Pressemeddelelse

Kan Hayabusa2 lande? Nye resultater viser, at målet for rummission til asteroide er mindre og hurtigere end vi før vidste

18. september 2025

Astronomer har brugt observatorier over hele Verden; blandt andet European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) til at studere asteroiden 1998 KY26, og det viser sig, at den er næsten tre gange mindre, og snurrer om sig selv meget hurtigere end hvad de tidligere har ment. Den asteroide er i 203 målet for den japanske rumsonde Hayabusa2s udvidede mission. De nye observationer er yderst vigtige for rummissionens besøg ved asteroiden om blot seks år.

"Vi har fundet ud af, at forholdene ved objektet er helt anderledes end hvad vi tidligere har kendt til," siger astronom Toni Santana-Ros, som forsker ved University of Alicante i Spanien, og som er hovedforfatter til en videnskabelig artikel om 1998 KY26, som offentliggøres i dag i tidsskriftet Nature Communications. De nye observationer sammenholdt med tidligere radar data har afsløret, at asterioden blot er 11 meter i diameter, så den for eksempel let ville kunne passes ind i kuplen til det VLT Unitteleskop, som er brugt til at observere den. Den roterer også omkring dobbelt så hurtigt, som man tidligere troede: "Et døgn på denne asteroide varer blot fem minutter!" siger han. Tidligere data viste, at asteroiden var omkring 30 meter i diameter, og at den gennemløb en hel omdrejning på omkring 10 minutter.

"Det at den er mindre og roterer hurtigere, som vi nu har målt det, vil gøre et besøg med Hayabusa2 endnu mere interessant, men også meget mere udfordrende," siger medforfatter Olivier Hainaut, som er astronom ved ESO i Tyskland. Det skyldes, at en landing, hvor rumsonden 'kysser' asteroiden, vil blive sværere end forventet. 

1998 KY26 er ment til at blive den sidste asteroide, som Hayabusa2-rumsonden fra det japanske Japanese Aerospace eXploration Agency (JAXA), skal besøge. Til en start udforskede Hayabusa2 den 900 meter store asteroide 162173 Ryugu, og sendte en prøve fra asteroiden til Jorden i 2020. Da der stadig var brændstof tilbage ombord blev rumsonden sendt videre på en udvidet mission, hvor den i 2031 vil mødes med 1998 KY26 med det formål at lære mere om de mindste asteroider. Det vil være første gang at en rumsonde møder en lille asteroide - alle de tidligere missioner har besøgt asteroider med diametre på hundreder eller endda tusinder af meter.

Santana-Ros og hans forskerhold observerede 1998 KY26 fra Jorden for at yde støtte til missionens forberedelser. Da asteroiden er så lille, og dermed svagtlysende, var det nødvendigt at bruge store teleskoper, såsom ESOs VLT i Chiles Atacamaørken.

Observationerne afslørede, at asteroidens overflade er ganske lys, og at den sandsynligvis består af en fast klump sten, som kan stamme fra et stykke af en planet eller fra en anden asteroide. Imidlertid kunne forskerholdet ikke helt udelukke, at asteroiden består af små klumper af sten og grus, som kun let holder sig sammen. "Vi har aldrig set en ti-meter asteroide tæt på, så vi véd faktisk ikke, hvad vi kan forvente, og hvordan den ser ud," siger Santana-Ros, som også er tilknyttet Barcelonas universitet.

"Det fantastiske her er, at vi kan se, at asteroidens størrelse er sammenlignelig med størrelsen for den rumsonde, som skal besøge den! Og at vi kan bestemme værdier for et så lille objekt med vore teleskoper, for det indebærer, at vi også kan gøre det for andre objekter i fremtiden," siger Santana-Ros. "De metoder, vi her har brugt, kan få indvirkning på planerne for fremtidige udforskninger af asteroider tæt ved Jorden, og måske endda minedrift på asteroiderne."

