Pressemeddelelse

Mælkevejens hurtigste stjerne kredser så tæt om vores supertunge sorte hul, at den kan mærke at det spinner

VLT-billeder af stjernen S301i kredsløb om Sagittarius A* (Kilde: ESO/GRAVITY collaboration)

19. august 2026

Astronomer har fundet den hurtigste kendte stjerne i vores galakse; Mælkevejen. Den kredser om det sorte hul i Mælkevejens centrum. Stjernen, med betegnelsen S301 blev fundet med European Southern Observatorys Very Large Telescope Interferometer (ESOs VLTI), og den har en hastighed på 25 000 km/s i sin bane rundt om det sorte hul, som vejer fire millioner gange mere end Solen. Stjernen kommer tættere på det sorte hul end nogen anden før set, og faktisk så tæt, så den mærker virkningen af, at det sorte hul roterer.

Astronomer har fundet den hurtigste kendte stjerne i vores galakse; Mælkevejen. Den kredser om det sorte hul i Mælkevejens centrum. Stjernen, med betegnelsen S301 blev fundet med European Southern Observatorys Very Large Telescope Interferometer (ESOs VLTI), og den har en hastighed på 25 000 km/s i sin bane rundt om det sorte hul, som vejer fire millioner gange mere end Solen. Stjernen kommer tættere på det sorte hul end nogen anden før set, og faktisk så tæt, så den mærker virkningen af, at det sorte hul roterer.

"Det er årtiers omhyggelige følgen af stjerner, som kredser om vores galakses centrale sorte hul Sagittarius A*, som har ført til dette gennembrud i opdagelsen af en meget lovende stjerne. Netop fordi den kredser så tæt på Sagittarius A*, åbner S301 for et nyt vindue ind til de grundliggende værdier for rumtiden i dette her ekstreme miljø ved det sorte hul," siger nobelprisvinder Reinhard Genzel, som er direktør ved Max Planck Institute for Extraterrestrial Fysik (MPE) i Garching, Tyskland. Han er også en af grundlæggerne til det samarbejde, som har udført de nye observationer.

"Det, som er specielt ved denne her stjerne er, at den kredser omkring Sagittarius A* i en meget tæt bane, hvor den kun bruger 8,7 år om en tur rundt, og den nærmer sig det sorte hul ind til en afstand af blot 1/12 af Jordens afstand til Solen. Det er aldrig tidligere set," siger Felix Mang, som er PhD-studerende ved MPE og forfatter til artiklen, som offentliggøres i dag i tidsskriftet Nature.

Ved dens tætteste passage forbi det sorte hul havde stjernen en hastighed på omkring 25 000 kilometer per sekund – det er 100 000 gange hurtigere end et almindeligt passagerfly, eller mere end 8% af lysets hastighed – så den har rekorden for den hurtigste stjerne i Mælkevejen. S301 kommer også tættere på Sagittarius A* end nogen anden stjerne, som vi indtil nu har observeret. Den kommer nogenlunde lige så tæt på det sorte hul som planeten Saturns afstand til Solen. [1] Netop fordi S301 kommer så tæt på Sagittarius A*, er det den første kendte stjerne, som ville kunne bruges til direkte at måle rotationen for det sorte hul.

Astronomerne forventer, at Sagittarius A* roterer, ligesom de fleste andre objekter i Universet. Ifølge Einsteins Generelle Relativitetsteori vil et roterende sort hul trække rumtiden med sig, og forvride den, og det vil påvirke banen for stjerner omkring det. Effekten er kraftigere for objekter, som kredser tæt omkring et hurtigtroterende sort hul.

"Ved hjælp af denne her stjerne håber vi, at vi indenfor de næste 10 år vil kunne måle omdrejningen for det sorte hul," siger Mang. MPE-forsker Setfan Gillessen, som også har en ledende rolle i den nye artikel, tilføjer: "For første gang vil vi direkte kunne måle omdrejningen for et tungt sort hul, og det vil være en afgørende test af Einsteins teori." Julian Osorno, som er astronom ved LIRA Observatoire de Paris–PSL i Frankrig, og som også har en vigtig part i artiklen, tilføjer: "Havde vi ikke denne stjerne, ville vi skulle måle bevægelserne for andre stjerner i adskillige flere årtier, før vi kunne være i nærheden af at måle omdrejningen for det sorte hul."

Det var ikke nemt at finde S301. Den er to milliarder gange svagere i sit lys end Betelgeuse (den orange stjerne i stjernebilledet Orion). Forskerne brugte VLTI, som er en del af ESOs Paranalobservatorium i Chile og det derværende instrument GRAVITY; nu opgraderet til GRAVITY+  efter en nylig ombygning [2]. VLTIs superkræfter består i, at det kan kombinere lyset fra fire 8-meter teleskoper sammen til at skabe et 'virtuelt teleskop' med en rumlig opløsning på 15 gange bedre end et enkelt 8-meter teleskop.

