Pressemeddelelse

Jorden beskyttes mod farlige asteroider med hjælp fra ESO

Dobbelt-asteroide suser forbi Jorden med 70 000 km/t og følges af VLT

3. juni 2019

Det enestående instrument SPHERE på ESOs Very Large Telescope har optaget de skarpeste billeder af en dobbeltasteroide, da den fløj forbi Jorden den 25. maj 2019. Denne dobbeltasteroide var ikke nogen trussel imod Jorden, men forskerne udnyttede lejligheden til at øve beredskabet imod farlige Near-Earth Objects (NEO) - rumobjekter, som kommer i farlig nærhed af os - og det blev vist, at ESOs grænsesøgende teknologi kan vise sig kritisk i forsvaret af vores planet.

International Asteroid Warning Network (IAWN) koordinerede en observationskampagne for asteroiden 1999 KW4 imellem flere organisationer, da den fløj forbi Jorden med en minimumsafstand på 5,2 millioner kilometer[1]. den 25. maj 2019. 1999 KW4 er omkring 1,3 kilometer i diameter, men den udgør ingen trussel imod Jorden. Dens bane er velkendt, og derfor kunne forskerne forudsige forbiflyvningen præcist, og forberede observationskampagnen i god tid.

ESO deltog i observationerne med sit flagskib, Very Large Telescope (VLT). På VLT er instrumentet SPHERE monteret, og det er et af de få instrumenter i Verden, som er i stand til at tage billeder, som er skarpenok til at skelne de to komponenter, som asteroiden består af. Deres indbyrdes afstand er omkring 2,6 kilometer.

SPHERE er bygget til at observere exoplaneter. Det helt moderne system AO (det står for adaptive optics) korrigerer for atmosfærens uro, og giver billeder, som er lige så skarpe, som hvis teleskopet var ude i rummet. Instrumentet har også en koronagraf installeret, så skæret fra klare stjerner kan dæmpes, og de svagtlysende exoplaneter i kredsløb om stjernerne kan observeres direkte.

I dette tilfælde fik SPHERE en pause i det sædvanlige nattearbejde med at jagte exoplaneter. Med målingerne i hus kunne astronomerne bestemme forholdene for dobbeltasteroiden. Især er det nu muligt at måle, om den mindre ledsager har samme stofsammensætning som den større.

"Disse data i kombination med alle de andre, som vi har fået fra andre teleskoper i løbet af IAWN-kampagnen, bliver vigtige i arbejdet med at vurdere hvilke forsvarsstrategier, man skal bruge i det tilfælde, hvor en asteroide har kollisionskurs imod Jorden," forklarer ESO-astronom Olivier Hainaut. "I dette værste tilfælde er det også vigtigt at kunne forudsige, hvordan en asteroide vil indvirke på Jordens atmosfære og overflade, så vi kan forberede os på skadevirkningerne ved en eventuel kollision."

"Dobbeltasteroiden susede forbi Jorden med 70 000 km/t, så det at følge den med VLT var en stor udfordring," sagde Diego Parrguez, som var 'pilot' på teleskopet den pågældende nat. "Kameraets synsfelt er bare 50 kilometer ude i den afstand, hvor 1999 KW4 befandt sig." Det krævede al hans ekspertise og øvelse at kunne låse teleskopet fast på denne hurtige asteroide, og følge den med SPHERE.

Bin Yang, som er astronom ved VLT fortæller: "Da vi så ledsageren til asteroiden i de korrigerede billeder med AO-systemet tilkoblet, var det en spændende oplevelse. I det øjeblik følte vi, at al arbejdet og al bøvlet var umagen værd." Mathias Jones, som en af de andre VLT astronomer, som var med under observationerne, forklarede nærmere: "Atmosfæreforholdene den nat var meget dårlige, så AO-systemet brød ned, og det gjorde det særligt svært at observere den svagtlysende asteroide. Det var en stor oplevelse at se, at vores hårde arbejde bar frugt på trods af vanskelighederne!"

