Pressemeddelelse

Gaia spottet i færd med at kortlægge Mælkevejen

ESOs VST hjælper til med at bestemme banen for rumfartøjet, som er i færd med at bestemme det mest præcise kort nogensinde med mere end en milliard stjerner

2. maj 2019

Billedet her er sammensat af flere observationer med ESOs VLT Survey Telescope (VST), og det viser ESAs rumskib Gaia som et svagt spor af lysprikker hen over den nederste del af dette stjernebestrøede himmelområde. Observationerne er gjort som en del af et igangværende samarbejde for at bestemme Gaias bane og dermed forbedre nøjagtigheden af dette det indtil nu bedste stjernekort.

 

Gaia, som drives af European Space Agency (ESA), gennemmønstrer himlen fra rummet for at kunne skabe det største og mest præcise tredimensionelle kort af vores galakse. For et år siden udsendte organisationen bag Gaia missionen det andet datasæt, som har været ventet med spænding, og i det er der yderst præcise målinger af positioner, afstande og egenbevægelser for mere end en milliard stjerner i vores galakse, Mælkevejen. Med kataloget har det været muligt at udføre helt afgørende nye studier i mange af astronomiens delområder; her iblandt blandt andet Mælkevejens struktur, oprindelse og udvikling. Der er allerede udkommet mere end 1700 forskningsartikler som følge af det siden opsendelsen i 2013.

For at opnå den høje præcision, som er nødvendig til Gaias himmelkort, er det afgørende, at kende rumskibets position i forhold til Jorden. Mens Gaia gennemskanner himlen for at samle data til dens folketælling af stjernerne, holder astronomerne derfor regelmæssigt øje med dens position via et globalt netværk af optiske teleskoper, blandt andre VST på ESOs Paranalobservatorium [1]. For øjeblikket er VST det største oversigtsteleskop, som gennemmønstrer himlen i synligt lys for at notere Gaias position på himlen hver anden nat året rundt.

”Gaiaobservationer behøver en særlig observationsprocedure,” forklarer Monika Petr-Gotzens, som har koordineret ESOs Gaiaobservationer siden 2013. ”Rumskibet er det, vi kalder et bevæget mål, fordi det bevæger sig hurtigt i forhold til baggrundsstjernerne – derfor er det noget af en opgave at følge Gaia.”

”VST er helt perfekt til at finde Gaias positioner,” fortsætter Ferdinando Patat, som er chef for ESOs kontor for observationsprogrammer. ”Det er et rigtigt godt eksempel på videnskabeligt samarbejde, at vi bruger et af ESOs bedste jordbaserede anlæg til støtte for avancerede rumobservationer.”

”Det her er et spændende samarbejde imellem jorden og rummet med et af ESOs førende teleskoper til at danne basis for ESAs vigtige arbejde med denne satellit, som skal observere milliarder af stjerner,” kommenterer Timo Prusti, som er Gaia project scientist ved ESA.

Observationerne med VST bruges af ESAs eksperter i baner i rummet til at spore Gaia for at forfine kendskabet til rumfartøjets bane. Det er nødvendigt med omhyggelige kalibreringer for at kunne omsætte observationerne, hvor Gaia blot er en svag lysplet blandt de klare stjerner, til information om banen, som faktisk kan bruges til noget. Det er data fra Gaias anden datapakke, som  er brugt til at identificere hver af stjernerne i billedfeltet, og det gør, at rumfartøjets position kan bestemmes med overraskende stor nøjagtighed – ned til 20 millibuesekunder.

“Processen er vanskelig: vi bruger Gaias målinger af stjernerne til at kalibrere positionen for rumskibet selv, med det endemål at forbedre positionsmålingerne for stjernerne,” forklarer Timo Prusti.

”Efter en omhyggelig og langvarig databehandling har vi nu nået en nøjagtighed, så vi kan integrere de jordbaserede observationer af Gaia i banebestemmelserne,” siger Martin Altmann, som leder det projekt på Centre for Astronomy ved Heidelbergs Universitet, og som kaldes Ground Based Optical Tracking (GBOT).

Informationerne fra GBOT vil blive brugt til at forbedre vores kendskab til Gaias bane, ikke blot for de kommende observationer med satellitten, men også for de observationer, som er indhøstet I de tidligere år, så alle fremtidige datapræsentationer bliver forbedret.

Noter

 

[1] Dette samarbejde imellem ESO og ESA er blot et af adskillige samarbejdsprojekter, hvor begge organisationers ekspertise bliver brugt til at fremme astrofysik og astronomi. Den 20. august 2015 underskrev generaldirektørerne for ESA og ESO en samarbejdsaftale, som har gjort synergien i projekter som dette langt stærkere.

Mere information

 

ESA og ESO danner fælles front for at organisere en række internationale astronomimøder, med det formål at styrke udveksling af informationer imellem astrofysikrelaterede rummissioner og jordbaserede anlæg, og deres respektive forskergrupper. Den første fælles ESA-ESO workshop finder sted i november 2019 hos ESO og der er nu mulighed for at foreslå emner til den næste workshop hos ESA i 2020.

ESO er Europas fremmeste fællesnationale astronomiorganisation og Verdens allermest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. Der er 16 medlemstater: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Finland, Tyskland, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Polen, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbrittannien. Desuden er Chile med som værtsnation og Australien som strategisk partner. ESO har et ambitiøst program, som er focuseret på design, konstruktion og drift af vigtige jordbaserede observationsfaciliteter, som skal fremme og organisere samarbejde indenfor astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observationslokationer i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope og det førende Very Large Telescope Interferometer og to oversigtsteleskoper; VISTA, som observerer i infrarødt og VLT Survey Telescope, som indfanger synligt lys. På Paranal kommer ESO også til at drive Cherenkov Telescope Array South, som vil være Verdens største og mest følsomme gammastråleteleskop. ESO er også en vigtig partner i de to anlæg ALMA og APEX på Chajnantor. ALMA er Verdens største astronomiprojekt. På Cerro Armazones tæt ved Paranal bygger ESO for tiden teleskopet ELT – Extremely Large Telescope med en diameter på 39 meter. Det bliver omkring 2024  Verdens største “himmeløje”.

European Space Agency (ESA) er Europes adgang til rummet. Målet er at forme udviklingen for Europas rumaktiviteter og sikre, at investeringer i rummet vil vedblive med at være til fordel for Europas og Verdens befolkninger.

ESA er en international organization med 22 medlemstater. Ved at koordinere både medlemmernes finansielle og intellektuelle ressourcer kan organisationen varetage programmer og aktiviteter, som rækker langt ud over hvad hvert enkelt europæisk land kan overkomme.

ESAs Gaiasatellit blev opsendt i 2013 med det formål at sikre det mest præcise tredimensionelle himmelkort med mere end en milliard stjerner i Mælkevejen. Indtil nu har missionen leveret to datasæt: Gaia Data Release 1 i 2016 og Gaia Data Release 2 i 2018. Der kommer flere sæt i de kommende år.

Links

 

• ESOblog: Hvordan ESO samarbejder med ESA

Kontakter

Calum Turner
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6670
E-mail: pio@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1908 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.