Et frit i luften svævende teleskop?

Ved første øjekast kan billedet her nok være lidt forvirrende - er teleskopbygningen i midten af billedet en del af et indrammet fotografi i vejsiden? Svæver bygningen i den tynde luft? Eller hvad foregår der?

Desværre er det ikke noget så spændende som et leviterende teleskop. Det er blot et trick med perspektiver og noget smart kameraarbejde. Vi ser det danske 1,54-meter teleskop perfekt indrammet og spejlet i et af de mange spejle, som er opstillet i vejkanten rundt omkring på ESOs La Silla Observatorium. Teleskopet ser ud til at pege imod Den store Magellanske Sky (LMC), som om det var i gang med at observere. LMC er en lille nær galakse, som kredser om Mælkevejen - og LMC ses i øverste venstre side af billedet.

Kameraet, som er brugt her, kan noget særligt angående følsomhed, og derfor ser vi et svagt grønligt skær; det, som kaldes airglow, dække himlen hen over solnedgangsskæret. Airglow er svagt lys, som udsendes af molekyler i Jordens atmosfære. I det fjerne ser man i horisonten svage orange glorier, som viser, hvor fjerne byer befinder sig bag bjergkammene.

ESOs La Sillaobservatorium befinder sig i udkanten af Chiles Atacamaørken, 2400 meter over havet. La Silla har været et af ESOs vigtigste lokaliteter siden 1960'erne, og for tiden driver vi der to af de mest produktive teleskoper i Verden i firemeterklassen. Desuden findes på observatoriet en række teleskoper, som drives i fælleskab imellem ESO og et eller flere medlemslande. Det danske 1,54 meterteleskop er meget anvendt af både danske og internationale forskere, og det er et af de førende i sin klasse. Billedet her har ikke før været publiceret, og det er taget af ESOs fotoambassadør Yuri Beletsky.

Kilde:

ESO/Y. Beletsky (LCO)

Om billedet

Id:potw2111a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:15. marts 2021 06:00
Størrelse:2667 x 4000 px

Om objektet

Navn:Danish 1.54-metre telescope
Type:Unspecified : Technology : Observatory : Telescope

Billedformater

Stor JPEG
3,9 MB
Skrærm JPEG
613,2 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
344,7 KB
1280x1024
561,5 KB
1600x1200
802,4 KB
1920x1200
946,6 KB
2048x1536
1,2 MB