Pressemeddelelse

For første gang ser astronomer et nyt solsystem blive dannet

16. juli 2025

Internationale forskere har for første gang fanget det øjeblik, hvor planeter begynder at dannes omkring en stjerne langt borte fra Solen. Med ALMA-teleskopet, som European Southern Observatory (ESO) er partner i, og med James Webb Teleskopet, har forskerne observeret dannelsen af de første stumper af stof, som bliver til planeter - det er varme mineraler, som lige er begyndt at blive til fast stof. Denne opdagelse er første gang, et planetsystem er blevet set i så tidligt et trin i sin dannelse, og det åbner et vidensvindue på vores eget Solsystems fortid.

"For første gang har vi ramt de tidligste øjeblik, hvor planetdannelse er gået i gang omkring en stjerne, som ikke er Solen," siger Melissa McClure, som er professor ved Leidens universitet i Nederlandene og hovedforfatter til den nye artikel, som offentliggøres i dag i tidsskriftet Nature.

Medforfatter til artiklen Merel van't Hoff, professor ved Purdue universitetet i USA, sammenligner deres opdagelser med "et billede af Solsystemet som baby", og han siger, at "vi ser et system, som ligner, som vores Solsystem så ud lige dag det begyndte at blive dannet."

Dette nyfødte planetsystem begynder at gro frem omkring HOPS-315, som er en 'proto' eller babystjerne omkring 1300 lysår borte, og som ligner den unge Sol. Omkring denne slags babystjerner ser astronomerne ofte skiver af gas og støv; det, som kaldet 'protoplanetariske skiver', og det er her, nye planeter dannes. Tidligere har astronomerne set unge skiver, som indeholder nyfødte tunge planeter som ligner Jupiter, siger McClure, "men vi har altid vidst, at de første faste dele til planeter, eller 'planetesimaler' må være dannet længere tilbage i tiden, i tidligere stadier."

I vores eget Solsystem finder vi det allertidligste faste stof, som har samlet sig i nærheden af Jordens nuværende bane om Solen i form af de ældste meteoritter. Astronomerne kan datere disse tidligste sten, for at bestemme hvornår uret startede i Solsystemets dannelse. Den slags meteoritter er fyldt med mineralkrystaller, som indeholder siliciummonooxid (SiO), og det er et stof, som kan blive fast ved de meget høje temperaturer, som findes i de unge planetariske skiver. I tidens løb vil disse nydannede faste materialer binde sig sammen, og det er frøene til planetdannelsen efterhånden, som de vokser i både størrelse og masse. De første kilometerstore planetesimaler i Solsystemet, som senere er vokset til at bliver planeterne, som Jorden eller kernen i Jupiter, blev dannet lige efter at disse tidlige mineraler blev dannet.

Den nye opdagelse viser, at disse varme mineraler begynder at udkrystalliseres i skiven omkring HOPS-315. Resultaterne viser, at SiO findes omkring babystjernen både i gasform og i krystallinsk form, så dannelsen af faste mineraler er lige netop begyndt. "Vi har aldrig set denne proces ske tidligere i en protoplanetarisk skive - eller andre steder udenfor vores Solsystem," siger medforfatter Edwin Bergin, som er professor ved Michigans universitet i USA.

Mineralerne blev først identificeret ved hjælp af James Webb rumteleskopet, som er et fælles projekt imellem rumorganisationerne i USA, Europa og Canada. For helt præcist at bestemme, hvor målingerne stammer fra, observerede forskerholdet så systemet med ALMA, the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som drives af ESO sammen med internationale partnere i Chiles Atacamaørken.

Med de nye data i hænde, kunne forskerholdet bestemme, at de kemiske signaler kommer fra et lille område i skiven omkring stjernen, svarende til asteroidebæltet omkring Solen. "Vi ser disse mineraler samme sted i dette fjerne stjernesystem, som vi ser dem i asteroiderne i Solsystemet," siger medforfatter Logan Francis, som er postdoc ved Leidens universitet.

