Pressemeddelelse

Gastågen "Den løbende høne" i aldrig før set opløsning i ESO-billede med 1,5 milliarder pixels

21. december 2023

Mange juletraditioner handler om gås, and, kalkun sobanudler, latkes eller Pan de Pascua, men i år serverer European Southern Observatory (ESO) en julekylling! Den såkaldte "Running Chicken Nebula" - måske skulle vi kalde den "Poul-sine-høns-tågen på dansk? - hvor der findes unge stjerner under dannelse, viser vi her i helt fantastiske detaljer i et billede med 1,5 milliarder pixels, optaget med VLT Survey Teleskopet (VST) på ESOs Paranalobservatorium i Chile. Velbekomme!

Denne enorme fødeklinik for stjerner befinder sig i retning af stjernebilledet Centaurus (Kentauren); omkring 6500 lysår fra Jorden. Unge stjerner i denne tåge udsender intens stråling, som får de omgivende hydrogengasser til at lyse op i lyserødt og pink.

Tågen, som har kælenavnet Den løbende Høne, består af flere områder, som vi kan se alle sammen i dette enorme billede, som omfatter et område af himlen svarende til 25 fuldmåner[1]. Det klareste område af tågen hedder IC 2948, og det er der, nogen mener at kunne se hønens hoved, og andre dens gump. De slørede pastelfarver er den himmelske fjerdragt af gasarter og støv. Omkring midten af billedet finder man en klar lodret struktur, som minder om en søjle. Det er IC 2944. Den klareste stjerne i området er Lambda Centauri, som kan ses med det blotte øje. Den er meget tættere på os end selve tågen.

Der er desuden mange unge stjerner inde i tågerne IC 2948 og IC 2944, og selv om de blinker og er gyldne, så smiler og vinker de nok ikke så meget. De udsender enorme mængder af stråling, og derfor pikker de alt op omkring sig ligsom - tja, en høne. Nogle dele af tågen; det, man kalder Bok globuler, kan stå imod det voldsomme strålingsbombardement fra det ultraviolette lys i området. Hvis man zoomer ind i området, finder man dem: små, mørke og tætte lommer af støv og gas, rundt omkring i området, som de korn, som den blinde høne ikke har fundet endnu.

Der er andre områder i billedet. Øverst til højre ser man Gum 39 og 40, og forneden til højre Gum 41. Ud over disse tåger er der utallige orange, hvide og blå stjerner, som et helt himmelfyrværkeri. Overalt i billedet gemmer der sig masser af vidunderlige scener, som er en fryd for øjet, hvis man zoomer ind og panorerer lidt rundt.

Billedet er en stor mosaik, som består af hundredevis af enkeltbilleder. Det er omhyggeligt sat sammen af enkelte billeder, som er optaget igennem filtre, som lader lys i forskellige bølgelængder (=farver) slippe igennem. Til sidst bliver de lagt sammen til det, vi ser her. Observationerne er udført med vidvinkelkameraet OmegaCAM monteret på VST, og teleskopet ejes af National Institute for Astrophysics in Italy (INAF). Det har hjemme på ESOs Paranalobservatorium i Chiles Atacamaørken, hvor forholdene er ideelle for fotografering af sydhimlen i synligt lys. De data, som er brugt til denne billedmosaik, er optaget i forbindelse med projektet VST Photometric Hα Survey of the Southern Galactic Plane and Bulge (VPHAS+), som har til formål at give større forståelse af stjernernes livsforløb.

Noter

[1] Billedet er fra kant til kant 270 lysår bredt, målt i en afstand af 6500 lysår. En standardhøne skulle bruge knapt 21 milliarder år om at passere igennem det, men det er meget længere end vores Univers har eksisteret.

Mere information

European Southern Observatory (ESO) gør det muligt for forskere fra hele Verden at udforske Universets hemmeligheder til nytte for os alle. Vi designer, bygger og driver jordbaserede observatorier i verdensklasse - og herfra kan astronomerne dykke ned i spændende spørgsmål og sprede glæden ved astronomien, samtidig med at det internationale samarbejde omkring astronomi styrkes. ESO blev stiftet som en tværnational organisation i 1962, og idag støttes ESO af 16 medlemstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig ) med Chile som værtsnation og med Australien som strategisk partner. ESOs hovedkvarter, besøgscenter og planetarium - ESO Supernova - befinder sig tæt ved München i Tyskland, og Atacamaørkenen i Chile er stedet, hvor vore teleskoper er opstillet; i et område hvor der er enestående muligheder for at observere himlen. ESO driver tre observatorier: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det tilhørende Very Large Telescope Interferometer, og desuden to oversigtsteleskoper: VISTA, som opererer i det infrarøde og VLT Survey Telescope i det synlige bølgelængdeområde. På Paranal vil ESO ligeledes sørge for driften af Cherenkov Telescope Array South, som bliver Verdens største og mest følsomme observatorium for gammastråler. Sammen med en række internationale partnere driver ESO APEX og ALMA på Chajnantorhøjsletten. Det er to anlæg, som observerer himlen i millimeter- og submillimeterområderne. På Cerro Armazones tæt ved Paranal bygges for tiden "Verdens største himmeløje" - ESOs Extremely Large Telescope. Fra vore kontorer i Santiago, Chile understøtter vi vort arbejde i landet, og samarbejder med partnere i Chile og med hele samfundet.

Links

• Fotos af oversigtsteleskoperne på Paranal, herunder VST 
• For journalister: du kan abonnere på vore pressemeddelelser under embargo og på dit eget sprog
• For forskerne: Har du en god historie? Så giv os et praj

Kontakter

Juan Carlos Muñoz Mateos
ESO Media Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6176
E-mail: jmunoz@eso.org

Bárbara Ferreira
ESO Media Manager
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
Mobil: +49 151 241 664 00
E-mail: press@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso2320 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.