Pressemeddelelse

Ældre end Solen: astronomer finder nye spor til oprindelsen af den interstellare komet 3I/ATLAS

6. juli 2026

Astronomer har brugt European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) til at studere sammensætningen for 3I/ATLAS, som er det klareste interstellare objekt, som nogensinde er set, i detaljer. Ved at måle på udvalgte kemiske 'fingeraftryk' – det er de første observationer af denne slags for en komet, som er dannet udenfor vores Solsystem – har man fundet ud af, at 3I/ATLAS sandsynligvis har sin oprindelse i de ydre dele af et gammelt stjernesystem. Det giver nye oplysninger om kometens dannelseshistorie; herunder at den kan være meget ældre end Solen.

Interstellare kometer er kugler af is, som er dannet ved en anden stjerne end Solen, og som tilfældigt er vandret ind i vores Solsystem. "De er en slags forsteninger efter en planetdannelsesproces, som er sket meget langt borte, men som vi nu får mulighed for at studere meget tættere på," siger astronom Cyrielle Optiom, som er forsker ved University of Edinbrugh i UK. Sammen med Jean Manfroid og Damien Hutsemékers fra University of Liège i Belgien har Optiom været hovedforfattere til en artikel om 3I/ATLAS, som offentliggøres i dag i tidsskriftet Nature Astronomy.

3I/ATLAS er det tredje interstellare objekt, som er opdaget indtil nu, efter 1I/'Oumuamua og 2I/Borisov. Det blev opdaget på vej ind imod Solen, og det tilbragte tilstrækkelig lang tid i vores Solsystem til at astronomerne kunne studere det i detaljer. Mens det var svært at måle sammensætningen af de første to interstellare objekter – i det første tilfælde kunne astronomerne ikke finde nogen gasarter, og det andet objekt var for svagtlysende – var det ikke tilfældet for 3I/ATLAS. Takket være objektet hidtil usete klarhed var Opitom, Manfroid, Hutsemékers og deres forskerhold i stand til at måle kometens isotopforhold: det relative forhold imellem forskellige udgaver af det samme grundstof.

Med brug af instrumentet UVES på ESO's VLT kunne forskerne måle forholdene for kulstof og kvælstofisotoper i cyanidmolekyler, som fandtes i gassen omkring kometkernen. Disse forhold véd vi er gode markører for en komets oprindelse, fordi de er meget følsomme overfor de fysiske forhold der hvor kometdannelsen er foregået, og man forventer ikke, at forholdene ændrer sig meget undervejs i kometens vej igennem rummet.

"Til forskel fra kometer fra vores Solsystem har denne interstellare besøgende usædvanligt høje forhold for kulstof og kvælstofisotoperne," forklarer Aravind Krishnakumar, som er forsker ved University of Liège, og medforfatter til den nye artikel. I et tilsvarende forskningsprojekt, som er ledet af Martin Cordiner fra NASAs Goddard Space Flight Center i USA, og som blev offentliggjort i Nature i slutningen af sidste måned, fandt man et lignende isotopforhold for kulstof, og desuden forhøjede værdier for deuterium, som også kaldes tung brint[1]. I den artikel blev der anvendt data fra James Webb Space Teleskope, som er et samarbejdsprojekt imellem rumorganisationerne i USA, Europa og Canada.

Alt i alt viser opdagelserne fra Opitoms hold, at kometen sandsynligvis er dannet i de ydre dele omkring en gammel stjerne med et lavt metalindhold. Den slags stjerner har kun få grundstoffer, som er tungere end helium, og de er dannet da Universet var meget yngre – og dermed mindre kemisk udviklet – end nu. Forskerholdet har mistanker om, at 3I/ATLAS derfor stammer fra en stjerne, som er meget ældre end Solen. "3I/ATLAS er en rigtig spændende mulighed for at undersøge sammensætningen i et andet planetsystem, af en type, som blev dannet længe før vores Sol og Solsystemet overhovedet eksisterede," siger medforfatter Rosemary Dorsey, som forsker ved Helsinkis universitet i Finland. Undersøgelserne ved de forskellige forskerhold tyder på, at 3I/ATLAS er mere end dobbelt så gammel som Solen.

