Pressemeddelelse

I de gravlagte kæmpers rige

2. marts 2016

Hvordan dannes de, disse supertunge, unge stjerner, som er tændte som stjerner for ganske nyligt; begravede dybt inde i de tykke støvtåger her på billedet? De dybrøde gaståger får deres lys fra skjulte stjerner. På den kosmiske scene lever disse sviende varme nytilkomne stjerner kun ganske kort, og hvor de stammer fra er stadig en kilde til forundring. Billedet her, af den enorme tåge RCW 106, er optaget med ESOs VLT Survey Telescope (VST) på Paranalobservatoriet i Chile.

RCW 106 er blevet studeret af astronomerne i nogen tid. Det er så ikke de røde skyer, som er de mest interessante, men snarere at det endnu ikke er lykkedes af forklare oprindelsen af nogle tunge og stærktlysende stjerner, som er begravet dybt inde i tågen. Selvom superstjernerne er meget klare, kan de ikke ses på billeder optaget i synligt lys, som dette her. Støvmængderne omkring stjernerne er for tætte, men på billeder optaget i længere bølgelængder, dukker de frem.

RCW 106 er en udbredt sky af gasarter og støv, og den befinder sig omkring 12 000 lysår borte fra os, i det sydlige stjernebillede Norma (Vinkelmålet). Navnet fremkommer fordi området er nummer 106 i et katalog over H II-områder i den sydlige del af Mælkevejen[1]. H II-områder er skyer af hydrogengas, som ioniseres af det intense stjernelys fra meget varme, unge stjerner. Det får skyerne til at lyse op, så man kan se deres underlige og smukke former.

Selve RCW 106 er den røde sky over midten på dette nye billede. Det meste af dette enorme H II er skjult for os af støv, og den er meget større end det, man kan se på billedet. På billedet kan man  også se flere objekter, som ikke har noget med tågen at gøre. Billedet er et vidvinkelbillede fra VST. For eksempel er de lysende striber til højre i billedet resterne af en gammel supernova, og de lysende røde striber nederst til venstre er gasarter omkring en sjælden og meget varm stjerne[2]. Hen over hele det kosmiske landskab strækker sig så striber og pletter med mørkt støv, som dækker for, hvad der sker bagved. For de middeltunge stjerner, som for eksempel Solen kender vi dannelsesprocesserne ret godt: gasskyer bliver trukket sammen af deres egne tyngdekræfter, tætheden og temperaturen stiger, og så starter atomkernefusionen i deres indre, og de begynder at lyse. Den forklaring er bare ikke tilstrækkelig for de allertungeste stjerner, som de der er begravet inde i områder som RCW 106. Disse stjerner, som astronomerne giver betegnelsen O-type stjerner, kan være mere end 50 gange tungere end Solen, og forskerne kan endnu ikke forklare, hvordan de stjerner kan samle så meget gas og samtidig holde sammen på det hele under dannelsen.

O-stjernerne udgør sandsynligvis de tætteste dele af tåger som RCW 106, og de er meget svære at komme til at studere. Dels befinder de sig dybt inde i støvtågerne, og dels lever de meget kort tid. På blot nogle få gange ti millioner år opbruger de deres kernebrændstof. Til sammenligning har lettere stjerner levetider, som kan være snese af milliarder år. Solen bliver for eksempel omkring 10 milliarder år gammel, og den er nu halvvejs i sin levetid.

Det, at O-stjernerne har svært ved at dannes, og at de lever så kort, betyder, at de er meget sjældne. Det er kun een for hver tre millioner stjerner i vores nabolag, som er en O-stjerne. Oven i købet er der ingen af dem, som befinder sig så tæt på os, at vi kan observere dem i detaljer. Det er det, der gør, at deres dannelsesprocesser stadig er ukendte, også selvom de helt klart har stor betydning for udseendet af H II-området, som det på billedet.

O-type stars likely form from the densest parts of the nebular clouds like RCW 106 and they are notoriously difficult to study. Apart from obscuration by dust, another challenge is the brevity of an O-type star’s life. They burn through their nuclear fuel in mere tens of millions of years, while the lightest stars have lifetimes that span many tens of billions of years. The difficulty of forming a star of this mass, and the shortness of their lifetimes, means that they are very rare — only one in every three million stars in our cosmic neighbourhood is an O-type star. None of those that do exist are close enough for detailed investigation and so the formation of these fleeting stellar giants remains mysterious, although their outsized influence is unmistakeable in glowing H II regions like this one.

Noter

[1] Kataloget blev samlet i 1960 af tre astronomer fra Mount Stromlo Observatoriet i Australien. Deres efternavne var Rodgers, Campbell and Whiteoak, og deraf kommer katalogbetegnelsen RCW.

[2] Supernovaresten er SNR G332.4-00.4, som også kaldes RCW 103. Den er omkring 2 000 år gammel. De nederste filamenter har navnet RCW 104, og de omgiver Wolf–Rayetstjernen WR 75.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Fotos af VST

Kontakter

Richard Hook
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1607 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.