Pressemeddelelse

First light for PoET-teleskopet: (Sol)lys på exoplanetforskningen

9. april 2026

De første observationer er nu gjort med det nye Paranal solar ESPRESSO Telescope (PoET), som befinder sig på European Southern Observatorys Paranalområde i Chile. Teleskopet kommer til at arbejde sammen med ESOs instrument ESPRESSO med detaljerede solobservationer. Det omtales som et solteleskop for planetjægere, og målet med PoET er at forstå, hvordan variationer i lyset fra sollignende stjerner kan skjule tegn på, at der er planeter, som kredser om dem. På den måde er det til nytte for vores eftersøgning efter verdener udenfor Solsystemet.

"En af de største udfordringer for at kunne finde andre jordlignende planeter i kredsløb om andre stjerner som Solen er den astrofysiske 'støj', som kommer fra værtsstjernerne," forklarer Nuno Santos, som er chefforsker ved PoET, og som er ansat ved Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço [IA] og videnskabsfakultetet ved Portos universitet i Portugal. "PoET-observationer kan blive nøglen til at finde og karakterisere exoplaneter, som for nærværende kan være skjulte i støjen."

Exoplaneter - altså verdener udenfor vores Solsystem - bliver oftest fundet og studeret ved at se på lyset fra deres værtsstjerner, hvor man for det meste ser på små ændringer i stjernens spektrum (altså stjernelyset opsplittet i dets enkelte farver eller frekvenser). Men aktiviteter i selve stjernen kan skabe signaler, som drukner eller somme tider endda ligner det, man forventer at se fra en exoplanet i kredsløb. På samme måde som solpletter ændrer sollyset, kan aktivitet på overfladen af andre stjerner ændre på deres spektrer på en måde, som med de nuværende exoplanetinstrumenter kan måles og kan misforstås enten som støj eller som et fejlagtigt tegn på, at der er en exoplanet til stede. Det er meget svært at fjerne denne støj i spektrerne, fordi i ikke helt forstår, hvordan stjernernes aktivitet påvirker det lys, vi observerer. Løsningen: lær noget ved at kigge på vores nærmeste stjerne, Solen.

PoET er designet til på en helt særlig måde at bruge Solen til af forstå spektrerne fra fjerne stjerner. Anlægget består af et teleskop med en spejldiameter på 60 centimeter, som kan indsamle lys fra udvalgte områder på Solen, som for eksempel enkelte solpletter, for at undersøge detaljer i vores stjernes aktiviteter. Sammen med det teleskop er koblet et mindre teleskop, som samtidig opfanger lyset fra hele Solens synlige skive.

"Vi vil kunne analysere meget afgrænsede områder på Solen med en meget høj opløsning, på en måde, som aldrig er gjort før," siger Alexandre Cabral, som også er chefforsker ved PoET, og som også forsker ved AI og ved det videnskabelig fakultet ved Lissabons universitet i Portugal. Ved samtidigt at observere hele solskiven og individuelle overfladedetaljer kan astronomerne præcist bestemme, hvordan stjernens aktivitet påvirker det samlede spektrum. De resultater kan så igen bruges til at fjerne den 'støj', som ses ved fjerne stjerner, som måske er hjemsted for exoplaneter.

For at sikre, at Solen kan sammenlignes med fjerne sollignende stjerner, har forskerne brug for et præcist instrument beregnet til exoplanetforskning. "instrumentet ESPRESSO er det bedste instrument indenfor området, så det var nærliggende at vælge det," siger Santos.

ESPRESSO er en yderst præcis spektrograf med høj opløsningsevne, så den kan finde meget små ændringer i stjernespektrer; typisk for at kunne finde eller karakterisere exoplaneter i kredsløb omkring dem. Selvom ESPRESSO er monteret på ESOs Very Large Telescope (VLT) med det formål at kunne observere fjerne stjerner ved nat, vil instrumentet nu også blive brugt til sammen med PoET at analysere solens spektrer.

"Det er en stor foredel at kunne arbejde med ESPRESSO på denne måde. Ved at skifte imellem VLT ved nat og PoET om dagen, kan vi gøre fuld brug af instrumentet, så vi kan finde og karakterisere exoplaneter," siger ESOs Alain Smette, som er VLT Operations Staff Astronomer og ESO kontaktperson for PoET. "Takket være Paranalobservatoriets fremragende placering, er antallet af dage, hvor vejret er tilpas for solobservationer forventeligt lige så stort som det antal, vi har til natobservationer."

PoET afsluttede testobservationerne i starten af april - det, som kaldes first light - på ESOs Paranalobservatorium i Chiles Atacamaørken. De første observationer viser, at systemet fungerer indenfor forventningerne, og at det kan optage spektrer af både hele solskiven og af udvalgte delområder. I de følgende uger vil forskerholdet afprøve og optimere systemet, før man starter på de videnskabelige observationer.

PoET er designet og udviklet i Portugal med finasiering fra det Europæiske Forskningsråd[1], og der var 12 portugisiske forskere tilstede ved installation og afprøvning af solteleskopet. Nogle af delene til PoET; her iblandt hovedteleskopet, er bygget i Italien, og selve teleskopkuplen er bygget af et chilensk firma.

Projektet fjernstyres nu fra Centre for Astrophysics of the University of Porto, Portugal. PoETs data fra ESPRESSO bliver gjort tilgængelige for andre forskere via ESO Science Archive Facility.

Noter

[1] PoET teleskopet er betalt af den Europæiske Union (ERC, FIERCE, 101052347).

Mere information

Det europæiske Sydobservatorium (ESO) giver forskere Verden over mulighed for at opklare Universets hemmeligheder til glæde for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse, og dem bruger astronomerne til at takle spændende spørgsmål og sprede begejstringen for astronomi, og til at fremme det internationale astronomiske samarbejde. ESO blev i 1962 stiftet som et fælles regeringsprojekt, og i dag er der 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Det forenede Kongerige og Østrig), samt værtsnationen Chile og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter og besøgscenter og planetarium; ESO Supernova befinder sig i Garching tæt ved München i Tyskland, og vore teleskoper befinder sig i Chiles Atacamaørken, hvor der der fantastiske muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorieområder: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden oversigtsteleskoper som for eksempel VISTA. I Paranalområdet er ESO desuden vært og driftsansvarlig for den sydlige del af Cherenkov Telscope Array Observatory, som er Verdens største og mest følsomme gammastrålingsobservatorium. Sammen med en række internationale partnere driver ESO ALMA på Chajnantor. Det er et anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområdet. På Cerro Armazones nær ved Paranal bygger vi "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. På vore kontorer i Santiago, Chile yder vi støttefunktioner i landet, og vi samarbejder med chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

• Fotos af Paranal
• Mere information om PoET
• For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser på dit eget sprog og under embargo
• For forskere: har du en god historie, så send os et tip

Kontakter

Nuno Santos
Institute of Astrophysics and Space Sciences
Porto, Portugal
E-mail: Nuno.Santos@astro.up.pt

Alexandre Cabral
Faculty of Sciences of the University of Lisbon
Lisbon, Portugal
E-mail: Alexandre.Cabral@ciencias.ulisboa.pt

Alain Smette
European Southern Observatory
Santiago, Chile
E-mail: Alain.Smette@eso.org

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2605 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.