Advanced press release search

18. marts 2021: En gruppe astronomer har målt på vindforholdene i den mellemste del af Jupiters atmosfære for første gang. Det er gjort ved at analysere følgerne af et kometnedslag i 1990'erne, og undersøgelsen har afsløret utroligt voldsomme vinde med hastigheder op til 1450 kilometer i timen i nærheden af Jupiters poler. Der kan ifølge forskerholdet være tale om "et enestående meteorologisk fænomen i Solsystemet." Målingerne er foretaget ved brug af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som European Southern Observatory (ESO) er partner i.

11. januar 2021: Når stjernedannelsen klinger ud, begynder galakserne at "dø", men indtil for nyligt har astronomerne aldrig med sikkerhed kunnet se starten på den proces i en fjern galakse. Det er sket nu, med hjælp fra Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som European Southern Observatory er partner i. En galakse er observeret i færd med at udsende næsten halvdelen af den gas, som den kunne have brugt til at danne stjerner. Det sker med voldsom fart - hvad der svarer til massen af 10 000 Sole om året. Forskerholdet bag en ny artikel mener, at denne iøjnefaldende hændelse er igangsat af en kollision med en anden galakse, og den nye opdagelse får måske astronomerne til at genoverveje, hvordan man skal forestille sig, at galaksernes stjernedannelse holder op.

14. september 2020: Et internationalt hold astronomer offentliggjorde idag opdagelsen af et sjældent molekyle - phosphin - i skyerne omkring planeten Venus. Her på Jorden fremstilles denne gasart kun i industrien eller af mikrober, som trives i iltfri omgivelser. Astronomerne har i årtier spekuleret over, om det tykke skylag omkring Venus kunne være hjemsted for mikrober, som driver frit rundt uden kontakt med de voldsomme temperaturer på overfladen, men som er i stand til at udholde en meget høj koncentration af syre. Opdagelsen af phosphin kan pege imod sådan en type ikkejordisk luftbårent liv.

3. september 2020: Et hold astronomer har fundet det første direkte bevis på, at grupper af stjerner kan ødelægge deres skive med planetdannelse, så den bliver forvredet og får hældende ringe. De ny resultater viser, at der kan dannes eksotiske planeter, som måske ligner Tatooine i Star Wars, i hældende ringe i forvredne skiver omkring flerstjernesystemer. Resultaterne er udledt fra observationer med European Southern Observatorys Very Large Telescope og Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA).

12. august 2020: Da Universet var kun 1,4 milliarder år ungt lyste en pæn og regelmæssig galakse op, og sendte sit lys den 12 milliarder lysår lange vej til os idag. I Chile har ALMA fanget lyset, og den fjerne galakse ligner vores egen; Mælkevejen i forbavsende grad, fortæller astronomerne. Det var ellers forventet, at det tidlige Univers var meget kaotisk, og alle de unge galakser var turbulente og ustabile. Opdagelsen med ALMA - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som ESO, og dermed Danmark har part i, giver os ny viden om Universets ungdom.

20. maj 2020: Omkring den unge stjerne AB Aurigae findes en tæt skive af støv og gasarter. I den har astronomerne med European Southern Observatorys Very Large Telescope i Chile fundet en markant spiralstruktrur med et lille knæk, som viser, hvor en planet måske er under dannelse. Det kan være første gang, vi direkte har set fødslen af en babyplanet.

5. februar 2020: Astronomer har ved brug af ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array), der har ESO som partner, opdaget en særegen gassky. Den er resultatet af en konfrontation mellem to stjerner, hvor den ene stjerne blev så stor, at den opslugte den anden. Den mindre stjerne reagerede ved at cirkulere mod kernen af den større stjerne, som herved blev provokeret til at kaste sine ydre lag af sig.

15. januar 2020: Fosfor findes i vores DNA og i vore cellemembraner - det er et grundstof, der er vigtigt for livet, som vi kender det. Men hvordan det ankom til den tidlige Jordklode har hidtil ikke været kendt. Nu har en gruppe astronomer fulgt fosfors rejse fra stjernedannende områder i rummet til kometkerner ved hjælp af ALMA og Det europæiske rumfartsagentur ESAs rumsonde Rosetta. Deres forskning afslører, hvor molekyler med fosfor dannes, hvordan det bliver fragtet i kometer, og hvordan et bestemt molekyle kan have været afgørende for livets begyndelse på Jorden.

4. oktober 2019: I et nyt højopløsningsbillede fra ALMA har en gruppe astronomer indfanget to skiver, hvori to unge stjerner vokser op, fodret af et indviklet netværk af striber og strømme af gas og støv. Det ligner lidt en saltkringle, blandt andet på grund af den farve, som kunstigt er lagt i billedet. Det giver os ny viden om de tidligste faser af stjernernes liv, og det fortæller astronomerne noget om de forhold, som hersker, når dobbeltstjerner fødes.

