Hvor Himmel og Jord mødes

Højt oppe i Chiles Atacamaørken støder menneskehedens pionerånd og snilde sammen med Naturens overvældende majestæt. Billedet er fra ESOs La Silla Observatorium, hvor kuplerne huser og skærmer nogle af de mest avancerede astronomiske instrumenter i Verden, under en himmel, som funkler af stjerner.

Alle de synlige stjerner hører til i vores egen galakse; the Mælkevejen. I den er der hundreder af milliarder af stjerner, som har samlet sig i to makante og forskellige strukturer. Der er en nogenlunde kugleformet halo, eller glorie, som hovedsagelig består af ældre stjerner. Den aner man på billedet som den baggrund af stjerner, som er spredt over hele himlen. Den anden struktur er en tynd skive , som består af yngre stjerner, af gasarter og af støv. Den ser vi som en tæt, klartlysende og utroligt smuk stribe, som her forløber næsten lodret op over himlen. Der er steder, hvor striben ser ulden og ujævn ud - det er der, hvor store skyer af støv blokerer for stjernelyset længere væk fra.

Op mod midten af billedet her er der en klar koncentration  i stjernestriben. Det er Mælkevejens centrale dele. Her har astronomerne målt på stjerner, som bevæger sig meget hurtigere end nogen andre steder i vores galakse. Det tager vi som et bevis for, at der i Mælkevejens centrum lurer et supertungt sort hul, som vejer omkring fire millioner gange mere end vores egen Sol. Vi kan ikke se det sorte hul direkte, men vi kan afsløre, at det er der, fordi dets enorm tyngdekraft påvirker bevægelsen for de nærmeste stjerner omkring det.

Teleskopbygningen i midten huser ESOs og MPIs 2,2 m teleskop. I den næste bygning til højre findes det danske 1,54 m teleskop.