Pressemeddelelse

En stjerne-livmoder, der formes og ødelægges af det utaknemmelige afkom

2. juli 2014

Den ret så ukendte sky af gas og støv, der hedder Gum 15, er føde- og hjemsted for tunge nye stjerner. Smukke og dødbringende formgiver disse stjerner deres moder-tåge og, efterhånden som de bliver ældre, tilintetgør de deres ophav.

Dette billede er taget som et led i ESOs “Cosmic Gems” (Kosmiske Juveler) [1] program med ”Wide Field Imager” (vidvinkel kameraet) på MPG/ESO 2.2-meter teleskopet ved La Silla Observatoriet i Chile. Det viser Gum 15, der kan findes i stjernebilledet ”Vega” (Sejlene), og som er omkring 3000 lysår fra Jorden [2]. Denne glødende sky er et slående eksempel på et HII område [3]. Lignende skyer danner de flotteste astronomiske objekter, vi kan se. Blandt eksemplerne er Ørne-tågen (med et fænomen, der har fået tilnavnet ”The Pillars of Creation”, skabelsens søjler), den store Orion-tåge, og så dette knapt så berømte eksempel, Gum 15.

Brint, eller hydrogen (H), er det hyppigste grundstof i universet og findes i alle egne, der undersøges af astronomer. HII områder adskiller sig ved at indeholde en væsentlig brøkdel af joniseret brint – brint-atomer, hvor elektronen er slået væk af fotoner, lyspartikler, i det ultraviolette lys. Når det joniserede brint igen indfanger en elektron udsendes der et karakteristisk rødt lys, som giver tåger som Gum 15 deres glødende skær – et skær, som astronomer kalder ”hydrogen-alpha” (Ha).

I HII områderne kommer de joniserende fotoner fra unge, massive og meget varme stjerner i omegnen, og Gum 15 er ikke en undtagelse. I midten af billedet ses en af de ansvarlige: Stjernen HD 74804, det klareste medlem af en stjernehob kendt under navnet ’Collinder 197’.

Det klumpede og uregelmæssige udseende som forstærker denne tåges skønhed er slet ikke usædvanligt for et HII område, og det skyldes også stjernerne i området. HII områder har forskellige faconer, fordi fordelingen af stjerner og gas er så uregelmæssig. Et opslittet bånd af formørkende støv, der ses midt i dette billede, bidrager yderligere til den interessante facon. Desuden er der en svag, blå reflekterende struktur, der krydser det. Dette mørke støv-bånd får tågen til at ligne en større og svagere udgave af den bedre kendte ”Trifid Nebula” (Trefolds-tågen) (Messier 20), endskønt i dette tilfælde ville navnet ”Bifid Nebula” (Tofolds-tågen) være meget mere passende.

Et HII område som dette kan skabe i tusindvis af stjerner over en periode af adskillige millioner af år. Disse stjerner får området til at gløde og giver det form, og til slut er det disse stjerner, der ødelægger det. Når de nyslåede stjerner er nået igennem barne-stadiet, starter der kraftige vinde af partikler væk fra disse store stjerner, og disse vinde former og spreder gassen omkring dem. Når de tungeste stjerner, der udvikler sig langt hurtigere end de lettere stjerner, begynder at dø, vil Gum 15 dø med dem. Disse stjerner er så tunge, at de vil gå ud med et brag, en supernova eksplosion, der fejer de sidste spor af HII væk og efterlader blot en hob af yngre stjerner.

Noter

[1] “ESO Cosmic Gems” (ESO Kosmiske Juveler) programmet er et initiativ for at skaffe billeder af interessante, spændende eller visuelt attraktive objekter med henblik på uddannelse og information af offentligheden. Programmet bruger kun tid på teleskoperne, når der ikke udføres videnskabelige observationer, og alle data bliver sat til rådighed for astronomerne i ESOs videnskabelige arkiv.

[2] Navnet på dette objekt kommer fra den australske astronom Colin Gum, som offentliggjorde et katalog over HII områder i 1955.

[3] HII områder (“HII regions”, udtales ‘æidsj-tuu’ – for romertal II, eller på dansk: ’hå to’) er store skyer af gas og støv, hvor der sker en stjernedannelse og de er derfor også hjem for barne-stjerner.

Mere information

ESO er den ledende internationale astronomiske organisation i Europa og er verdens langt mest produktive jord-baserede astronomiske observatorium. Det støttes af 15 lande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO gennemfører ambitiøse programmer med design, bygning og operation af jord-baserede faciliteter, der giver astronomerne mulighed for vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en vigtig rolle ved at støtte og organisere internationalt forskningsarbejde. ESO leder tre enestående verdensklasse observationssteder i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal styrer ESO ”Very Large Telescope”, VLT, verdens mest avancerede jord-baserede instrument til observationer i synligt lys, og to overvågnings teleskoper. VISTA observerer i det infrarøde område og er verdens største overvågnings-teleskop. ”VLT Survey Telescope”, VLT overvågnings-teleskop, er det største teleskop til gennemmåling af himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i ALMA, det største eksisterende astronomiske projekt. Lige nu planlægges ”European Extremely Large Telescope”, E-ELT, det europæiske ekstremt store optisk-infrarødt 39-meter teleskop, som bliver ’verdens største øje mod himlen’.

Links

• Billeder af MPG/ESO 2.2-meter teleskopet
• Billeder taget med MPG/ESO 2.2-meter teleskopet
• Billeder La Silla

Kontakter

Richard Hook
ESO, Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media