Vejen til fremtiden

Dette billede viser fremskridtet i konstruktionen af vejen, platformen og en rende til servicerør på det sted, hvor det fremtidige European Extremely Large Telescope (E-ELT) skal ligge på Cerro Armazones. Basislejren kan ses nederst til højre og den nye vej ses at sno sig omkring bjergets fod.

Det chilenske firma ICAFAL Ingenieria y Construccion S.A. begyndte på arbejdet for E-ELT i marts 2014, da de startede på at anlægge vejen til toppen af bjerget. Etableringen forventes at vare 16 måneder. Vejen vil give adgang til den fremtidige bygning af det gigantiske teleskop og vil blive 11 m bred med asfaltering i 7 meters bredde.

Sebastian Rivera Aguila, en af bygningsarbejderne i firmaet, tog dette billede torsdag d. 12. juni 2014 fra et privat fly, der fløj over bjerget.  Han udtrykte sin begejstring således: "Det er virkelig hårdt arbejde at bygge i ørkenen, men jeg er virkelig stolt over og meget glad for at være en del af dette meget vigtige projekt. Tak til ICAFAL og ESO for at lade os være en del af historieskrivningen".

Torsdag d. 19. juni vil ICAFAL sprænge området omkring toppen af Cerro Armazones og dermed løsne omkring 5000 tons klippe.  Det er en del af et stor-skala projekt med formål at udjævne toppen, der vil hjælpe til at forme bjerget, så det kan huse 39m-teleskopet og tilhørende sidebygninger på observatoriet.  En spadestik-ceremoni vil finde sted på Paranal Observatoriet, 20 km væk fra sprængningsområdet for at markere denne milesten på vejen til at opbygge E-ELT.  Hændelsen vil blive live-streamet via webcast på Livestream fra kl 16.30 UTC (18.30 i Danmark) indtil omkring 18.30 UTC (20.30 i Danmark) (tiderne kan ændres).  Deltagerne kan også følge
det hele live på twitter fra @ESO under hashtag #EELTblast og samtidig stille spørgsmål - på engelsk - som vi vil forsøge at svare så vidt muligt direkte.

Kilde:

ESO/Sebastián R. Aguila

Om billedet

Id:potw1424a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:16. juni 2014 10:00
Størrelse:3264 x 1836 px

Om objektet

Navn:Cerro Armazones, Extremely Large Telescope
Type:Unspecified : Technology : Observatory : Telescope

Billedformater

Stor JPEG
2,3 MB
Skrærm JPEG
154,2 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
252,5 KB
1280x1024
413,8 KB
1600x1200
621,0 KB
1920x1200
741,7 KB
2048x1536
1,1 MB