Pressemeddelelse

Dramatisk stjernefødsel

Nyfødte stjerner skaber kaos på fødeklinikken

16. marts 2011

Et nyt billede fra ESO’s Very Large Telescope er et nærbillede af den dramatiske virkning nyfødte stjerner har på de gas- og støvskyer, som de er dannet af. Stjernerne selv er ikke synlige, men materiale, som de har slynget ud, er stødt sammen med de omkringliggende gas- og støvskyer og har skabt et surrealistisk landskab af glødende buer, bobler og stråler.

Det stjernedannende område NGC 6729 hører til en af de stjerne-fødeklinikker, der er nærmest Jorden og dermed en af de bedst undersøgte. Dette nye billede fra ESO’s Very Large Telescope er et nærbillede af en del af dette mærkværdige og fascinerende område (et vidvinkelbillede kan ses her). Dataene til dette billede er udvalgt fra ESO’s arkiv af Sergey Stepanenko som led i astrofoto-konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010” [1]. Sergeys billede af NGC 6729 vandt en tredjeplads i konkurrencen.

Stjerner bliver dannet dybt inde i såkaldte molekyleskyer, og de tidligste stadier af deres udvikling kan ikke ses med teleskoper i synligt lys, fordi støv blokerer for lyset. På dette billede befinder meget unge stjerner sig øverst til venstre i billedet. Selv om de ikke kan ses direkte på billedet, domineres billedet af det kaos, som de nyfødte stjerner har skabt. Højhastigheds-jetstråler af materiale, der farer væk fra babystjernerne med en hastighed på helt op til en million kilometer i timen, brager ind i den omkringliggende gas og skaber chokbølger. Disse chok får gassen til at lyse og skaber sælsomt farvede glødende buer og bobler, der er kendt som Herbig-Haro-objekter [2].

På dette billede danner Herbig-Haro-objekter to linjer, der markerer den sandsynlige retning af det udslyngede materiale. Den ene strækker sig fra den øverste venstre del af billedet til den nedre midterste del, hvor den munder ud i en klart lysende, rund gruppe af glødende bobler og buer. Den anden starter nær billedets øverste venstre kant og strækker sig mod den højre midterste del af billedet.  Den mærkværdige sabelformede, klare detalje i den øverste venstre del af billedet skyldes formentlig at stjernelys bliver reflekteret fra støv og er således ikke et Herbig-Haro-objekt.

Dette farvemanipulerede billede [3] er sammensat af optagelser lavet med FORS1-instrumentet på ESO’s Very Large Telescope. Billederne er taget gennem to forskellige filtre, der isolerer lyset fra glødende brint (vist med orange farver) og glødende ioniseret svovl (vist med blå farver). De forskellige farver i de forskellige dele af dette voldsomme stjernedannende område afspejler forskellige fysiske forhold – for eksempel er hastigheden af det kolliderende materiale forholdsvis lav, der hvor ioniseret svovl lyser klart (blå områder). Det hjælper astronomer med at afdække, hvad der foregår i dette dramatiske sceneri.

Noter

[1] Astrofoto-konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010” gav amatørastronomer mulighed for at gennemgå ESO’s enorme arkiv af astronomiske data i håbet om at finde en skjult kosmisk perle, der havde behov for nænsom polering. Der blev indsendt næsten 100 bidrag, og ti dygtige deltagere blev belønnet med nogle meget attraktive præmier. Således vandt konkurrencens samlede vinder en tur med alt betalt til ESO’s Very Large Telescope (VLT) på Cerro Paranal i Chile, der er verdens mest avancerede optiske teleskop. De ti vindere indsendte i alt 20 billeder, der blev bedømt som de bedste i konkurrencen ud af de næsten 100 billeder.

[2] Astronomerne George Herbig og Guillermo Haro var ikke de første, der opdagede et af disse objekter, der nu bærer deres navne, men de var de første, som studerede disse bemærkelsesværdige objekters spektre i detaljer. De indså, at der ikke bare var tale om gasklumper, der reflekterede lys eller glødede på grund af det ultraviolette lys fra de unge stjerner, men at der her var tale om en ny type objekter, der er forbundet med udslynget materiale i de stjernedannende områder.

[3] Både det ioniserede svovl og brintatomer i denne stjernetåge udsender rødt lys. For at adskille dem er stråling fra svovl gengivet med blå farver på dette billede.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Den videnskabelige artikel
• Billeder af VLT

Kontakter

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT and Survey Telescopes Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media