Advanced press release search

21. marts 2023: NASAs rumsondeprojekt Double Asteroid Redirection Test (DART) har ramt asteroiden Dimorphos som test af planetforsvaret. Det gav samtidig astronomerne en enestående mulighed for at lære mere om asteroidens sammensætning ud fra det stof, som blev slynget væk. To hold astronomer har nu ved hjælp af ESOs Very Large Telescope (VLT) analyseret observationsresultaterne.

8. marts 2023: Der er vanddamp i den skive omkring stjernen V882 Orionis, hvor der sker planetdannelse. Det meddeler astronomer, som har anvendt radioteleskopet ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array ved opdagelsen. Af vanddampens sammensætning kan man se, hvordan vandet bevæger sig fra stjernedannende gasskyer til planeter, og opdagelsen støtter ideen om, at vandet her på Jorden er ældre end Solen

4. januar 2023: Der er titusindvis af stjerner bag det svage orange skær fra tågen Sh2-54 i den her nye infrarødoptagelse. Området findes i stjernebilledet Serpens, og dette fantastiske område, hvor der til stadighed sker ny stjernedannelse, er optaget med alle de fineste detaljer med Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA), som er opstillet på ESOs Paranal Observatorium i Chile.

30. november 2022: Tidligere i år lød alarmen til European Southern Observatory’s Very Large Telescope (ESO’s VLT) da et oversigtsteleskop havde opdaget en usædvanlig lyskilde i synligt lys. I samarbejde med andre teleskoper blev VLT hurtigt drejet over imod lyskilden: et supertungt sort hul i en fjern galakse, som havde ædt en stjerne, og spyttet resterne ud i en jetstrøm. Med VLT blev det målt til at være det fjerneste, astronomerne til da havde observeret sådan noget. Jetten peger næsten lige imod os, og derfor er det også første gang, en sådan begivenhed er observeret i synligt lys, og det giver nye muligheder for at finde disse særlige tilfælde.
Tre forskere fra Danmark er medforfattere til artiklen.

10. november 2022: I de forløbne 60 år har ESO - European Southern Observatory gjort det muligt for forskere fra hele Verden at afsløre Universets hemmeligheder til glæde for alle. Vi fejrer denne milepæl med dette dramatiske nye billede af stjernefabrikken Kegletågen. Det er optaget med ESOs Very Large Telescope (VLT).

31. oktober 2022: Er det et støvet edderkoppespind, magiske drager eller de svagtlysende spor efter genfærd? Hvad ser du selv i det her billede af Vela-supernovaresten? Det smukke gardin af farver stammer fra genfærdet af en enorm stjerne, og her er de flotte detaljer indfanget med VLT Survey Telescope, som befinder sig på European Southern Observatorys (ESOs) Paranalobservatorium i Chile.

13. oktober 2022: Barium er nu det tungeste grundstof, som er fundet i atmosfæren om en exoplanet. Det er sket med European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT). Astronomerne blev overraskede over at finde barium højt oppe i atmosfæren på de to ultravarme gaskæmper WASP-76 b og WASP-121 b. Det er exoplaneter, som kredser om stjerner langt fra vores eget Solsystem, og opdagelsen åbner mange spørgsmål om, hvad der mon ellers foregår i disse specielle atmosfærer.

22. september 2022: En gruppe astronomer har fundet tegn på, at en "hot spot" af varm gas kredser om Sagittarius A* - det supertunge sorte hul i centrum af vores Mælkevej. Opdagelserne med teleskopanlægget ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, giver os bedre mulighed for at forstå hvad det er, der sker omkring vores eget galaktiske centrum.

16. august 2022:

18. juli 2022: Et hold internationale eksperter, som ellers er kendte for at imødegå påståede opdagelser af sorte huller, har nu selv fundet et sort hul i stjernestørrelse i Den Store Magellanske Sky, som er nabogalakse til vores egen. "For første gang var vores hold samlet for at fortælle om opdagelsen af et sort hul, istedet for at afvise en opdagelse," siger lederen af undersøgelsen Tomer Shenar. Desuden fandt forskerne ud af, at den stjerne, som var oprindelsen til det sorte hul, er forsvundet uden spor af nogen kraftig eksplosion. Opdagelsen er sket efter seks års observationer med European Southern Observatorys Very Large Telescope (VLT).

15. juni 2022: Astronomer har afsløret fine detaljer i områder, hvor der sker stjernedannelse i tågen 30 Doradus – også kendt som Taranteltågen. Det er gjort med nye observationer fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). European Southern Observatory (ESO) offentliggør idag et billed i høj opløsning, hvor data fra ALMA er inkluderet, så man ser tågen i et helt nyt lys, med slørlette gasskyer. Vi ser, hvordan tunge stjerner kan påvirke hele dette område.

