Pressemeddelelse

Tætbefolket nabolag

30. maj 2018

Taranteltågen lyser klart på himlen omkring 160 000 lysår borte, og den er den mest iøjnefaldende del af Den store Magellanske Sky - en af Mælkevejens satellitgalakser. Billedet her er optaget med VLT Survey Teleskopet på ESOs Paranalobservatorium i Chile. Man ser både selve tågen og omgivelserne i fine detaljer. I dette udsnit af det kosmiske landskab er der både stjernehobe, lysende gaståger og støv, og også efterladenskaberne efter supernovaeksplosioner. Det er det skarpeste billede, der til nu er optaget af dette område.

Her er et nyt detaljeret billede af Taranteltågen og de utallige tåger og stjernehobe i nærheden. Taranteltågen, som også har betegnelsen 30 Doradus er det klareste og mest aktive stjernedannelsesområde i vores nærområde, den Lokale Hob af galakser. Det er en optagelse fra the VLT Survey Telescope (VST) på ESOs Paranal Observatorium i Chile.

Taranteltågen øverst i billedet, spænder over mere end 1000 lysår, og den befinder sig i stjernebilledet Dorado (Guldfisken) langt nede på den sydlige himmelhalvkugle. Den flotte tåge er en del af Den Store Magellanske Sky; en dværggalakse med en diameter på omkring 14 000 lysår. Den Store Magellanske Sky er en af de galakser, som er tættest på Mælkevejen.

I centrum af Taranteltågen findes en stor ung stjernehob, med betegnelsen NGC 2070. Det er et område, hvor der sker intens stjernedannelse, og i centralområdet, R136, findes nogle af de tungeste og stærkest lysende stjerner, vi kender til. Selve Taranteltågen blev for første gang noteret af den franske astronom Nicolas-Louis de Lacaille i 1751.

En anden stjernehob i Taranteltågen er den meget ældre Hodge 301, hvor mindst 40 stjerner er eksploderet som supernovaer, så der er spredt gasarter ud over hele området. Et eksempel på en supernovarest er superboblen SNR N157B, som omgiver den åbne stjernehob NGC 2060. Den hob blev først observeret at den britiske astronom John Herschel i 1836, med et 18.6-tommers spejlteleskop fra Kap det Gode Håb i Sydafrika. I udkanten af Taranteltågen, nederst til højre kan man også finde resterne af den berømte supernova SN 1987A [1].

Til højre for Taranteltågen ser vi en klar åben stjernehob med betegnelsen NGC 2100, hvor der er en klar koncentration af blå stjerner med røde stjerner omkring. Den hob blev opdaget af den skotske astronom James Dunlop i 1826, mens han arbejdede i Australien med sit selvbyggede 9-tommers spejlteleskop.

Midt i billedet ser vi stjernetågen og emissionstågen NGC 20174, som er et andet område, hvor der sker intens stjernedannelse, og som også er opdaget af John Herschel. Ser vi tættere på her, kan man finde en mørk støvstruktur, som minder om en søhest - "Søhesten i den Store Magellanske Sky". Det er en enorm søjle, som er omkring 20 lysår lang - næsten fem gange afstanden imellem Solen og den næstnærmeste stjerne Proxima Centauri. I løbet af den næste million års tid er søjlen dømt til at forsvinde - efterhånden som der dannes flere stjerner i hoben, vil deres stjernevinde og lyset langsom blæse støvsøjlerne væk.

Det har kun været muligt at skabe dette billede takket være VSTs specialdesignede 256-megapixel kamera, som har navnet OmegaCAM. Det er sammensat fra en række OmegaCAMbilleder optaget igennem fire forskellige farvefiltre. Et af dem er specielt fremstillet til at fremhæve det røde lysskær fra ioniseret hydrogen.[2]

Obtaining this image was only possible thanks to the VST’s specially designed 256-megapixel camera called OmegaCAM. The image was created from OmegaCAM images through four different coloured filters, including one designed to isolate the red glow of ionised hydrogen [2].

Noter

[1] SN 1987A var den første nære supernova, som blev observeret med moderne teleskoper, og den klareste siden Keplers Stjerne i 1604. SN 1987A var så klar, at den lyset med en styrke på mere end 100 millioner Sole i adskillige måneder efter opdagelsen den 23. februar 1987.

[2] H-alpha emissionslinien er en rød spektrallinie, som opstår når elektronen i et hydrogenatom taber energi. Det er det, som sker i hydrogenet omkring varme unge stjerner, når gassen bliver ioniseret af den intense ultraviolette stråling, og elektroner derefter rekombinerer med protoner for igen at danne hydrogenatomer. OmegaCAM kan fange dette lys, og det gør det muligt for astronomerne at kortlægge enorme molekylskyer, hvor der dannes nye stjerner og planeter.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

Fotos af VLT Survey Telescope

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1816 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.