Pressemeddelelse

'Kosmisk Holmgang': astronomerne har observeret et par galakser i rumkrig

21. maj 2025

For første gang har astronomer observeret en voldsom kollision i rummet, hvor en galakse gennemkløver en anden galakse med kraftig stråling. Forskningsresultaterne, som bliver offentliggjort i dag i tidsskriftet Nature, viser, at denne stråling mindsker den ramte galakses mulighed for at danne nye stjerner. Ved den nye undersøgelse er der kombineret observationer fra European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT) og the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som tilsammen afslører alle de blodige detaljer i denne galaktiske kamp.

I Universets fjerne dybder er to galakser sammenslynget i en oprivende krig. Igen og igen drøner de imod hinanden på kollisionskurs med hastigheder på op imod 500 kilometer i sekundet, før de lige når at udveksle et kort lansestød og vender rundt for en ny omgang. "Herefter kalder vi dette system for den 'kosmiske holmgang'," siger den ene hovedforfatter til artiklen Pasquier Noterdaeme, som er forsker ved Institut d'Astrophysique de Paris, Frankrig og ved det fransk-chilenske astronomilaboratorium i Chile, med en reference til middelalderens riddersportsgren. Men disse galaktiske riddere er ikke just ridderlige, og den ene har en helt unfair fordel: den bruger en kvasar til at gennembore sin modstander med et spyd af stråling.

Kvasarer er de klartlysende centre for nogle fjerne galakser, og de får deres energi fra supertunge sorte huller, som udsender enorme mængder af energi. Både kvasarer og galaktiske sammenstød var meget hyppigere førhen i Universets første få milliarder år, så for at kunne observere dem, må astronomerne kigge ind i den fjerne fortid med kraftige teleskoper. Lyset fra denne 'kosmiske holmgang' har brugt mere end 11 milliarder år på at nå frem til os, så vi ser hændelsen som den så ud, da Universet blot var 18% af dets nuværende alder.

"Her ser vi for første gang hvordan strålingen fra en kvasar direkte påvirker den indre struktur af gasserne i en i øvrigt almindelig galakse," forklarer den anden hovedforfatter til artiklen Sergei Balashev fra Ioffe Instituttet i Sankt Petersborg, Rusland. De nye observationer viser, at den stråling, som kvasaren udsender forstyrrer gas- og støvskyerne i den almindelige galakse, så kun de mindste og tætteste områder forbliver uforstyrrede. Disse områder er sandsynligvis for små til at ville kunne starte en stjernedannelse, så i den sårede galakse vil der i fremtiden være færre steder, hvor nye stjerner vil kunne dannes.

Det stakkels galaktiske offer er ikke det eneste, som det går ud over. Balashev forklarer: "Disse sammenstød mener vi, bringer store mængder af gasser ind til de supertunge sorte huller, som befnder sig i galaksecentrene." I forbindelse med den kosmiske holmgang tilføres der nye brændstofreserver til det sorte hul, som giver energi til kvasaren. Så længe det sorte hul får mere at leve af, kan kvasaren fortsætte med sit ødelæggende angreb.

Undersøgelsen er gennemført med brug af ALMA og instrumentet X-shooter på ESOs VLT, og begge disse anlæg befinder sig i Chiles Atacamaørken. ALMAs høje opløsning har gjort det muligt for astronomerne klart at skelne de to kolliderende galakser, som er så tæt sammen, at de ved tidligere observationer har set ud til at være et enkelt objekt. Med X-shooter har forskerne analyseret kvasarens lys på dets vej igennem den almindelige galakse. Det er på den måde, at forskerne har kunnet afsløre, hvordan galaksen har lidt under kvasarens strålingsbombardement i den kosmiske kampscene.

Observationer med større og kraftigere teleskoper ville kunne afsløre mere om sammenstød som dette. Nom Noterdaeme siger, så vil et teleskop som ESOs Extremely Large Telescope "med sikkerhed kunne muliggøre et dybere studium af dette og af andre systemer, så vi bedre vil kunne forstå kvasarernes udvikling og deres indvirkning på både værtsgalaksen og de nærmeste nabogalakser."

Mere information

Forskningsresultaterne her offentliggøres i en artikel i tidsskriftet Nature med titlen: “Quasar radiation transforms the gas in a merging companion galaxy.” (doi: 10.1038/s41586-025-08966-4)

Forskerholdet består af S. Balashev (Ioffe Institute, St Petersburg, Rusland), P. Noterdaeme (Institut d’Astrophysique de Paris, Paris, Frankrig [IAP] & French-Chilean Laboratory for Astronomy [FCLA], Chile), N. Gupta (Inter-University Centre for Astronomy, Pune, Indien [IUCAA]), J.K. Krogager (Université Lyon I, Lyon, France & FCLA), F. Combes (Collège de France, Paris, Frankrig), S. López (Universidad de Chile [UChile]), P. Petitjean (IAP), A. Omont (IAP), R. Srianand (IUCAA), og R. Cuellar (UChile).

ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, er et internationalt astronomisk observatorium, med ESO, US National Science Foundation (NSF) og National Institutes of Natural Sciences (NINS) i Japan i samarbejde med Chile. ALMAs finansieres af ESO (Det europæiske sydobservatorium), NSF i samarbejde med Canadas National Research Council og National Science Council i Taiwan, og af NINS i samarbejde med Academia Sinica i Taiwan og Korea Astronomy and Space Science Institute (KASI). Opbygning og drift af ALMA styres af ESO på vegne af medlemstaterne, af National Radio Observatory ved Associated Universities, Inc. på vegne af Nordamerika og af National Astronomical Observatory i Japan på vegne af Østasien. Organisationen Joint ALMA Observatory, JAO står for den fælles ledelse og styring af konstruktion og drift af ALMA.

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje". Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vore aktiviteter i landet, og samarbejder med vore chilenske partnere og samfundet i sin helhed. 

Links

• Forskningsartiklen
• Fotos af VLT
• Fotos af ALMA
• Find ud af mere om ESOS Extremely Large Telescope på vores hjemmeside og pressemateriale
• For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog og du kan ansøge om at komme med på ESOs delvist finansierede strategiske mediebesøg i 2025
• For forskerne: har du en god historie? så giv os et tip
• Ny analyse fra ESO bekræfter, at der vil være alvorligr skader ved det industrikompleks, som planlægges nær Paranal

Kontakter

Pasquier Noterdaeme
Institut d'Astrophysique de Paris
Paris, France
Tel: +33 1 44 32 81 65
E-mail: noterdaeme@iap.fr

Sergei Balashev
Ioffe Institute
St Petersburg, Russia
Tel: +7 921 970 2553
E-mail: s.balashev@gmail.com

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2509 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.