Pressemeddelelser

3. oktober 2011: Menneskehedens mest komplekse jordbaserede astronomiske observatorium, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) er officielt åbnet for astronomer. Det første billede fra teleskopet, som stadig er under konstruktion, viser Universet på en måde, der slet ikke kan ses med teleskoper til synligt og infrarødt lys. Tusinder af forskere fra hele verden har konkurreret om at blive blandt de første til at udforske nogle af de mørkeste, koldeste, fjerneste og mest skjulte hemmeligheder i rummet med dette nye astronomiske værktøj.

28. september 2011: Astronomer har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) til at optage et billede af en enorm stjerne, der hører til en af de mest sjældne stjernetyper i Universet: gule hyperkæmper. Det nye billede er det bedste, der nogensinde er taget af en stjerne af denne type, og det viser for første gang en kæmpemæssig støvet dobbeltskal, der omgiver hyperkæmpen. Stjernen og dens skal ligner en æggehvide, der omkranser en æggeblommelignende midte. Det har fået astronomerne til at kalde stjernetågen for Spejlægget.

21. september 2011: Et nyt billede fra Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet viser stjernetågen Lambda Centauri, der er en sky af glødende brint og nyfødte stjerner i stjernebilledet Centaurus (på dansk Kentauren). Stjernetågen, der også er kendt som IC 2944, bliver nogle gange kaldt Den Løbende Kylling på grund af den fuglelignende form, nogle ser i de mest lysstærke områder af tågen.

12. september 2011: Astronomer har i dag annonceret en rig fangst på mere end 50 nye exoplaneter. De nye planeter er fundet med ESO’s exoplanetjæger HARPS, som er førende på verdensplan. I samlingen er der 16 superjords-planeter, hvoraf den ene kredser ved kanten af sin stjernes beboelige zone. Ved at se på egenskaberne for alle de planeter HARPS indtil videre har fundet, har astronomerne fundet ud af, at omkring 40 % af de sollignende stjerner har mindst én planet tilknyttet, der er lettere end Saturn.

7. september 2011: ESO’s New Technology Telescope (NTT) har taget et storslået billede af den åbne stjernehob NGC 2100. Denne smukke stjernehob er omkring 15 millioner år gammel og befinder sig i den Store Magellanske Sky, en af Mælkevejens nærtliggende satellitgalakser. Hoben er omgivet af glødende gas fra den nærtliggende Taranteltåge.

31. august 2011: Et hold af europæiske astronomer har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) til at opspore en stjerne i Mælkevejen, som mange troede umuligt kunne eksistere. De har opdaget, at denne stjerne næsten udelukkende består af brint og helium og kun har bemærkelsesværdigt små mængder af andre grundstoffer i sig. Den interessante sammensætning placerer stjernen i den ”forbudte zone” i en alment anerkendt teori om stjernedannelse hvilket betyder, at den aldrig burde være blevet dannet. Resultatet bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 1. september.

24. august 2011: ESO’s Very Large Telescope (VLT) har taget et storslået billede af et smukt, men besynderligt galaksepar, der kaldes Øjnene. Den største af de to, NGC 4438, var engang en spiralgalakse, men er blevet stærkt forvredet af sammenstød med andre galakser i løbet af de seneste få hundrede millioner år. Dette billede er det første fra ESO’s Cosmic Gems-program, et initiativ hvor ESO giver øremærket observationstid til formidlingsformål.

17. august 2011: Observationer med ESO’s Very Large Telescope har kastet lys over energikilden bag en sjælden, udstrakt sky af glødende gas i det tidlige Univers. Observationerne viser for første gang, at dette gigantiske ”Lyman-alfa blob” – et af de største kendte enkeltobjekter – får sin energi fra galakser indhyllet i den. Resultatet præsenteres i tidsskriftet Nature, der udkommer den 18. august.

10. august 2011: Dette nye billede fra ESO’s Very Large Telescope viser spiralgalaksen NGC 3521, der ligger omkring 35 millioner lysår væk i stjernebilledet Leo (på dansk Løven). Dette spektakulære objekt, der er omkring 50.000 lysår stort, har en klar og kompakt kerne omgivet af en detaljerig spiralstruktur.

3. august 2011: Med data fra det infrarøde kortlægningsteleskop VISTA på ESO’s Paranal-observatorium har et internationalt hold af astronomer opdaget 96 nye, åbne stjernehobe, der er gemt bag støv i Mælkevejen. Disse bittesmå og lyssvage objekter var usynlige i tidligere kortlægninger, men de kunne ikke undslippe de følsomme infrarøde sensorer i verdens største kortlægningsteleskop, som kan kigge gennem støvet. Det er første gang, at så mange lyssvage og små hobe er blevet fundet på én gang.

