interferometer (VLTI), hvor det optiske princip interferometri bruges til at kombinere det lys, som indfanges af hvert af de individuelle teleskope, så vi kan undersøge Universet med endnu skarpere øjne. VLT omfatter desuden fire faststående Unit Teleskoper med en diameter på 8,2 meter, som enten kan fungere enkeltvis eller sammen med VLTI. Den orange farve, som Solen og himlen får ved solnedgang skyldes Jordens atmosfære. Den spreder det lys, som når ...

27. september 2021: Den lavtstående sol belyser skyerne i tusmørket over Chiles Atacamalandskab i ugens billede (Picture of the Week), så hele landskabet bades i flammerødt lys. Billedet domineres af Purico Complekset, som er en klynge vulkanske bjerge, hvis højeste toppe når helt op på 5703 meters højde. Der er en enkelt bil synlig på den fjerne vej under bjergene, hvor den hvirvler en stribe af tæt støv op. Til venstre i billedet ser man en klynge bygninger...og en enkelt antenne. Antennen tilhører Atacama Pathfinder Experiment (APEX), som drives af ESO. Det er et af de højest beliggende teleskoper i Verden. APEX arbejder i submillimeterbølgelængdeområdet imellem infrarødt og radiobølger, og i det område ser man vigtige detaljer om nogle af de koldeste, mest støvfyldte og fjerneste objekter i Universet. Igennem årene har teleskopet udforsket et bredt område af astronomiske fænomener. Det har snuset til de vilde unge dage for det, som blev til ...