Advanced press release search

27. august 2024: Det internationale astronomiprojekt Event Horizon Telescope (EHT) har udført en række testobservationer med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og andre anlæg, hvor man har fået den største opløsningsevne - altså skarphed -, som indtil nu er opnået fra Jordens overflade [1]. Det er sket ved at studere lys fra fjerne galakser ved en frekvens omkring 345 GHz, svarende til en bølgelængde på 0,87 mm. Forskerne vurderer, at de i fremtiden vil kunne tage billeder af sorte huller, som er 50% skarpere end det før har været muligt. Dermed vil man især kunne focusere skarpere på områder i udkanten af nære supertunge sorte huller. Desuden vil de kunne optage billeder af flere sorte huller, end det har været muligt indtil nu. De ny optagelser, som er del i et pilotforsøg, blev offentliggjort idag i The Astronomical Journal.

27. marts 2024: Et nyt billede fra samarbejdsprojektet Event Horizon Telescope (EHT) viser kraftige og regelmæssige magnetfelter, som spiralerer ud fra kanten af det supertunge sorte hul Sagittarius A* (Sgr A*). For første gang ses her i polariseret lys det monster, som lurer i Mælkevejens hjerte. Det er en magnetfeltstruktur, som slående ligner den, vi har set ved det sorte hul, som findes i centrum af galaksen M87, og det tyder på, at kraftige magnetfelter måske er noget, som er fælles for alle sorte huller. Overensstemmelsen antyder desuden at der findes en skjult jet i Sgr A*. Opdagelsen blev offentliggjort idag i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters.

5. marts 2024: I en række nye artikler kaster et astronomisk forskerhold nyt lys på planetdannelsens fascinerende og komplekse processer. De nye billeder, som kan tage pusten af een, stammer fra European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESO’s VLT) i Chile, og her er tale om et af de største oversigtsarbejder angående de skiver, hvori planeter dannes. I forskningsresultaterne er der observationer fra mere end 80 unge stjerner, som kan have planeter under dannelse omkring sig, og det giver ny viden om, hvordan planeter dannes i forskellige områder i Mælkevejen.

29. februar 2024: En forskergruppe har fundet vanddamp i skiven omkring en ung stjerne, lige præcis der, hvor der måske er en planetdannelse i gang. Vand er nøglen til livet på Jorden, og det menes, at det også spiller en væsentlig rolle ved planetdannelse. Dog har vi indtil nu aldrig kunnet kortlægge, hvor vandet befinder sig i en stabil kold skive af den type, som tilbyder de bedste betingelser for planetdannelse ved en stjerne. De nye fund er gjort takket være Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som European Southern Observatory (ESO) er partner i.

29. november 2023: Astronomer har gjort en bemærkelsesværdig opdagelse: Der er fundet en skive omkring en ung stjerne i Den store magellanske Sky; en af vore nabogalakser. Det er første gang en sådan skive, som modsvarer de, som danner planeter i vores egen Mælkevej, er fundet udenfor Mælkevejen. De nye observationer viser en tung og ung stjerne, som vokser, og indsamler stof fra dens omgivelser imens den danner en roterende skive om sig. Opdagelsen er gjort med radioteleskopanlægget Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile, hvor European Southern Observatory (ESO) er partner.

6. september 2023: En gruppe astronomer har målt magnetfeltet for en galakse, som er så langt væk, at lyset den har brugt mere end 11 milliarder år på at nå frem til os: vi ser galaksen med observatoriet Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) som den så ud, da Universet blot var 2,5 milliarder år gammelt. De nye resultater giver astronomerne vigtige spor af, hvordan galaksernes magnetfelter, for eksempel i vores egen Mælkevej, er opstået.

30. august 2023: En pulsars underlige opførsel er opklaret af en gruppe astronomer ved hjælp af 12 teleskoper på jordoverfladen og i rummet. Iblandt er tre af de faciliteter, som ESO (European Southern Observatory) driver. En pulsar en en død stjerne, som snurrer ekstremt hurtigt rundt om sig selv, og denne her er kendt for at skifte imellem to slags lysstyrke næsten hele tiden - noget, som indtil nu har været gådefuldt. Men nu har astronomerne opdaget, at det er pludselige og hurtige stofudslyngninger fra pulsaren, som er årsagen til de underlige skift.

25. juli 2023: Fra et fantastisk nyt billede, som idag er offentliggjort af European Southern Observatory får vi nye spor af, hvordan planeter så store som Jupiter kan dannes. Med ESOs Very Large Telescope (VLT) og Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), har forskere fundet store støvklumper tæt på en ung stjerne, og de vil kunne falde sammen og danne kæmpe planeter.

19. juli 2023: Astronomer har fundet en mulig “søster” til en exoplanet, som kredser om en fjern stjerne. Forskerne har ved hjælp af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) observeret en sky af materiale, som måske deler bane med denne planet, og som muligvis kan være byggestenene til en ny planet eller overskudet fra en, som allerede er dannet. Hvis det kan bekræftes, vil det være det stærkeste bevis for, at to exoplaneter kan have samme bane om deres stjerne.

