Pressemeddelelse

Ældre stjerne blæser støvsky

20. september 2017

En fin boble af stof omkring den mærkelige røde stjerne U Antliae er her indfanget af ALMA i al sin skønhed. Astronomerne kan nyde synet, og samtidig lære mere om, hvordan stjerner udvikler sig i den sidste del af deres tilværelse.

I det svage stjernebillede Antlia (Luftpumpen) på sydhimlen vil en omhyggelig observatør med en god kikkert kunne finde en meget rød stjerne, som fra uge til uge varierer en smule i lysstyrken. Denne meget usædvanlige stjerne hedder U Antliae, og det er omkring den, ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array har fundet en bemærkelsesværdig tynd kugleskal.

U Antliae [1] er en carbonstjerne, - en ældre stjerne, som er kold og lysstærk, og som hører til i den gruppe af stjerner, som kaldes den asymptotiske kæmpegren. For omkring 2700 år siden havde U Antliae en kort periode, hvor den meget hurtigt mistede masse. Det var den gang, i løbet af nogle få hundrede år, at alt det stof, som udgør skallen i det nye ALMAbillede blev kastet ud med stor fart. Ved nærmere eftersyn af skallen kan man finde spor af nogle tynde gasskyer, som kaldes filamentsubstrukturer.

Det er kun fordi ALMA er så god til at danne skarpe billeder ved flere forskellige bølgelængder, at det er blevet muligt at danne så flotte billeder. ALMA befinder sig i Chiles Atacamaørken, på Chajnantorhøjsletten, og med det udstyr ser man meget mindre strukturer i skallen omkring U Antliae, end det tidligere har været muligt.

Her er ikke kun et enkelt ALMAbillede. ALMA danner et tredimensionelt datasæt (kaldet en data cube), hvor hvert lille område observeres ved lidt forskellige bølgelængder. På grund af Dopplereffekten, bevirker det, at man også kan se, hvordan forskellige dele af skyen bevæger sig med forskellig hastighed væk fra eller imod os på Jorden. Skallen her er særligt speciel fordi den er meget symmetrisk kugleformet, og tillige meget tynd. Ved at bruge hastighedsopløsningen kan vi scanne ind igennem denne her kosmiske boble ligesom man kan danne en computertomografi af et menneske.

Det er vigtigt for forskerne at forstå hvordan stjernerne udviklede sig i det tidlige Univers, og også hvordan galakserne har udviklet sig. Til det brug er viden om den kemiske sammensætning i skaller og atmosfære for denne type stjerner meget nyttig. Udviklingen af skallerne ved massetab er også interessant, og skaller som den omkring U Antliae har en meget stor variation af kemiske stoffer, som er baseret på kulstof og andre grundstoffer. Denne stjernetype hjælper også til i grundstofkredsløbet i Universet: de bidrager med op til 70% af det støv, som findes imellem stjernerne.

Noter

[1] Navnet U Antliae fortæller, at det er den fjerde stjerne med variable lysstyrke i stjernebilledet Antila (Luftpumpen). Navngivningen af disse variable stjerner følger en meget indviklet regel, efterhånden, som astronomerne opdagede flere og flere af dem, og der er en forklaring på det her.

Mere information

Forskningsresultatet er offentliggjort i en artikel med titlen “Rings and filaments. The remarkable detached CO shell of U Antliae”, af F. Kerschbaum et al., i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Forskerholdet består af F. Kerschbaum (University of Vienna, Østrig), M. Maercker (Chalmers University of Technology, Onsala Space Observatory, Sverige), M. Brunner (University of Vienna, Østrig), M. Lindqvist (Chalmers University of Technology, Onsala Space Observatory, Sverige), H. Olofsson (Chalmers University of Technology, Onsala Space Observatory, Sverige), M. Mecina (University of Vienna, Østrig), E. De Beck (Chalmers University of Technology, Onsala Space Observatory, Sverige), M. A. T. Groenewegen (Koninklijke Sterrenwacht van België, Belgien), E. Lagadec (Observatoire de la Côte d’Azur, CNRS, Frankrig), S. Mohamed (University of Cape Town, Sydafrika), C. Paladini (Université Libre de Bruxelles, Belgien), S. Ramstedt (Uppsala University, Sverige), W. H. T. Vlemmings (Chalmers University of Technology, Onsala Space Observatory, Sverige), and M. Wittkowski (ESO)

ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, er et internationalt astronomisk observatorium, med ESO, US National Science Foundation (NSF) og National Institutes of Natural Sciences (NINS) i Japan i samarbejde med Chile. ALMAs finansieres af ESO (Det europæiske sydobservatorium), NSF i samarbejde med Canadas National Research Council og National Science Council i Taiwan, og af NINS i samarbejde med Academia Sinica i Taiwan og Korea Astronomy and Space Science Institute (KASI).

Opbygning og drift af ALMA styres af ESO på vegne af medlemstaterne, af National Radio Observatory ved Associated Universities, Inc. på vegne af Nordamerika og af National Astronomical Observatory i Japan på vegne af Østasien. Organisationen Joint ALMA Observatory, JAO står for den fælles ledelse og styring af konstruktion og drift af ALMA.

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Hele forskningsartiklen
• Billeder af ALMA

Kontakter

Franz Kerschbaum
University of Vienna
Vienna, Austria
Tel: +43 1 4277-51856
E-mail: franz.kerschbaum@univie.ac.at

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1730 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.