Pressemeddelelse

Landskab med stjernedannelse

20. august 2014

Billedet, som er optaget med vidvinkeludstyr fra ESOs La Silla Observatorium i Chile, viser to områder i den sydlige del af Mælkevejen, hvor der foregår stjernedannelse. Området til venstre domineres af stjernehoben NGC 3603, som befinder sig 20.000 lysår borte i den spiralarm i Mælkevejen, som kaldes Carina-Sagittarius-armen. Området til højre en en ansamling af lysende gasarter, som har betegnelsen NGC 3576. Det er kun cirka halvt så langt væk fra os.

 NGC 3603 er en meget klar stjernehob, som er berømt for at indeholde den højeste koncentration af tunge stjerner, som indtil nu er opdaget i vores galakse. I midten ligger en flerdobbelt stjerne af Wolf-Rayet-typen, med katalogbetegnelsen HD 97950. Wolf-Rayetstjerner er langt henne i deres stjerneudvikling, og de begynder deres stjernetilværelse med at være omkring 20 gange tungere end Solen. Men på trods af deres store masse sender Wolf-Rayetstjernerne store mængder af deres materiale ud i rummet i form af stjernevind. Stjernens overflademateriale bliver slynget ud i rummet med adskillige millioner kilometer i timen.

NGC 3603 befinder sig i et område, hvor der sker meget aktiv stjernedannelse. Stjerner opstår i mørke og støvede områder i verdensrummet, hvor dannelsen næsten ikke kan ses. Men de nydannede stjerner blæser efterhånden deres omgivende område af stof væk, og så bliver de synlige. Samtidig får de omgivelserne til at lyse op i form af de såkaldte H II-områder. H II områder lyser, fordi deres kraftige ultraviolette lys vekselvirker med de omgivende skyer af hydrogen. H II områder kan strække sig over adskillige hundrede lysår, og området omkring NGC 3603 er det tungest kendte i vores galakse, Mælkevejen.

Hoben blev først set af John Herschel den 14. marts 1834 i forbindelse med hans treårige ophold i Kapstaden, hvor han systematisk gennemobserverede den sydlige del af stjernehimlen. Han beskrev stjernehoben som et specielt objekt, og han troede, at det var en kugleformet stjernehob. Senere studier viste, at det ikke er en gammel kuglehob, men helt modsat en ung åben hob, som er en af de største, vi kender til.

 NGC 3576 i højre side af billedet, ligger også i Carina-Sagittarius spiralarmen i Mælkevejen. Men det område er kun cirka 9.000 lysår borte - altså meget tættere på end NGC 3603. De ser blot ud til at ligge tæt på hinanden set her fra Jorden.

 NGC 3576 kendes især på de to store buer, som ligner krumme vædderhorn. Disse mærkelige filamenter skyldes stjernevinden fra de varme unge stjerner, som befinder sig i tågens centralområder. Stjernevinden blæser støv og gasarter hundreder af lysår bort. Man kan også se to mørke områder i silhouet imod den rødtlysende gas. De kaldes Bok-globuler, og i sådan nogen er der mulighed for, at der i fremtiden dannes nye stjerner. NGC 3576 blev også opdaget af John Herschel i 1834, og det var et særligt produktivt år for den britiske astronom.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 15 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er Europas partner i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden planlægges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop, som bliver "verdens største himmeløje".

Links

Foto af NGC 3603 fra VLT

Et andet kig på NGC 3576-området

Fotos af MPG/ESO 2,2 m teleskopet

Andre fotos taget med MPG/ESO 2,2 m teleskopet

Fotos fra La Silla

Kontakter

Ole J. Knudsen
IDA, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 87155419
Email: eson-denmark@eso.org

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1425 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1425da
Navn:NGC 3603
Type:Milky Way : Nebula : Type : Star Formation
Facility:MPG/ESO 2.2-metre telescope
Instruments:WFI

Billeder

Stjernedannelse i den sydlige del af Mælkevejen
Stjernedannelse i den sydlige del af Mælkevejen
Områder med stjernedannelse i stjernebilledet Carina
Områder med stjernedannelse i stjernebilledet Carina
Stjernedannelse i stjernebilledet Carina
Stjernedannelse i stjernebilledet Carina

Videoer

Zoom ind på stjernedannelse i den sydlige del af Mælkevejen
Zoom ind på stjernedannelse i den sydlige del af Mælkevejen
eso1425a-fulldome-pan
eso1425a-fulldome-pan
tekst kun tilgængelig på engelsk
Close-up af stjernedannelse i den sydlige del af Mælkevejen
Close-up af stjernedannelse i den sydlige del af Mælkevejen