Pressemeddelelse

Stjernedannelsens rosenrøde glød

30. marts 2011

Den markante røde sky på dette nye billede fra ESO’s Very Large Telescope er et område af glødende brint, der omgiver stjernehoben NGC 371. Denne stjernefødeklinik ligger i vores nabogalakse, den Lille Magellanske Sky.

Det dominerende objekt på dette billede kan for nogen se ud som en blodpøl. Associationerne bør imidlertid ikke rette sig mod død, men i stedet mod liv, eftersom disse områder af ioniseret brint, der kaldes HII-områder, er steder, hvor masser af nye stjerner for nylig er blevet født. Det er NGC 371 er et eksempel på. Den er en åben hob, der er omgivet af en stjernetåge. Stjernerne i åbne hobe stammer alle fra det samme diffuse HII-område. Over tid bliver størstedelen af brinten brugt til at lave stjerner, hvilket efterlader en skal af brint ligesom den, der kan ses på dette billede sammen med en hob af varme, unge stjerner.

NGC 371’s værtsgalakse, den Lille Magellanske Sky, er en dværggalakse, der ligger kun 200.000 lysår væk. Det gør den til en af de nærmeste galakser i forhold til Mælkevejen. Desuden indeholder den Lille Magellanske Sky stjerner i alle udviklingsstadier; fra de meget lysstærke unge stjerner, som findes i NGC 371 til supernovarester fra døde stjerner. De energiske ynglinge udsender en overflod af ultraviolet stråling, der får den omkringliggende gas, som fx brintrester fra den oprindelige stjernetåge, til at lyse op i en farvefuld glød, der strækker sig flere hundrede lysår i alle retninger. Fænomenet er afbilledet smukt på dette fotografi, der er taget med FORS1-instrumentet på ESO’s Very Large Telescope (VLT).

Åbne hobe er på ingen måde sjældne, og der findes talrige fine eksemplarer af dem i vores egen galakse, Mælkevejen. NGC 371 er imidlertid særlig interessant på grund af det uventede store antal variable stjerner, den indeholder. Variable stjerner ændrer lysstyrke over tid. En særlig interessant variabel stjernetype, der er kendt som langsomt pulserende B-stjerner, kan bruges til at undersøge stjerners indre gennem asteroseismologi [1], og flere af disse stjerner er blevet fundet i hoben. Variable stjerner spiller en central rolle i astronomi: Nogle typer er uvurderlige til at bestemme afstandene til fjerntliggende galakser og Universets alder.

Billedet er baseret på data udvalgt fra ESO’s arkiver af Manu Mejias som led i astrofoto-konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010” [2]. Tre af Manu Meijas’ billeder fik en top 20-placering i konkurrencen; hans billede af NGC 371 fik en samlet sjetteplads i konkurrencen.

Noter

[1] Asteroseismologi er studiet af pulserende stjerners indre struktur ved at undersøge de forskellige frekvenser, som stjernen svinger ved. Denne fremgangsmåde svarer til den, der bruges til at studere Jordens struktur ved at se på jordskælv og hvordan deres svingninger rejser gennem planetens indre.

[2] Astrofoto-konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010” gav amatørastronomer mulighed for at gennemgå ESO’s enorme arkiv af astronomiske data i håbet om at finde en skjult kosmisk perle, der havde behov for nænsom polering. Der blev indsendt næsten 100 bidrag, og ti dygtige deltagere blev belønnet med nogle meget attraktive præmier. Således vandt konkurrencens samlede vinder en tur med alt betalt til ESO’s Very Large Telescope (VLT) på Cerro Paranal i Chile, der er verdens mest avancerede optiske teleskop. De ti vindere indsendte i alt 20 billeder, der blev bedømt som de bedste i konkurrencen ud af de næsten 100 billeder.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Kontakter

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT and Survey Telescopes Press Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media