12. maj 2022: Idag fremviste astronomer ved samtidige pressekonferencer over hele Verden det første billede af det supertunge sorte hul, som befinder sig i centrum af vores egen galakse Mælkevejen. Et af stederne var European Southern Observatorys (ESOs) hovedkvarter i Tyskland. Det nye resultat viser med overvældende sandsynlighed, at objektet faktisk er et sort hul, og det giver vigtige spor til forståelsen af denne slags kæmper - som forskerne mener befinder sig i centrum af de fleste galakser. Billedet er fremkommet via et globalt forskningssamarbejde, som kaldes Event Horizon Telescope Collaboration (EHT), som er et verdensomspændende netværk af radioteleskoper - nu også omfattende Greenland Telescope i Thule.

20. april 2022: Et hold astronomer har ved hjælp af blandt andet European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) observeret en ny type stjerneeksplosion; en micronova. Disse udbrud foregår på overfladen af visse stjerner, og i et sådant forløb på nogle få timer kan stjernen forbruge en mængde stjernemateriale, som svarer til 3,5 milliarder gange hvad den store pyramide i Giza vejer!

11. april 2022: Planeten Neptuns atmosfæretemperaturer er fulgt igennem 17 år af et internationalt hold astronomer, og Neptuns globale temperaturer viser et overraskende fald, efterfulgt af en dramatisk opvarmning omkring planetens sydpol. Observationerne er gjort med ESOs Very Large Telescope.

8. marts 2022: For første gang er molekylet dimethylæter fundet i en skive, hvor der foregår planetdannelse. Det er forskere fra Leidenobservatoriet i Nederlandene, som har gjort opdagelsen med teleskopanlægget Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile. Molekylet består af ni atomer, og dermed er det det største, som hidtil er fundet i en sådan skive, hvor der foregår planetdannelse omkring en stjerne. Molekylet er også en byggesten til større organiske molekyler, som kan føre til dannelsen af liv.

2. marts 2022: I 2020 meddelte et forskerhold ledet af astronomer fra European Southern Observatory (ESO), at man havde fundet de sorte hul, som befinder sig tættest ved Jorden; blot 1000 lysår borte i stjernesystemet HR 6819. Andre forskere havde deres tvivl om rigtigheden af opdagelsen - her iblandt et internationalt hold med udgangspunkt ved KU Leuven i Belgien. I en videnskabelig artikel, som offentliggøres idag, og som er et samarbejde imellem de to hold astronomer, meddeler forskerne, at der alligevel ikke er tale om et sort hul i HR 6819, men istedet en "vampyr"-dobbeltstjerne set på et meget sjældent og kortlivet tidspunkt i sin udvikling.

16. februar 2022: I centrum af galaksen M77 befinder der sig et supertungt sort hul, skjult af en sky af kosmisk støv. Den opdagelse bekræfter omkring 30 år gamle forudsigelser, og den giver astronomerne ny viden om "aktive galaksekerner", som er nogle af de klareste og mest gådefulde objekter i Universet. Opdagelsen er gjort ved hjælp af ESOs VLTI (Det europæiske Sydobservatoriums Very Large Telescope Interferometer).

10. februar 2022: Så er der fundet endnu en exoplanet i kredsløb om Solens nærmeste nabostjerne Proxima Centauri. Det er et hold astronomer, som har brugt European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) i Chile til opdagelsen. Den nye exoplanet er den tredje og letteste, som endnu er fundet ved den stjerne. Det er en af de letteste exoplaneter, som endnu er fundet - den vejer kun en fjerdedel af, hvad Jorden vejer.

4. januar 2022: Der er fyrværkeri fra Orion i anledning af jul og nytår i det her nye billede fra European Southern Observatory (ESO). Men bare rolig; det kendte stjernebillede hverken eksploderer eller brænder. Den "ild", som man kan se i dette julekort er Flammetågen i Orion, med omgivelser som de ser ud i radiobølger - og billedet lever i den grad op til tågens navn! Det er optaget med teleskopet APEX (Atacama Pathfinder Experiment), som drives af ESO, og som befinder sig på den kolde Chajnantorhøjslette i Chiles Atacamaørken.

22. december 2021: De vildfarne planeter er svært observerbare kosmiske objekter, som vejer nogenlunde det samme som planeterne i vores Solsystem, men som ikke kredser om nogen stjerne. Istedet suser de frit rundt i rummet. Indtil nu har vi ikke kendt ret mange af dem, men nu har et hold astronomer opdaget mindst 70 nye af slagsen i vores galakse. Det er sket med brug af data fra flere teleskoper tilhørende ESO og andre observatorier. Det er den største gruppe vilde planeter, som nogensinde er opdaget, og det er et vigtigt skridt imod bedre at forstå hvordan disse gådefulde mælkevejsvandrere er opstået og hvordan de ser ud.