Nova over Supernova

Det er næsten for godt til at være sandt, men ved et astronomisk usandsynligt tilfælde eksploderede en stjerne som nova på himlen over ESOs nye Supernova Planetarium & Visitor centre i München mindre end en uge efter indvielsen. Her har ESO photo ambassador Petr Horálek fanget et billede af dværgnovaen V392 Persei den 2. maj 2018. Billedet viser et vidvinkelkig af aftenhimlen over ESO Supernova i retning imod vest-nordvest.

Vi har markeret det sted, hvor novaen befinder sig med et indsat billede, hvor området lige omkring novaen er zoomet ind. Det er taget med samme kamera, men med en anden linse. På billedet er novaen let at kende fordi dne har den typiske orange farve.

Dværgnovaer opstår når en hvid dværgstjerne samler stof ind fra dens lettere ledsagerstjerne i et dobbeltstjernesystem. Stoffet i skiven omkring dværgstjernen komprimeres på vej ned på overfladen af den hvide dværg. Her opvarmes gasserne kraftigt, og det forårsager en kraftig og lysstærk eksplosion. Faktisk er nova V392 Persei noget sjældnere og meget mere lysstærkt end den sædvanlige novatype. I historiens løb er der kun bemærket eet tilfælde, hvor en stjerne er gået fra denne mindre type eksplosion og er blevet til en rigtig og meget klarere nova. Det skete for V1213 Centauri i 2009, og nu har vi så tilfælde nummer to af denne sjældne forekomst.

Billedet er symbolsk fordi bygningen til ESO Supernova er designet så den skal ligne et dobbeltstjernesystem - meget lig det, hvor dværgnovaen V392 Persei er forekommet. Under lidt andre forhold ville den ene af stjernerne i et sådant system eksplodere i et voldsomt lysglimt som en rigtig supernova - og det er det, der har givet navn til centeret.

Kilde:

ESO/P. Horálek

Om billedet

Id:potw1819a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:7. maj 2018 06:00
Størrelse:5190 x 3460 px

Om objektet

Navn:ESO Supernova Planetarium & Visitor Centre, v392
Type:Milky Way : Star : Type : Variable : Nova
Unspecified : Technology : Observatory : Facility

Billedformater

Stor JPEG
3,7 MB
Skrærm JPEG
177,5 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
201,6 KB
1280x1024
308,5 KB
1600x1200
446,1 KB
1920x1200
528,2 KB
2048x1536
714,7 KB