Selvom 1999 KW4 ikke truer os, så ligner den til forveksling en anden dobbeltasteroide, som hedder Didymos, og den kan faktisk komme i farlig nærhed af Joden en gang i den fjerne fremtid.

Didymos, og dens ledsager, som kaldes "Didymoon" er målet for et eksperiment, som kommer til at indgå i forsvaret af vores planet. NASAs rumfartøj DART bliver styret ind i Didymoon for at forsøge at ændre dens bane omkring den større tvilling, for at se, om det er muligt af afbøje banerne for asteroider. Efter nedslaget på Didymoon skal ESAs mission Hera studere de to Didymos-asteroider i 2026 for at indsamle vigtige informationer, blandt andet om massen for Didymoon, overfladeegenskaberne og den form, som krateret efter DART har fået.

Hvis den slags missioner skal lykkes, kræver det samarbejde imellem flere organisationer, og sporingen af NEO'er er et større forcus for samarbejdet imellem ESO og ESA. Det samarbejde har været i gang siden den førse heldige sporing af et NEO objekt, som potientielt kan være farligt tidligt i 2014.

"Vi er glade for at kunne spille en rolle i at holde Jorden i sikkerhed for asteroider," sagde ESOs generalsekretær Xavier Barcons. "Ud over at bruge de gode muligheder, som VLT tilbyder, samarbejder vi med ESA i at skabe prototyper til et større netværk, som skal forbedre opdagelse, sporing og karakterisering af asteroider et trin højere end nu."

Forbiflyvningen for nyligt af 1999 KW4 sker blot en måned inden Asteroid Day, som er en officiel FN-dag rettet imod uddannelse og opmærksomhed omkring asteroider. Det bliver 30 juni. Over fem kontinenter er der planlagt arrangementer, og ESO bliver en af de større astronomiske organisationer, som deltager. På ESO Supernova Planetarium & Visitor Centre i Garching ved München bliver der afviklet en række aktiviteter omkring asteroidetemaet, og offentligheden er inviteret ind til at deltage i aktiviteterne.

Noter

[1] Det svarer til omkring 14 gange afstanden imellem Jorden og Månen. Det er tæt nok til, at man kan studere asteroiden, men slet ikke tæt nok til, at der kan være en trussel. Der er mange mindre asteroider, som flyver forbi Jorden i meget mindre afstande end 199 KW4. Nogle af dem er endda tættere på os end Månen er. Den seneste tætte asteroidepassage skete 15. februar 2013, hvor en indtil da ukendt asteroide med en diameter på 18 meter eksploderede i atmosfæren over den russiske by Chelyabinsk. Skaderne efter den shokbølge, som det forårsagede var omfattende, og omkring 1500 mennesker kom til skade, men inden alvorligt.

Mere information

ESO er Europas fremmeste fællesnationale astronomiorganisation og Verdens allermest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. Der er 16 medlemstater: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Finland, Tyskland, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Polen, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbrittannien. Desuden er Chile med som værtsnation og Australien som strategisk partner. ESO har et ambitiøst program, som er focuseret på design, konstruktion og drift af vigtige jordbaserede observationsfaciliteter, som skal fremme og organisere samarbejde indenfor astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observationslokationer i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det førende Very Large Telescope Interferometer og to oversigtsteleskoper; VISTA, som observerer i infrarødt og VLT Survey Telescope, som indfanger synligt lys. På Paranal kommer ESO også til at drive Cherenkov Telescope Array South, som vil være Verdens største og mest følsomme gammastråleteleskop. ESO er også en vigtig partner i de to anlæg ALMA og APEX på Chajnantor. ALMA er Verdens største astronomiprojekt. På Cerro Armazones tæt ved Paranal bygger ESO for tiden teleskopet ELT – Extremely Large Telescope med en diameter på 39 meter. Det bliver omkring 2024 Verdens største “himmeløje”.

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Calum Turner
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Email: pio@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1910 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Usage of ESO Images, Videos, Web texts and Music
Are you a journalist? Subscribe to the ESO Media Newsletter in your language.