Pressemeddelelse

Unge stjerner maler et spektakulært stjernelandskab

13. november 2013

ESOs astronomer har taget det hidtil bedste billede af de mærkværdige skyer omkring stjernehoben NGC 3572. Dette nye billede viser hvordan disse gas- og støvskyer er blevet formet til finurlige bobler, buer og sære former der kaldes elefantsnabler, af stjernevinde fra gruppen af varme og unge stjerner. De klareste af disse hobe-stjerner har en masse der er meget større end Solens, og vil ende deres korte liv som supernovaeksplosioner.

De fleste stjerner bliver ikke dannet alene, men sammen med mange søskende, der dannes på samme tid fra en enkelt sky af gas og støv. NGC 3572 der ligger i det sydlige stjernebillede Carina (Kølen), er en af disse stjernehobe. Den indeholder mange varme unge blåhvide stjerner, der skinner klart og skaber kraftfulde stjernevinde, som gradvist spreder den resterende gas og støv fra deres omgivelser. De glødende gasskyer og ledsagende stjernehobe er temaerne for et nyt billede fra Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2-meter teleskopet på ESOs La Silla-observatorium i Chile [1].

I den nederste del af dette billede kan en stor del af den molekylære sky, hvori de nye stjerner er dannet, stadigvæk ses. Den er dog blevet påvirket dramatisk af den kraftfulde stråling, der kommer fra dens ulmende afkom. Strålingen får ikke kun skyen til at gløde med en karakteristisk blå glød, men former også skyen til fantastiske og indviklede former, der inkluderer bobler, buer og de mørke søjler som astronomerne kalder elefantsnabler [2].

En mærkværdig ting der ses i dette billede, er en lille ringformet stjernetåge, der ligger lige over midten af billedet. Astronomer er stadigvæk en smule usikre på hvordan dette mærkværdige objekt er blevet skabt. Det er sandsynligvis resterne af en molekylær sky der blev dannet i stjernehoben, måske er det endda en boble, der er dannet omkring en meget klar og varm stjerne. Nogle har dog spekuleret på om det kan være en slags mærkelig formet planetarisk tåge - resterne fra en døende stjerne [3].

Stjerner der fødes inden i en stjernehob er måske søskende, men de er ikke tvillinger. De har næsten den samme alder, men har forskellige størrelser, masser, temperaturer og farver. En stjernes livsforløb bliver i høj grad afgjort af dens masse, så en given stjernehob vil indeholde stjerner på forskellige stadier af deres liv, hvilket giver astronomerne det perfekte laboratorium til at studere hvordan disse stjerner udvikler sig [4].

Disse grupper af unge stjerner holder kun sammen i relativt kort tid, typisk kun ti eller hundrede millioner år. De bliver gradvist spredt af gravitationelle vekselvirkninger, men spredes også fordi stjernerne med højst masse lever i kort tid, og afbrænder deres brændstof hurtigt, hvilket resulterer i at de slutter deres liv i voldlige supernovaeksplosioner der spreder det omkringliggende gas og stjerne i stjernehoben.

Noter

[1] Den data der blev brugt til at skabe dette billede blev samlet af et hold der blev ledet af ESO astronomen Giacomo Beccari. De brugte kraften fra Wide Field Imager til at studere fysikken af protoplanetariske skiver omkring de unge stjerner i NGC 3572. De blev overraskede da de så, at denne stjernehob indeholdte stjerner, der var ældre end 10 millioner og stadigvæk samlede masse til sig, og derfor også måtte være omgivet af støvskiver. Dette viser, at stjernedannelsen i NGC 3572 har været i gang i mindst 10-20 millioner år, og medfører af planetdannelsesprocesserne fortsætter på meget længere tidsskalaer en førhen troet.

[2] Det mest berømte eksempel på en elefantsnabel er Skabelsens søjler i Ørnetågen, der blev afbilledet i fantastisk detalje af NASA/ESAs Hubble Space Telescope (http://www.spacetelescope.org/images/opo9544a/).

[3] Når en sollignende stjerne har opbrugt sit brændstof kaster det sine yderste lag af ud i det omkringliggende rum. De varme rester fra stjernen fortsætter med at skinne kraftigt ind i dette materiale hvilket skaber en smuk men kortlivet skal af ioniseret gas og danner en såkaldt planetarisk tåge. Dette historiske navn er kun beslægtet med objektets udseende når det ses i et lille teleskop, og er ikke fysisk beslægtet med en planet.

[4] Stjerners livstid afhænger i høj grad af hvor tung den er. En stjerne med en masse der er 50 gange Solens vil kun kunne opnå en alder på nogle få millioner år, mens Solen vil leve i 10 milliarder år, og små røde dværgstjerner med lavere masse kan leve i billioner af år, meget længere end universets nuværende alder.

Mere information

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive "verdens største øje mod himlen".

Links

• Tilbagelevering af 2,2-meter teleskopet
• Billeder taget med MPG/ESO 2,2-meter teleskopet
• Billeder af MPG/ESO 2,2-meter teleskopet
• ESO pressemeddelelse med resultater fra MPG/ESO 2,2-meter teleskopet

Kontakter

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Giacomo Beccari
ESO
Santiago, Chile
Tel: +56 (0) 2 2463 3096
E-mail: gbeccari@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1347 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.