Derfor er skiven omkring HOPS-315 en fin analog til at studeres vores egen kosmiske historie. Som van 't Hoff siger, "dette system er et af de bedste, vi kender til, hvor vi faktisk kan undersøge nogle af de processer, som foregik i vores Solsystem." Det giver også astronomerne en ny mulighed for at at studere tidlig planetdannelse, fordi det giver mulighed for at sammenligne med andre nyfødte solsystemer rundt omkring i vores galakse.

ESO astronom og Europæisk programleder for ALMA Elizabeth Humphreys, som ikke har del i den nye artikel, siger: "Den nye artikel, som afslører et meget tidligt stadie af planetdannelse, gjorde virkelig et indtryk på mig. Den peger på, at HOPS-315 kan bruges til at forstå, hvordan vores eget Solsystem blev dannet. De nye resultater understreger styrken i at kombinere JWST og ALMA i studiet af protoplanetariske skiver."

Mere information

Forskningsresultaterne er offentliggjort i en artikel med titlen “Refractory solid condensation detected in an embedded protoplanetary disk” (doi: 10.1038/s41586-025-09163-z) i tidsskriftet Nature.

Forskerholdet består af M. K. McClure (Leiden Observatory, Leiden University, Nederlandene [Leiden]), M. van ’t Hoff (Department of Astronomy, The University of Michigan, Michigan, USA [Michigan] og Purdue University, Department of Physics and Astronomy, Indiana, USA), L. Francis (Leiden), Edwin Bergin (Michigan), W.R. M. Rocha (Leiden), J. A. Sturm (Leiden), D. Harsono (Institute of Astronomy, Department of Physics, National Tsing Hua University, Taiwan), E. F. van Dishoeck (Leiden), J. H. Black (Chalmers University of Technology, Department of Space, Earth and Environment, Onsala Space Observatory, Sverige), J. A. Noble (Physique des Interactions Ioniques et Moléculaires, CNRS, Aix Marseille Université, Frankrig), D. Qasim (Southwest Research Institute, Texas, USA), E. Dartois (Institut des Sciences Moléculaires d’Orsay, CNRS, Université Paris-Saclay, Frankrig.)

ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, er et internationalt astronomisk observatorium, med ESO, US National Science Foundation (NSF) og National Institutes of Natural Sciences (NINS) i Japan i samarbejde med Chile. ALMAs finansieres af ESO (Det europæiske sydobservatorium), NSF i samarbejde med Canadas National Research Council og National Science Council i Taiwan, og af NINS i samarbejde med Academia Sinica i Taiwan og Korea Astronomy and Space Science Institute (KASI). Opbygning og drift af ALMA styres af ESO på vegne af medlemstaterne, af National Radio Observatory ved Associated Universities, Inc. på vegne af Nordamerika og af National Astronomical Observatory i Japan på vegne af Østasien. Organisationen Joint ALMA Observatory, JAO står for den fælles ledelse og styring af konstruktion og drift af ALMA.

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje". Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vore aktiviteter i landet, og samarbejder med vore chilenske partnere og samfundet i sin helhed. 

Links

• Forskningsartiklen
• Fotos af ALMA
• For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog
• For forskere: har du en god historie, så send os et tip

Ny analyse fra ESO bekræfter, at der vil være alvorlig skade fra et planlagt nyt industrikompleks nær Paranal

Kontakter

Melissa McClure
Leiden Observatory, Leiden University
Leiden, The Netherlands
Mobil: on request
E-mail: mcclure@strw.leidenuniv.nl

Merel van ‘t Hoff
Department of Physics and Astronomy, Purdue University
West Lafayette, Indiana, United States
Tel: +1-734-882-0270
E-mail: vanthoff@purdue.edu

Logan Francis
Leiden Observatory, Leiden University
Leiden, The Netherlands
Tel: +31 71 527 2727
E-mail: francis@strw.leidenuniv.nl

Edwin Bergin
Department of Astronomy, University of Michigan
Ann Arbor, Michigan, United States
Tel: +1 734 764 3441
E-mail: ebergin@umich.edu

Elizabeth Humphreys
European Southern Observatory
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6541
E-mail: ehumphre@eso.org

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2512 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.