28. juli 2011: Den første europæiske antenne til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) nåede nye højder, da den blev transporteret til observatoriets Array Operations Site (AOS) den 27. juli 2011. Antennen, der har en diameter på 12 meter, er nu ankommet til Chajnantor-sletten, 5000 meter over havoverfladen. Her skal den slutte sig til antenner fra de øvrige internationale ALMA-partnere, hvilket bringer det totale antenneantal på AOS op på 16.

27. juli 2011: Et enormt billede fra det nye VLT Survey Telescope (VST) og dets kamera OmegaCAM på ESO’s Paranal-observatorium viser en trio af lysstærke galakser i stjernebilledet Leo (på dansk Løven). Men snarere end galakserne i forgrunden er det de svagere objekter i baggrunden, der kan fange en astronoms opmærksomhed. VST’s skarpe kig på disse svage objekter viser, hvor kraftigt dette teleskop og OmegaCAM er, når det handler om kortlægning af det fjerne Univers.

20. juli 2011: ESO’s Very Large Telescope har optaget dette imponerende billede af stjernetågen omkring stjernehoben NGC 1929. Hoben ligger i den Store Magellanske Sky, der er en af Mælkevejens satellitgalakser. Denne stjernefødeklinik domineres af et kæmpestort eksemplar af det astronomerne kalder en superboble. Den er dannet af vinde fra unge stjerner og chokbølger fra supernovaeksplosioner.

13. juli 2011: En ny undersøgelse, der kombinerer data fra ESO’s Very Large Telescope og ESA’s XMM-Newton røntgen-rumobservatorium, har givet et meget overraskende resultat. I de seneste 11 milliarder år er størstedelen af de kæmpestore sorte huller i midten af galakserne ikke som hidtil antaget blevet aktiveret af sammensmeltninger af galakser.

6. juli 2011: Brintoveriltemolekyler er for første gang blevet fundet i det interstellare rum. Opdagelsen giver ny viden om den kemiske kobling mellem de to molekyler, der er nødvendige for liv: vand og ilt. På Jorden spiller brintoverilte en nøglerolle i kemien med vand og ozon i vores planets atmosfære og er kendt som desinfektionsmiddel eller til at afblege hår med. Nu er det blevet fundet i rummet af astronomer, som har anvendt APEX-teleskopet i Chile, der drives af ESO.

29. juni 2011: Et hold europæiske astronomer har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) og en række andre teleskoper til at opdage og undersøge den fjerneste kvasar, der til dato er fundet. Dette strålende fyrtårn, der får sin energi fra et sort hul, som er to milliarder gange tungere end Solen, er langt det mest lysstærke objekt, der endnu er opdaget i det tidlige univers. Resultaterne præsenteres i det nummer af tidskriftet Nature, der udkommer den 30. juni 2011.

23. juni 2011: Ved hjælp af VISIR-instrumentet på ESO’s Very Large Telescope (VLT) har astronomer optaget det hidtil mest detaljerede billede af en indviklet og klar stjernetåge omkring superkæmpestjernen Betelgeuse. Denne struktur, som ligner flammer, der strømmer ud fra stjernen, bliver dannet i takt med, at dette stjernemonstrum kaster sit materiale ud i rummet.

22. juni 2011: Et forskerhold har studeret galaksehoben Abell 2744, der også kaldes Pandoras Hob. Holdet har stykket hobens indviklede og voldsomme historie sammen ved hjælp af teleskoper både i rummet og på Jorden, herunder ESO’s Very Large Telescope og rumteleskopet Hubble. Abell 2744 er tilsyneladende resultatet af et sammenstød mellem mindst fire forskellige galaksehobe og den indviklede kollision har skabt nogle underlige effekter, der aldrig før er set sammen.

8. juni 2011: VLT Survey Telescope (VST) er det seneste skud på stammen på ESO’s Paranal-observatorium og nu er VST’s første billeder af den sydlige himmel blevet offentliggjort. VST er et avanceret 2,6 meter teleskop, hvis hjerte er et enormt kamera på 268 megapixel, OmegaCAM, der er designet til at kortlægge himlen både hurtigt og med en meget fin billedkvalitet. Det er et teleskop til synligt lys, der perfekt supplerer ESO’s infrarøde kortlægningsteleskop, VISTA. Nye billeder af Omegatågen og kuglehoben Omega Centauri viser, hvad VST kan præstere.

1. juni 2011: Astronomer fra ESO har brugt Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet til at tage et billede af NGC 6744. Denne imponerende spiralgalakse ligger omtrent 30 millioner lysår væk i det sydlige stjernebillede Pavo (på dansk Påfuglen). Men det kunne næsten lige så godt være et billede af vores egen galakse, Mælkevejen, der er taget og sendt til os af en ekstragalaktisk ven. Denne galakse har nemlig en slående lighed med vores egen.