Pressemeddelelse

Asteroiden 2024 YR4 rammer os (nok) ikke, fortæller observationer fra ESO

25. februar 2025

Nye observationer af asteroiden 2024 YR4 har nu næsten udelukket, at den vil ramme Jorden. Observationerne er foretaget i et samarbejde imellem observatorier Verden over, her iblandt European Southern Observatorys Very Large Telescope (ESOs VLT). Asteroiden er blevet fulgt nøje igennem de seneste måneder, og i den tid steg sandsynligheden for et nedslag til omkring 3%, hvilket er den største sandsynlighed for et nedslag på Jorden af en større asteroide. Efter de seneste observationer er sandsynligheden faldet til noget, som er tæt ved nul.

Asteroiden 2024 YR4, som anslås til at være fra 40 til 90 meter i diameter, blev opdaget sent i december sidste år, og den har en bane, som ville kunne få den til at kollidere med Jorden den 22. december 2032. På grund af dens størrelse og sandsynligheden for en kollision kom den hurtigt ind på toppen af den risikoliste, som Den europæiske Rumorganisation ESA fører, og som er et katalog over alle de himmellegemer, som har nogen risiko for at ramme Jorden.

ESOs VLT observerede 2024 YR4 midt i januar i år, og med de observationer har astronomerne fået de nødvendige afgørende data til mere præcist at kunne beregne dens bane. I kombination med data fra andre observatorier, gav de meget præcise målinger fra VLT en forbedret viden om asteroidens bane, og det fik sandsynligheden for et nedslag til at stige til over 1% - tærskelværdien for at iværksætte undersøgelser af risikoen ved en katastrofe. Der blev gennemført flere observationer, og International Asteroid Warning Network udsendte en meddelelse om potentielt asteroidenedfald, hvilked så igen aktiverede forskellige organisationer, som har til opgave at beskytte vores planet. Iblandt dem er Space Mission Planning Advisory Group.

Med observationer fra flere teleskoper over hele Verden, gik astronomerne i gang med at finpudse baneberegningerne, og sandsynligheden for et nedslag steg den 18. februar til omkring 3%, hvilket er det højeste, der nogensinde er noteret for et nedslag af en asteroide på mere end 30 meter i diameter. Men allerede næste dag kunne observationer med ESOs VLT reducere nedslagsrisikoen til det halve.

Det, at sandsynligheden for et asteroidenedfald stiger og falder er et forventet og helt kendt mønster. For at kunne vide, hvor asteroiden vil befinde sig i 2032, regner astronomerne sig frem fra den lille del af banen, som hidtil er kendt. ESOs astronom Olivier Hainaut giver en analogi: "Usikkerhederne i målingerne gør, at asteroidebanen til en start ligner lyset fra en lommelygte: den bliver bredere og bredere og mere uskarp med voksende afstand. Med yderligere observationer bliver lyskeglen skarpere og smallere. Jorden var i starten indenfor lyskeglen, og derfor steg sandsynligheden for et nedslag."

De nyeste observationer med VLT, sammenholdt med data fra andre observatorier, har muliggjort, at astronomerne nu kender banen godt nok til næsten at kunne udelukke et sammenstød med Jorden i 2032. "Den indsnævrede 'lyskegle' flytter sig nu væk fra Jorden," siger Hainaut. I skrivende stund er sandsynligheden for et nedslag, som den meddeles fra ESAs Near-Earth Objects Coordination Centre nede på omkring 0,001%, og dermed er asteroiden ikke længere øverst på ESAs risikoliste.

2024 YR4 bevæger sig for tiden væk fra Jorden i sin bane om Solen, så den bliver hele tiden stadigt svagere og sværere at observere med alt andet end de største teleskoper. ESOs VLT har været afgørende ved observationer af denne asteroide på grund af den store spejldiameter og den store følsomhed, og desuden fordi himlen over ESOs Paranalobservatorium i Chile er så helt fantastisk god. Det gør tilsammen, at VLT er ideelt til at følge svagtlysende objekter som for eksempel 2024 YR4 og andre potentielt farlige asteroider.

Desværre er den uforligneligt fine mørke himmel over Paranal, som muliggjorde disse afgørende måliger, truet af det industrielle megaprojekt INNA fra AES Andes, som er en underorganisation af det amerikanske energiselskab AES Corporation. Projektet tænkes at skulle dække et område som en mindre by, og med en afstand på kun 11 km til den del, som er tættest på VLT. På grund af størrelsen og den ringe afstand vil INNA får en ødelæggende virkning på himmelkvaliteten over Paranal, især på grund af lysforureningen fra industrianlæggene. Under en kunstigt oplyst himmel vil VLT og de andre teleskoper miste muligheden for at kunne observere nogle af de svagestlysende kosmiske objekter.

Hainaut advarer: "Under en himmel så lys, som vi frygter for i fremtiden, ville VLT have mistet den svage 2024 YR4 omkring en måned tidligere, og det ville have gjort en enorm forskel på vores mulighed for at forudsige et nedslag, og dermed påbegynde afværgeforanstaltninger for at beskytte Jorden."

Mere information

Observationerne er indsamlet som en del af samarbejdet imellem ESA og ESO som bidragydere til International Asteroid Warning Network. Forskerholdet består af  Olivier R. Hainaut (ESO), Marco Micheli (ESA NEO Coordination Centre), Bruno  Leibundgut (ESO), Andrew Williams (tidliger ESO, nu ESA), Detlef Koschny (Technical University Munich, Tysklan), Luca Conversi (ESA). For observationerne i 2024 af 2024 YR4 deltog desuden Maxime Devogele (ESA), Julia de Leon (Instituto de Astrofisica de Canarias, Spanien) og Nicholas Moskovitz (Lowell Observatory, United States). FORS2 og HAWK-I er de to VLT-instrumenter, som har været i brug til dette arbejde.

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje". Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vore aktiviteter i landet, og samarbejder med vore chilenske partnere og samfundet i sin helhed.

Links

• ESAs seneste opdatering på 2024 YR4 
• Fotos af VLT
• For journalister: Du kan abonnere på vore nyheder  under embargo på dit eget sproge og søge om at være med ved ESOs (delvist betalte) strategiske mediebesøg for 2025 (Nyhed)
• For forskere: Har du en god historie? Så send den til os 
• Verdens fineste og mørkeste nattehimmel trues af industrielt megaproject

Kontakter

Olivier Hainaut
ESO Astronomer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6754
Mobil: +49 151 2262 0554
E-mail: ohainaut@eso.org

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2505 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.