I takt med at 3I/ATLAS bevæger sig bort fra Solen og efterhånden bliver svagere, er det også snart slut med at observere den fra VLT. ESOs kommende Extremely Large Telescope (ELT) vil give lignende muligheder for fremtidige interstellare objekter; også de, som er svagere end 3I/ATLAS. "Forskningsområdet for interstellare objekter er stadig meget nyt, og vi véd ikke rigtig, hvad vi kan forvente. Hver gang et nyt objekt opdages, får vi nye overraskelser," slutter Opitom.

Noter

[1] Et forskerhold under ledelse af Salazar-Manzano og Paneque-Carreño har brugt Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), hvor ESO er partner, til at måle deuteriumholdigt vand i 3I/ATLAS. De fandt mere af denne type vand end hvad man finder i kometerne fra Solsystemet.

Mere information

Forskningsresultaterne her præsenteres i Nature Astronomy (doi:10.1038/s41550-026-02921-7).

Forskerholdet består af C. Opitom (Institute for Astronomy, University of Edinburgh, Royal Observatory, UK [Edinburgh]), J. Manfroid (STAR Institute, University of Liège, Belgien [STAR]), D. Hutsemékers (STAR), E. Jehin (STAR), M. M. Knight (Volgenau Department of Physics, United States Naval Academy, Annapolis, MD, USA), K. Aravind (STAR), L. Ferellec (Faculty of Science and Engineering, Northumbria University, Newcastle, UK), D. Bodewits (Physics Department, Edmund C. Leach Science Center, Auburn University, AL, USA), V. V. Guzmán (Instituto de Astrofísica, Pontificia Universidad Católica de Chile, Santiago, Chile), M. Cordiner (Department of Physics, Catholic University of America, Washington, DC, USA and Astrochemistry Laboratory, NASA Goddard Space Flight Center, Greenbelt, MD, USA), R. C. Dorsey (Department of Physics, University of Helsinki, Finland), F. La Forgia (Department of Physics and Astronomy, University of Padova, Italien), M. Lippi (INAF - Osservatorio Astrofisico di Arcetri, Firenze, Italien) og B. P. Murphy (Edinburgh), C. Snodgrass (Edinburgh).

Det europæiske Sydobservatorium (ESO) giver forskere Verden over mulighed for at opklare Universets hemmeligheder til glæde for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse, og dem bruger astronomerne til at takle spændende spørgsmål og sprede begejstringen for astronomi, og til at fremme det internationale astronomiske samarbejde. ESO blev i 1962 stiftet som et fælles regeringsprojekt, og i dag er der 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Det forenede Kongerige og Østrig), samt værtsnationen Chile og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter og besøgscenter og planetarium; ESO Supernova befinder sig i Garching tæt ved München i Tyskland, og vore teleskoper befinder sig i Chiles Atacamaørken, hvor der der fantastiske muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorieområder: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden oversigtsteleskoper som for eksempel VISTA. I Paranalområdet er ESO desuden vært og driftsansvarlig for den sydlige del af Cherenkov Telscope Array Observatory, som er Verdens største og mest følsomme gammastrålingsobservatorium. Sammen med en række internationale partnere driver ESO ALMA på Chajnantor. Det er et anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområdet. På Cerro Armazones nær ved Paranal bygger vi "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. På vore kontorer i Santiago, Chile yder vi støttefunktioner i landet, og vi samarbejder med chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

• Hele forskningsartiklen
• Chasing Starlight video of 3I/ATLAS, med Cyrielle Opitom (from December 2025)
• Fotos af VLT
• Find ud af mere om ESOs Extremely Large Telescope på vores særlige website og press kit
• For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog
• For forskere: har du en god historie? Giv os et tip

Kontakter

Cyrielle Opitom
School of Physics and Astronomy, University of Edinburgh
Edinburgh, United Kingdom
Tel: +44 (0)131 668 8350
E-mail: copi@roe.ac.uk

Aravind Krishnakumar
Space sciences, Technologies & Astrophysics Research (STAR) Institute, University of Liège
Liège, Belgium
E-mail: aravind139@gmail.com

Rosemary Dorsey
University of Helsinki
Helsinki, Finland
E-mail: rosemary.dorsey@helsinki.fi

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2608 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.