26. april 2023: For første gang har astronomer observeret både skyggen af det sorte hul i centrum af galaksen Messier 87 (M87) og den kraftige jetstrøm, som udsendes fra det. Observationerne er foretaget i 2018 med teleskoper fra Global Millimetre VLBI Array (GMVA), the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som ESO er partner i, og Greenland Telescope (GLT). Takket være dette nye billede kan astronomerne bedre forstå, hvordan de sorte huller bærer sig ad med at udsende denne slags energirige jets.

29. marts 2023: En gruppe astronomer har opdaget en enorm sky af varm gas i en galaksehob under dannelse omkring den galakse, som kaldes Spiderweb (Edderkoppespindet). Det er det fjerneste, vi indtil nu har opdaget denne slags varme gasser. Galaksehobe er nogle af de største objekter, vi kender til i Universet, og de nye resultater, som offentliggøres idag i tidsskriftet Nature, afslører hvor tidligt i Universets historie disse strukturer begynder at dannes. Opdagelsen er sket med ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som ESO er partner i.

8. marts 2023: Der er vanddamp i den skive omkring stjernen V882 Orionis, hvor der sker planetdannelse. Det meddeler astronomer, som har anvendt radioteleskopet ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array ved opdagelsen. Af vanddampens sammensætning kan man se, hvordan vandet bevæger sig fra stjernedannende gasskyer til planeter, og opdagelsen støtter ideen om, at vandet her på Jorden er ældre end Solen

22. september 2022: En gruppe astronomer har fundet tegn på, at en "hot spot" af varm gas kredser om Sagittarius A* - det supertunge sorte hul i centrum af vores Mælkevej. Opdagelserne med teleskopanlægget ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, giver os bedre mulighed for at forstå hvad det er, der sker omkring vores eget galaktiske centrum.

15. juni 2022: Astronomer har afsløret fine detaljer i områder, hvor der sker stjernedannelse i tågen 30 Doradus – også kendt som Taranteltågen. Det er gjort med nye observationer fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). European Southern Observatory (ESO) offentliggør idag et billed i høj opløsning, hvor data fra ALMA er inkluderet, så man ser tågen i et helt nyt lys, med slørlette gasskyer. Vi ser, hvordan tunge stjerner kan påvirke hele dette område.

12. maj 2022: Idag fremviste astronomer ved samtidige pressekonferencer over hele Verden det første billede af det supertunge sorte hul, som befinder sig i centrum af vores egen galakse Mælkevejen. Et af stederne var European Southern Observatorys (ESOs) hovedkvarter i Tyskland. Det nye resultat viser med overvældende sandsynlighed, at objektet faktisk er et sort hul, og det giver vigtige spor til forståelsen af denne slags kæmper - som forskerne mener befinder sig i centrum af de fleste galakser. Billedet er fremkommet via et globalt forskningssamarbejde, som kaldes Event Horizon Telescope Collaboration (EHT), som er et verdensomspændende netværk af radioteleskoper - nu også omfattende Greenland Telescope i Thule.

8. marts 2022: For første gang er molekylet dimethylæter fundet i en skive, hvor der foregår planetdannelse. Det er forskere fra Leidenobservatoriet i Nederlandene, som har gjort opdagelsen med teleskopanlægget Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile. Molekylet består af ni atomer, og dermed er det det største, som hidtil er fundet i en sådan skive, hvor der foregår planetdannelse omkring en stjerne. Molekylet er også en byggesten til større organiske molekyler, som kan føre til dannelsen af liv.

4. november 2021: En ny opdagelse kaster lys på oprindelsen af grundstoffet fluor i Universet. Vi finder fluor i knogler og tænder i form af fluorid. Et forskerhold af astronomer har brugt ALMA til at finde grundstoffet i en galakse, som er så langt borte, at det har taget lyset fra den over 12 milliarder år at nå frem til os. Det er første gang at fluor er fundet i så fjern galakse, hvor der oven i købet foregår stjernedannelse.

22. juli 2021: Helt udenfor tvivl har en gruppe astronomer for første gang fundet en skive af stof og gas hvor der er en ny måne under dannelse omkring en exoplanet. Det kan lære os mere om dannelsen af måner og planeter i unge stjernesystemer. Opdagelsen er gjort med Atacama Large Millimetre/submillimeter Array (ALMA), som European Southern Observatory (ESO) er partner i.

16. juli 2021: Et hold astronomer har offentliggjort nye observationer af nære galakser, som ser ud som farvestrålende kosmisk fyrværkeri. Billederne, som er optaget med European Southern Observatorys Very Large Telescope (VLT), viser de forskellige bestanddele af galakserne i klare farver, som gør det muligt for astronomerne at stedbestemme hvor unge stjerner og den gas, som de varmer op befinder sig. En kombination af disse nye observationer med data fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som ESO er partner i, gør det muligt for forskerne at beskrive, hvad det er, der får gasserne til at danne stjerner.

30. marts 2021: Kometen 2I/Borisov er nummer to i rækken af opdagede besøgende i vores Solsystem fra det interstellare rum, og det viser sig, at det er en af de mest friske kometer, som nogensinde er observeret. Nye observationer med European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) får astronomerne til at antage, at kometen sandsynligvis aldrig er passeret tæt på en stjerne. Dermed er det et uforstyrret levn fra den sky af gasarter og støv, som den er dannet fra.