Mælkevejens stjerner

Her rejser Mælkevejen sig i al sin majestæt over ESOs La Sillaobservatorium i Chile, med det brede lysbånd prikket med røde områder med stjernedannelse og mørke snoede filamenter af interstellart støv. To af teleskoperne på stedet, 1-meter Schmidtteleskopet (til venstre) og MPG-ESO 2.2-meterteleskopet (til højre) kan ses også.

Alle de stjerner, vi kan se med det blotte øje på himlen hører til Mælkevejen, ligesom Solen gør det, men vi kalder ofte den tykke strøm af stjerner hen over himlen for "Mælkevejen". Det gør vi fordi vi befinder os inde i denne hjemgalakse med hele Solsystemet, og vi er i en af galaksens spiralarme, omkring to tredjedele ude fra centerområdet. Selve vores galakse har form som en enorm pandekage med en æbleskive i midten. Næsten alt, hvad den består af af stjerner, gas, støv og planeter befinder sig i en tynd skive. Det vi ser på himlen som Mælkevejen er denne skive set indefra, og det er derfor, den er så klar og tydelig sammenlignet med resten af himlen. På billedet ser vi ind imod det tætpakkede centerområde af galaksen.

 Lidt til højre for midten af billedet, lige over MPG-ESO 2,2 m teleskopet ser vi en af vore nærmeste naboer i rummet; en dværggalakse, som vi kalder Den store Magellanske Sky. Det lyserøde og grønne skær, som ses over horisonten er det, som kaldes airglow. Det skyldes eksiterede atomer i Jordens øvre atmosfære.