"Af alle steder i Verden er Paranal det eneste, hvor man kan foretage denne slags observationer, for intet andet observatorium i Verden har fire 8-meter teleskoper, som kan kobles sammen til et interferometer," siger medforfatter Frank Eisenhauer, som er chefforsker (PI) og direkgør ved MPE.

 Med GRAVITY og senest med GRAVITY+ fik forskerholdet det første kig på den nyopdagede stjerne i foråret 2023, og siden har de fulgt den for at bestemme dens bane bedre og bedre. De har også kunnet følge dens baneforløb tilbage til 2017, og det viser sig, at den sidst var tættest på det centrale sorte hul tidligt i 2023. Baneparametrene for S301 sammenholdt med, at stjerner ikke kan dannes så tæt ved et tungt sort hul, viser, at stjernen sandsynligvis er resterne af en dobbeltstjerne, som er flået fra hinanden af tidevandskræfterne fra Sagittarium A*. I det forløb er S301 blevet fanget ind af tyngdekraften fra det sorte hul, og ledsagerstjernen er slynget væk med stor hastighed, så den sandsynligvis har fart nok på til at forlade vores galakse for evigt.

Opfølgende observationer med GRAVITY+ og med instrumentet MICADO på ESOs kommende Extremely Large Telescope (ELT) er afgørende for at kunne følge S301s bevægelse i det næste årti, hvor den ingen er tættest på i 2031. Når man har observationer af mindst to hele omløb for S301, kan banen bestemmes med tilstrækkeligt stor nøjagtighed til at forskerholdet direkte vil kunne udregne rotationen for Sagittarius A* for første gang. "Det ville være en drøm, som går i opfyldelse," siger Mang.

Noter

[1] Da den var tættest på, passerede stjernen blot 1,78 milliarder kilometer fra det sorte hul, svarende til omkring 12 gange afstanden fra Jorden til Solen, eller blot 20% mere end afstanden fra Solen til Saturn.

[2] Forskerne har brugt årtier på at kortlægge de stjerner, som kredser om Mælkevejens centrum ved hjælp af forskellige ESO-ressourcer. Siden 2017 har holdet brugt instrumentet GRAVITY, og efter en serie af opgraderinger i de seneste år af både instrumentet og interferometeret til det, som nu kaldes GRAVITY+ har de fundet stadigt svagere objekter.

Mere information

Forskningsresultaterne her er offentliggjort i en artikel fra GRAVITY+ Collaboration med titlen “Discovery of a star sensitive to the spin of Sgr A*” i tidsskriftet Nature (doi: 10.1038/s41586-026-10894-w).

