Pressemeddelelse

Orions skjulte brændende bånd

15. maj 2013

Dette dramatiske nye billede af kosmiske skyer i stjernebilledet Orion afslører, hvad der kan ligne er et brændende bånd på himlen. Denne orange glød viser et svagt lys, der kommer fra korn af interstellart støv i bølgelængder, der er for lange til at det menneskelige øje kan se dem. Den blev observeret af Atacama Pathfinder Experiment (APEX) i Chile, der er drevet af ESO.

SKyer af gas og intestellart støv er råstoffet, som stjerner bliver lavet af. Men disse små støvkorn blokerer vores udsyn til det, der ligger bagved skyerne - i hvert tilfælde i synlige bølgelængder - og gør det svært at observerer processerne bag stjernedannelse.

Dette er grunden til, at astronomerne har brug for instrumenter, der er i stand til at se ved andre af lysets bølgelængder. Ved submillimeter bølgelængder, skinner støvkornene i stedet for at blokere lyset, det er grundet deres temperaturer nogle ti grader over det absolutte nulpunkt [1]. APEX teleskopet med sit submillimeter-bølgelængde kamera, er beliggende i en højde på 5000 meter over havets overflade på Chajnantor højsletten i de chilenske Andesbjerge, og er et ideelt værktøj til denne slags observationer.

Det spektakulære nye billede viser blot en del af et større kompleks kaldet Orion molekyleskyen i stjernebilledet Orion (Jægeren). Dette område, hundrede lysår på tværs, er en rig støbeske af klare stjernetåger, varme unge stjerner og kolde støv skyer, og ligger omkring 1350 lysår fra os. Gløden i submillimeter bølgelængderne stammer fra den kolde støvsky, er vist i orange på dette billede, og er lagt ovenpå et billede af området taget i det mere velkendte synlige lys.

Den store lysende sky i det øverste højre hjørne er den velkendte Oriontåge, også kaldet Messier 42. Den kan ses med det blotte øje som den lidt slørrede midterste "stjerne" i Orions sværd. Oriontågen er den mest lysende del af en kæmpe stjernefødeklinik, hvor nye stjerner fødes, og er det tætteste sted på Jorden, hvor tunge stjerner dannes.

Støvskyerne danner smukke filamenter, vægge og bobler grundet processer der inkluderer gravitationel kollaps og effekterne fra stjernevinde. Disse vinde er strømme af gas, der udsendes fra stjernernes atmosfære, og er kraftfulde nok til at forme de omgivende skyer, til den indviklede struktur der ses her.

Astronomer har brugt disse og andre data fra APEX sammen med billeder fra ESAs Herschel Space Observatory, til at gennemsøge området i Orion for protostjerner - et tidligt stadie af stjernedannelse. De har indstil nu været i stand til at identificere 15 objekter, der ser meget klarere ud i længere bølgelængder end i korte. Disse ny fundne, sjældne objekter er sandsynligvis iblandt de yngste protostjerner der nogensinde er fundet, og bringer astronomerne tættere på at være vidne til øjeblikket hvor en stjerne fødes.

Noter

[1] Varmere objekter udsender det meste af deres stråling i kortere bølgelængder og de køligere ved længere bølgelængder. Som et eksempel ser meget varme stjerner (med overfladetemperaturer på omkring 20.000 grader Kelvin) blå ud og de koldere (med overfladetemperaturer på omkring 3000 grader Kelvin) ser røde ud. En støvsky med temperaturer på kun ti grader Kelvin udsender størstedelen af sin stråling ved meget længere bølgelængder – omkring 0,3 millimeter – i den del af spektret hvor APEX er meget følsom.

Mere information

Forskningen omkring protostjerner i dette område er beskrevet i artikelen A Herschel and APEX Census of the Reddest Sources in Orion: Searching for the Youngest Protostars” by A. Stutz et al., i Astrophysical Journal.

APEX observationerne brugt i dette billede blev ledet af Thomas Stanke (ESO), Tom Megeath (University of Toledo, USA) og Amelia Stutz (Max Planck Institute for Astronomy, Heidelberg, Tyskland). APEX er et samarbejde mellem Max Planck Institute for Radio Astronomy (MPIfR), Onsala Space Observatory (OSO) og ESO. Brug af APEX på Chajnantor er overdraget til ESO.

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Relaterede pressemeddelelser
  • JPL
  • MPIA
• Videnskabelig artikel
• Billeder af APEX
• Billeder taget med APEX

Kontakter

Amelia Stutz
Max Planck Institute for Astronomy
Heidelberg, Germany
Tel: +49 6221 528 412
E-mail: stutz@mpia.de

Thomas Stanke
ESO
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6116
E-mail: tstanke@eso.org

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1321 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.