"Desuden véd vi nu, at vi kan beskrive selv de mindste farlige asteroider, som har risiko for at ramme Jorden, som for eksempel den, der ramte ved Chelybinsk i Rusland i 2013, og som var en smule større end KY 26," slutter Hainaut.

Mere information

Forskningsresultaterne her blev offentliggjort i en artikel med titlen “Hayabusa2 extended mission target asteroid 1998 KY26 is smaller and rotating faster than previously known” i tidsskriftet Nature Communications (doi: xx). 

Forskerholdet består af T. Santana-Ros (Departamento de Física, Ingeniería de Sistemas y Teoría de la Señal, Universidad de Alicante, and Institut de Ciències del Cosmos (ICCUB), Universitat de Barcelona (IEEC-UB), Spanien), P. Bartczak (Instituto Universitario de Física Aplicada a las Ciencias y a las Tecnologías, Universidad de Alicante, Spanien and Astronomical Observatory Institute, Faculty of Physics and Astronomy, A. Mickiewicz University, Poland [AOI AMU]), K. Muinonen (Department of Physics, University of Helsinki, Finland [Physics UH]), A. Rożek (Institute for Astronomy, University of Edinburgh, Royal Observatory Edinburgh, UK [IfA UoE]), T. Müller (Max-Planck-Institut für extraterrestrische Physik, Tyskland), M. Hirabayashi (Georgia Institute of Technology, United States), D. Farnocchia (Jet Propulsion Laboratory, California Institute of Technology, USA [JPL]), D. Oszkiewicz (AOI AMU), M. Micheli (ESA ESRIN / PDO / NEO Coordination Centre, Italy), R. E. Cannon (IfA UoE), M. Brozovic (JPL), O. Hainaut (European Southern Observatory, Tyskland), A. K. Virkki [Physics UH], L. A. M. Benner (JPL), A. Cabrera-Lavers (GRANTECAN and Instituto de Astrofísica de Canarias, Spanien), C. E. Martínez-Vázquez (International Gemini Observatory/NSF NOIRLab, USA), K. Vivas (Cerro Tololo Inter-American Observatory/NSF NOIRLab, Chile). 

Det europæiske Sydobservatorium (ESO) giver forskere Verden over mulighed for at opklare Universets hemmeligheder til glæde for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse, og dem bruger astronomerne til at takle spændende spørgsmål og sprede begejstringen for astronomi, og til at fremme det internationale astronomiske samarbejde. ESO blev i 1962 stiftet som et fælles regeringsprojekt, og i dag er der 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Det forenede Kongerige og Østrig), samt værtsnationen Chile og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter og besøgscenter og planetarium; ESO Supernova befinder sig i Garching tæt ved München i Tyskland, og vore teleskoper befinder sig i Chiles Atacamaørken, hvor der der fantastiske muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorieområder: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden oversigtsteleskoper som for eksempel VISTA. I Paranalområdet er ESO desuden vært og driftsansvarlig for den sydlige del af Cherenkov Telscope Array Observatory, som er Verdens største og mest følsomme gammastrålingsobservatorium. Sammen med en række internationale partnere driver ESO ALMA på Chajnantor. Det er et anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområdet. På Cerro Armazones nær ved Paranal bygger vi "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. På vore kontorer i Santiago, Chile yder vi støttefunktioner i landet, og vi samarbejder med chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

• Forskningsartiklen  
• Fotos af VLT 
• For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog 
• For forskere:  Send os et tip, hvis du har en god historie 
• Ny analyse fra ESO bekræfter, at der vil ske alvorlig skade, hvis et planlagt industrikompleks bygges nær Paranal  

Kontakter

Toni Santana-Ros
Planetary Scientist, University of Alicante and University of Barcelona
Alicante and Barcelona (Catalonia), Spain
Tel: +34 965903400 Ext: 2645 / 600948703
E-mail: tsantanaros@icc.ub.edu

Olivier Hainaut
ESO Astronomer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6754
Mobil: +49 151 2262 0554
E-mail: ohainaut@eso.org

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2515 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.