Pressemeddelelse

VISTA skuer durk igennem Mælkevejen

Et nyt kig på Trifidtågen i infrarødt lys afslører nye variable stjerne meget længere væk

4. februar 2015

Den berømte Trifidtåge kan se i et nyt og uvant skær på dette nye billede, som er taget i infrarødt lys med ESOs VISTA teleskop. Når man observerer i infrarødt lys, ser man lige igennem de støvfyldte centralområder i Mælkevejen. På den måde kan astronomerne finde mange ellers skjulte objekter. Bare i dette lille udsnit af VISTA oversigten er der dukket to nye, hidtil ukendte og meget fjerne cepheidevariable stjerner op. De ligger næsten direkte bag Trifidtågen, men langt på den anden side af både den og af Mælkevejens kerneområde.

VISTA-teleskopet er i gang med at kortlægge Mælkevejens centralområder i infrarødt lys netop med det formål at opdage nye objekter. VISTA befinder sig på ESOs Paranalobservatorium i Chile. Formålet med VISTA er at gennemføre en række sådanne kortlægninger af store områder af den sydlige stjernehimmel. Dette projekt kaldes VVV survey'et (det står for VISTA Variables in the Via Lactea). Her observeret de samme områder af himlen igen og igen for at finde objekter, som varierer i lysstyrke i tidens løb.

Billedet her udgør kun en lille brøkdel af det enorme VVV datasæt. Målet har været at afbilde et af himlens mest berømte tåger, stjernedannelsesområdet Messier 20, som også kaldes Trifidtågen. Navnet skyldes de mørke bånd af støv, som tredeler tågen, set i et teleskop.

De velkendte billeder af Trifidtågen er optaget i synligt lys. Her lyser tågen klart både i de lyserøde farver fra ioniseret Hydrogen og i de blå farver fra spredt lys fra varme unge stjerner. Der er enorme skyer af støv, som suger lyset til sig, og dermed også giver tågen sit udseende. Men med VISTAs infrarøde øjne ser det meget anderledes ud. Selve tågen er kun et svagt genskær af, hvad vi ser i synligt lys. Støvskyerne bliver også meget sværere at se, og Hydrogenens klare lys er næsten usynligt. Tredelingen kan også kun anes.

Til gengæld dukker der så helt nye ting op i dette nye billede. De tætte støvskyer, som ligger i Mælkevejens centrale plan absorberer synligt lys, men slipper det infrarøde igennem til VISTAs teleskopøje. Derfor ser teleskopet langt på den anden side af Trifidtågen, og aldrig før sete objekter dukker op. Det er blandt andet objekter, som ligger helt ovre på den anden side af Mælkevejens kerne.

Tilfældigvis får vi her et perfekt eksempel på, hvad man kan få af overraskelser, når man observerer i infrarødt lys. Selvom de ser ud til at ligge tæt på Trifidtågen på himlen, er det nyopdagede par af variable stjerner altså syv gange længere væk end tågen.[1]. Der er tale om cepheidevariable stjerner - en stjernetype som er ustabil, og som langsomt bliver klarere, og derefter svækkes igen i lysstyrke på en helt regelmæssig måde. Disse to stjerner ser ud til at være de klareste medlemmer i en stjernehob. Det er de eneste cepeheider som indtil nu er opdaget på den anden side af Mælkevejens centrum og samtidig tæt ved Mælkevejens plan. Stjernernes variationsperioder er elleve dage.

Noter

[1] Trifidtågen ligger omkring 5200 lysår fra Jorden. Centeret af Mælkevejen er omkring 27000 lysår væk, i nogenlunde den samme retning. De nyopdagede stjerner er hele 37000 lysår fra os.

Mere information

De nye resultater er offentliggjort i en artikel i Astrophysical Journal Letters med titlen “Discovery of a Pair of Classical Cepheids in an Invisible Cluster Beyond the Galactic Bulge”, af I. Dekany et al.,

Forskerholdet består af: I. Dékány (Millennium Institute of Astrophysics, Santiago, Chile; Universidad Católica de Chile, Santiago, Chile), D. Minniti (Universidad Andres Bello, Santiago, Chile; Millennium Institute of Astrophysics; Center for Astrophysics and Associated Technologies; Vatican Observatory, Vatican City State, Italy), G. Hajdu (Universidad Católica de Chile; Millennium Institute of Astrophysics), J. Alonso-García (Universidad Católica de Chile; Millennium Institute of Astrophysics), M. Hempel (Universidad Católica de Chile), T. Palma (Millennium Institute of Astrophysics; Universidad Católica de Chile;), M. Catelan (Universidad Católica de Chile; Millennium Institute of Astrophysics), W. Gieren (Millennium Institute of Astrophysics; Universidad de Concepción, Chile) og D. Majaes (Saint Mary's University, Halifax, Canada; Mount Saint Vincent University, Halifax, Canada).

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
SAC/IDA Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Richard Hook
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1504 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1504da
Navn:M 20, Messier 20, Trifid Nebula
Type:Solar System : Nebula
Facility:Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy
Instruments:VIRCAM
Science data:2015ApJ...799L..11D

Billeder

VISTA afslører variable stjerner langt bag Trifidtågen
VISTA afslører variable stjerner langt bag Trifidtågen
VISTA afslører variable stjerner langt bag Trifidtågen  (annoteret)
VISTA afslører variable stjerner langt bag Trifidtågen (annoteret)
Trifidtågen i stjernebilledet Sagittarius
Trifidtågen i stjernebilledet Sagittarius
Sammenligning af Trifidtågen i synligt og infrarødt lys
Sammenligning af Trifidtågen i synligt og infrarødt lys
Vidvinkeloptagelse med VISTA viser Trifidtågen og nyopdagede variable stjerner
Vidvinkeloptagelse med VISTA viser Trifidtågen og nyopdagede variable stjerner

Videoer

Video af Trifidtågen med overblænding imellem synligt lys og infrarødt lys
Video af Trifidtågen med overblænding imellem synligt lys og infrarødt lys
Zoom ind på Trifidtågen og to cepheidevariable meget længere væk
Zoom ind på Trifidtågen og to cepheidevariable meget længere væk

Billedesammenligning

Sammenligning af Trifidtågen i synligt og infrarødt lys
Sammenligning af Trifidtågen i synligt og infrarødt lys