10. april 2019: Ved koordinerede pressekonferencer Verden over idag, onsdag den 10. april klokken 15:00 Dansk Sommertid afslører en stor international forskergruppe, at det nu er lykkedes for første gang at optage et billede af skyggen af et supertungt og dets omgivelser. Instrumentet, som er særligt designet til at gøre det - The Event Horizon Telescope (EHT) - er et internationalt samarbejde imellem otte radioteleskoper placeret rundt omkring på Jorden.

6. november 2018: Der vælder et enormt springvand af gasmolekyler ud fra det sorte hul i centrum af den klareste af galakserne i galaksehoben Abell 2597, og aldrig før har forskerne set både indfald af stof, og den udstrømmende mængde i den samme galakse. Det er observationer med ALMA og data fra spektrografen MUSE på ESOs VLT, som er bag den nye opdagelse.

30. juli 2018: Den første sikre observation af et radioaktivt molekyle i det interstellare rum er gjort med ALMA og NOEMA. Den radioaktive del af molekylet er en aluminiumisotop. Observationerne viser, at isotopen er spredt ud i rummet efter en kollision imellem de to stjerner, som har efterladt sig en rest med katalogbetegnelsen CK Vulpeculae. Det er første gang, dette grundstof er observeret direkte i en kendt kilde. Tidligere er isotopen fundet via observationer af dens udsendte gammastråler, men den præcise kilde har været ukendt.

13. juni 2018: To uafhængige forskerhold har brugt ALMA til at finde overbevisende evidens for, at der er tre purunge exoplaneter i kredsløb om den nyfødte stjerne HD 163296. De har brugt en ny teknik til at finde planeterne: Astronomerne opdagede tre forstyrrelser i den gasfyldte skive omkring den unge stjerne. De er den hidtil stærkeste evidens for, at nydannede exoplaneter er i kredsløb om stjernen, og de tre anses nu for de første exoplaneter opdaget af ALMA.

4. juni 2018: Der er langt flere tunge stjerner i galakser med kraftig stjernedannelse både i det unge Univers i en af de nærmere galakser end vi finder i mere fredelige galakser. Det er en udfordring til astronomernes nuværende teorier for, hvordan galakserne udvikler sig, så vi må revidere vores opfattelse af både historien om hvordan stjerner dannes og hvornår de forskellige grundstoffer opstår. Det er nye opdagelser med ALMA og VLT, som ligger til grund for nyhederne.

16. maj 2018: I den meget fjerne galakse MACS1149-JD1 startede stjernedannelsen uventet tidligt; blot 250 millioner år efter Big Bang. Opdagelsen er gjort med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. I samme forbindelse lykkedes det også at finde de hidtil fjerneste spor af oxygen, og det er den fjerneste galakse, som nogensinde er observeret med ALMA eller VLT. De nye forskningsresultater offentliggøres i tidsskriftet Nature 17. maj 2018.

25. april 2018: Teleskoperne ALMA og APEX har spejdet langt ud i Universet, og dermed langt tilbage til den gang Universet kun var en tiendedels af dets nuværende alder. Her har de opdaget starten til et gigantisk kosmisk trafiksammenstød; en kollision undervejs imellem unge galakser med voldsom stjernedannelse. Astronomerne troede, at den slags ting først forekom omkring tre milliarder år efter Big Bang, så det var en overraskelse, at de nye observationer viser, at det begyndte allerede da Universet var bare halvt så gammelt. Det er disse ældgamle galaksegrupper, som man regner med er starten på det, vi ser som de største strukturer i Universet idag, galaksehobene.

7. marts 2018:

3. november 2017: Der er støvet omkring den stjerne, som er nærmest til vores solsystem, Proxima Centauri. ALMA-observatoriet i Chile har fundet en glød fra kolde støvpartikler i et område, som er fra en til fire gange længere fra Proxima end Jordens afstand fra Solen. I de fundne data er der også en antydning af, at der måske findes et endnu koldere bælte af støv længere ude, og måske et system af flere exoplaneter. De nyopdagede strukturer svarer til de meget større bælter i Solsystemet, og de består formentlig af klumper af støv og is, som ikke er blevet til planeter.

16. oktober 2017: For første gang har astronomerne observeret både tyngdekraftsbølger og lys (elektromagnetisk stråling) fra samme hændelse. Det sker takket være et verdensomspændende samarbejde, og hurtige reaktioner både ved ESOs anlæg og ved andre observatorier Verden rundt.

2. oktober 2017: Jagten på molekyler, som kan afsløre liv udenfor Jorden har været i gang i lang tid. Freon-40, som er et organohalogen er nu fundet i gasform både omkring en babystjerne og ved en komet. Opdagelsen er gjort dels med ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) og dels med ESAs Rosetta rumsonde. Her på Jorden dannes organohalogener ved livsprocesser, og det er første gang, en af dem er fundet i rummet. Opdagelsen tyder på, at organohalogener måske ikke er helt så gode markører for liv, som forskerne havde håbet på, men til gengæld er de måske til stede i betydelige mængder under planetdannelse. Den nye opdagelse offentliggøres idag i tidsskriftet Nature Astronomy.