Pressemeddelelse

Vi jagter exoplaneter med nye teleskoper på Paranal

“First Light” for det nye teleskopanlæg NGTS

14. januar 2015

Så er der hul igennem for det nye teleskopanlæg “Next-Generation Transit Survey” – NGTS på ESOs Paranalobservatorium i det nordlige Chile. Med teleskoperne vil vi lede efter exoplanettransitter, dvs. Planeter, som passerer ind foran deres moderstjerne, så stjernens lys dæmpes en lille smule. Ændringen i lysstyrken kan måles af superfølsomme instrumenter. Med disse teleskoper vil forskerne koncentrere sig om at opdage planeter på størrelse med Neptun og mindre; ned til diametre som ligger imellem to og otte gange Jordens diameter.

Next-Generation Transit Survey (NGTS) observerer over store områder af himlen samtidig. Det er et vidvinkelsystem sammensat af i alt tolv individuelle teleskoper, som hver har en diameter på 20 centimeter [1]. NGTS er bygget af et konsortium af Britiske, Schweiziske og Tyske firmaer, og det har hjemsted på ESOs Paranalobservatorium i det nordlige Chile. Her er der fremragende observationsforhold og en fin infrastruktur til støtte for også dette projekt.

"Vi søgte efter et sted, hvor der var mange klare nætter, og hvor luften var klar og tør, så vi kan foretage meget nøjagtige observationer så ofte som muligt - Paranal er det bedste sted, vi kunne ønske os", siger Don Pollacco fra University of Warwick i Storbrittannien. Han er en af projektlederne for NGTS.

Teleskoperne skal fungere ved fjernstyring, og de kommer til kontinuerligt at måle på lysstyrken af flere hundrede tusinde forholdsvis klare stjerner på Sydhimlen. Med teleskoperne søger forskerne efter exoplaneter i transit med en nøjagtighed, hvor man registrere ændringer i stjernernes lysstyrke på en tusindedel. Det er aldrig før gjort med et jordbaseret vidvinklet teleskopsystem [2].

Teknisk set er det meget krævende at måle lysstyrker med denne nøjagtighed og samtidig over store områder af himlen på samme tid. For at sikre, at det overhovedet er muligt, har der i 2009 og 2010 været opstillet en mindre prototype på systemet på La Palma; en af de Canariske Øer. Desuden bygger NGTS videre på den succes, som er opnået med eksperimentet SuperWASP, som frem til nu har været førende med hensyn til opdagelsen af store gasplaneter.

De opdagelser, som bliver gjort med NGTS bliver fulgt op med andre, større teleskoper - her iblandt ESOs Very Large Telescope. Et af målene er at finde mindre planeter, som er klare nok til at man kan måle deres masse. Ud fra massen vil man nemlig kunne bestemme planeternes tæthed, og det kan så bruges til at fortælle noget om planetens sammensætning. Det bliver muligvis også muligt at undersøge exoplaneternes atmosfærer i forbindelse med, at de passerer foran deres stjerne. Ved sådan en transit eller passage går noget af stjernens lys nemlig igennem planetatmosfæren - hvis der er en, og det vil efterlade et lille, men måleligt "fingeraftryk" i det målte stjernelys. Indtil nu er det kun lykkedes nogle få gange foretage den slags målinger, men med NGTS skulle der bliver mange flere muligheder.

Dette er det første teleskopprojekt, som får lov at bo på Paranal uden at være drevet af ESO. På det ældre La Silla Observatorium er der allerede flere af den slags teleskopaftaler. Målingerne fra NGTS kommer til at indgå i ESOs arkivsystem, og det bliver gjort tilgængelige for alverdens astronomer i årene fremover.

En af projektlederne for NGTS, Peter Wheatley fra University of Warwick afslutter: "Vi glæder os til at begynde arbejdet med at lede efter små planeter omkring de nærmeste stjerner. Det, vi finder ud af med NGTS og efterfølgende med de større teleskoper på jorden og i rummet bliver vigtige skridt fremad imod at studere atmosfærer og planetstruktur for endnu mindre planeter på størrelse med Jorden".

NGTS konsortiet udgøres af University of Warwick, UK; the Queen’s University of Belfast, UK; the University of Leicester, UK; the University of Cambridge, UK; Geneva University, Schweiz og DLR Berlin, Tyskland.

Noter

[1] NGTS teleskoperne er tilpassede udgaver af små højkvalitets amatørteleskoper fra Astro Systeme Austria (ASA). Kameraerne er ombyggede ikon-L kameraer fra Andor Technology Ltd (http://www.andor.com), udstyret med særlige rødfølsomme og meget lysfølsomme CCDer fra e2v (http://www.e2v.com).

 [2] NASAs Keplersatellit kan måle variationer i stjernelysstyrker med større nøjagtighed, men satellitten "ser" et meget mindre udsnit af himlen end NGTS. Med de nye teleskoper vil vi kunne finde små exoplaneter med stor lysstyrke, og de vil være lettere at studere i detaljer.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 15 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er Europas partner i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden planlægges E-ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop, som bliver "verdens største himmeløje".

 

Links

Kontakter

Ole J. Knudsen
SAC/IDA University of Aarhus
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Peter Wheatley
University of Warwick
Coventry, United Kingdom
Tel: +44 247 657 4330
Email: P.J.Wheatley@warwick.ac.uk

Heike Rauer
Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt (DLR) / Institut für Planetenforschung
Berlin, Germany
Tel: +49 30 67055 430
Email: heike.rauer@dlr.de

Stéphane Udry
Observatoire de l’Université de Genève
Geneva, Switzerland
Tel: +41 22 379 24 67
Email: stephane.udry@unige.ch

Ather Mirza
University of Leicester
Leicester, United Kingdom
Tel: +44 116 252 3335
Email: pressoffice@le.ac.uk

David Azocar
Universidad de Chile
Santiago, Chile
Email: dazocar@das.uchile.cl

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1502 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1502da
Navn:Next-Generation Transit Survey
Type:Unspecified : Technology
Facility:Next-Generation Transit Survey

Billeder

Next-Generation Transit Suvey teleskoperne på Paranal
Next-Generation Transit Suvey teleskoperne på Paranal
12 teleskoper udgør NGTS systemet
12 teleskoper udgør NGTS systemet
Endnu et nattekig på NGTS teleskoperne
Endnu et nattekig på NGTS teleskoperne
NGTS ved dag
NGTS ved dag
NGTS ved nat med Mælkevejen
NGTS ved nat med Mælkevejen
3D model af det færdige NGTS system
3D model af det færdige NGTS system
Hele NGTS systemet i sin beskyttelsesbygning
Hele NGTS systemet i sin beskyttelsesbygning

Videoer

ESOcast 71: Nye teleskoper jagter exoplaneter fra Paranal
ESOcast 71: Nye teleskoper jagter exoplaneter fra Paranal
Afprøvning af NGTS i måneskin
Afprøvning af NGTS i måneskin
Månen lyser klart over NGTS
Månen lyser klart over NGTS
NGTS bygningen i funktion
NGTS bygningen i funktion
NGTS bygningen ved nat og morgen
NGTS bygningen ved nat og morgen