Forskerholdet består af: K. Abd El Dayem (LIRA, Observatoire de Paris, Universitê PSL, CNRS, Sorbonne Université, Université de Paris, Frankrig), R. Abuter (European Southern Observatory, Garching, Tyskland [ESO Tyskland]), N. Aimar (Faculdade de Engenharia, Universidade do Porto, Portugal [FEUP], and Centro de Astrofísica e Gravitação, IST, Universidade de Lisboa, Portugal [CENTRA]), P. Amaro-Seoane (Universitat Politècnica de València, Spain and Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics, Garching, Tyskland [MPE]), A. Berdeu (ESO and LIRA), J. P. Berger (Univ. Grenoble Alpes, CNRS, Grenoble, Fankrig [IPAG]), G. Bourdarot (MPE), W. Brandner (Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland [MPIA]), A. Burkert (University Observatory, Faculty of Physics, Ludwig-Maximilians-Universität, Munich, Tyskland [LMU] and MPE), D. Calderon (Max Planck Institute for Astrophysics [MPA], Garching, Tyskland), C. Correia (FEUP and CENTRA), J. Cuadra (Universidad Adolfo Ibañez, Viña del Mar, Chile and Millennium Nucleus on Transversal Research and Technology to Explore Supermassive Black Holes [TITANS], Chile), R. Davies (MPE), D. Defrère (Institute of Astronomy, KU Leuven, Belgien [KU Leuven]), L. Delit (LIRA), A. Drescher (IPAG and MPE), F. Eisenhauer (MPE and Department of Physics, Technical University of Munich, Tyskland [TUM]), L. Esteras Otal (ESO Tyskland), M. Fabricius (MPE), H. Feuchtgruber (MPE), N. M. Förster Schreiber (MPE), A. Foschi (LIRA), P. Garcia (FEUP and CENTRA), R. Garcia Lopez (School of Physics, University College Dublin,  Irland), A. Generozov Astronomy Dept. and Oden Institute, University of Texas at Austin, USA), R. Genzel (MPE and Departments of Physics & Astronomy, Le Conte Hall, University of California, Berkeley, USA) S. Gillessen (MPE), F. Gonté (ESO Tyskland), X. Haubois (European Southern Observatory, Santiago, Chile [ESO Chile]), S. F. Hönig (School of Physics & Astronomy, University of Southampton, United Kingdom [Southampton]), M. Houllé (IPAG), S. Joharle (MPE), A. Kaufer (ESO Chile), J. Kammerer (ESO Tyskland), P. Kervella (LIRA), J. Kolb (ESO Tyskland), L. Kreidberg (MPIA), R. Laugier (KU Leuven), S. Lacour (LIRA), O. Lai (Université Côte d’Azur, Observatoire de la Côte d’Azur, CNRS, Laboratoire Lagrange [Lagrange]), J.-B. Le Bouquin (IPAG), J. Leftley (Southampton) B. Lopez (Lagrange), D. Lutz (MPE), F. Mang (MPE and TUM), A. Mérand (ESO Tyskland), F. Millour (Lagrange), M. Montargès (LIRA), N. Morujão (FEUP and CENTRA), H. Nowacki (Lagrange), M. Nowak (LIRA), S. Oberti (ESO Tyskland), J. Osorno (LIRA), T. Ott (MPE), T. Paumard (LIRA), C. Paladini (ESO Chile), H. B. Perets (Physics department, Technion - Israel Institute of Technology, Haifa, Israel), K. Perraut (IPAG), G. Perrin (LIRA), R. Petrov (Lagrange) P. O. Petrucci (IPAG), T. Piran (Racah Institute of Physics, The Hebrew University of Jerusalem, Israel [Racah]), N. Pourré (IPAG), S. Rabien (MPE), D. C. Ribeiro (MPE), S. Robbe-Dubois (Lagrange), M. Sadun Bordoni (MPE), J. Sánchez Bermúdez (Instituto de Astronomía, National Autonomous University of Mexico, Mexico), D. Santos (MPE), R. Sari (Racah) J. Sauter (MPIA), S. Scheithauer (MPIA), J. Scigliuto (Lagrange) J. Shangguan (MPE), T. T. Shimizu (MPE), F. Soulez (Univ. Lyon, Univ. Lyon 1, ENS de Lyon, CNRS, Centre de Recherche Astrophysique de Lyon, Fankrig), J. Stadler (LMU), C. Straubmeier (1st Institute of Physics, University of Cologne, Tyskland), E. Sturm (MPE), M. Subroweit (Cologne), C. Sykes (Southampton), L. J. Tacconi (MPE), P. Thévenet (LIRA), I. Urso (LIRA), F. Vincent (LIRA), J. Woillez (ESO Tyskland), G. Zins (ESO Chile).

Det europæiske Sydobservatorium (ESO) giver forskere Verden over mulighed for at opklare Universets hemmeligheder til glæde for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse, og dem bruger astronomerne til at takle spændende spørgsmål og sprede begejstringen for astronomi, og til at fremme det internationale astronomiske samarbejde. ESO blev i 1962 stiftet som et fælles regeringsprojekt, og i dag er der 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Det forenede Kongerige og Østrig), samt værtsnationen Chile og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter og besøgscenter og planetarium; ESO Supernova befinder sig i Garching tæt ved München i Tyskland, og vore teleskoper befinder sig i Chiles Atacamaørken, hvor der der fantastiske muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorieområder: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden oversigtsteleskoper som for eksempel VISTA. I Paranalområdet er ESO desuden vært og driftsansvarlig for den sydlige del af Cherenkov Telscope Array Observatory, som er Verdens største og mest følsomme gammastrålingsobservatorium. Sammen med en række internationale partnere driver ESO ALMA på Chajnantor. Det er et anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområdet. På Cerro Armazones nær ved Paranal bygger vi "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. På vore kontorer i Santiago, Chile yder vi støttefunktioner i landet, og vi samarbejder med chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

• Hele forskningsartiklen
• Fotos af VLT/I
• Mere om ESOs Extremely Large Telescope på denne website i her: press kit
• For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser under embargo på dit eget sprog
• For forskere: har du en god historie, så send os et tip

Kontakter

Felix Mang
Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 30000-3713
E-mail: fmang@mpe.mpg.de

Stefan Gillessen
Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 30000 3839
Mobil: +49 176 99 66 41 39
E-mail: ste@mpe.mpg.de

Juan Osorno
Laboratory for Instrumentation and Research in Astrophysics (LIRA), Observatoire de Paris, PSL University
Meudon, France
E-mail: Juan.Osorno@observatoiredeparis.psl.eu

Frank Eisenhauer
Director, Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 30000-3100
E-mail: eisenhau@mpe.mpg.de

Reinhard Genzel
Director, Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 30000 3281
E-mail: genzel@mpe.mpg.de

Xavier Haubois (for questions on VLTI)
European Southern Observatory
Paranal Observatory, Atacama Desert, Chile
E-mail: Xavier.Haubois@eso.org

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670 (unavailable before 17 August)
Mobil: +49 151 241 664 00 (unavailable before 17 August)
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2612 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.