Pressemeddelelse

Reflekteret stjerneglans

16. februar 2011

Stjernetågen Messier 78 spiller hovedrollen i dette billede, der er taget med vidvinkelkameraet Wide Field Imager på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile, mens stjernerne, der kaster lys over dette skue, spiller en birolle. Det klare stjernelys kastes tilbage af stjernetågens støvpartikler og oplyser den med et spredt, blåt lys. Igor Chekalin vandt førstepladsen i astrofoto-konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010” med billedet af dette betagende fænomen.

Messier 78 er et smukt eksempel på en refleksionståge. Den ultraviolette stråling fra stjernerne, der oplyser tågen, er ikke intens nok til at ionisere gassen og få den til at gløde – dens støvpartikler reflekterer i stedet det stjernelys, der falder på dem. På trods af dette kan Messier 78 nemt ses med et lille teleskop, da den er en af de klareste refleksionståger på himlen. Den ligger omkring 1.600 lysår væk i stjernekonstellationen Orion (Jægeren) og kan ses nordøst for den østligste stjerne i Orions bælte.

Dette nye billede af Messier 78 fra MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på La Silla-observatoriet er baseret på data udvalgt af Igor Chekalin i hans vinderbidrag til konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010” [1].

Det lyseblå skær, der kan ses i refleksionstågen på billedet, er en nøjagtig gengivelse af stjernetågens dominerende farve. Blåt skær er et normalt syn i refleksionståger på grund af den måde, stjernelyset bliver spredt af de bittesmå støvpartikler, som refleksionstågen indeholder: Blåt lys med korte bølgelængder bliver spredt mere effektivt end rødt lys med længere bølgelængder.

Dette billede indeholder mange andre markante træk ud over den glødende stjernetåge. Et tykt bånd af ugennemsigtigt støv strækker sig tværs over billedet fra det øverste venstre hjørne til det nederste højre hjørne og blokerer lyset fra de bagvedliggende stjerner. Nederst i billedet til højre ses desuden mange forunderlige strukturer i pink nuancer. De er blevet skabt af jetstråler af materiale, der skyder ud fra stjerner, som er blevet dannet for nylig og stadig er begravede dybt inde i støvskyerne.

To klare stjerner, HD 38563A og HD 38563B, er den primære energiforsyning til Messier 78. Stjernetågen er imidlertid også hjem for mange andre stjerner, herunder en samling af cirka 45 unge lavmasse-stjerner (som er yngre end 10 millioner år), hvis kerner endnu er for kolde til, at brintfusion kan finde sted. Disse stjerner er også kendt som T Tauri-stjerner. Studier af T Tauri-stjerner er vigtige for at forstå de tidlige stadier af stjernedannelse og for at forstå, hvordan planetsystemer bliver til.

Bemærkelsesværdigt nok har dette stjernetåge-kompleks ændret sig markant i løbet af de seneste 10 år. I februar 2004 tog den rutinerede amatørobservatør Jay McNeil et billede af denne region med et 75 mm-teleskop og blev overrasket over at se en klar stjernetåge – det fremtrædende vifteformede objekt nær bunden af dette billede – hvor der ikke havde været noget at se på tidligere billeder. Dette objekt er nu kendt som McNeils Tåge og lader til at være en meget foranderlig refleksionståge, som omkranser en ung stjerne.

Dette farvebillede er en kombination af mange enkeltoptagelser taget gennem et blåt, et gul-grønt og et rødt filter, suppleret med optagelser gennem et H-alfa-filter, der viser lys fra glødende brintgas. Den totale eksponeringstid var henholdsvis 9,9, 17,5 og 15,5 minutter pr. filter.

Noter

[1] Igor Chekalin fra Rusland fandt de rå data til dette billede af Messier 78 i ESO’s arkiv i forbindelse med konkurrencen ”ESO’s Skjulte Skatte 2010”. Han behandlede de rå data med stor dygtighed og vandt førstepræmien for sit endelige billede. ESO’s hold af interne billedbehandlingseksperter har siden efterbehandlet de rå data i fuld opløsning for at producere til det billede, der er vist her.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

• Billeder af La Silla-observatoriet

Kontakter

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT and Survey Telescopes Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
E-mail: rhook@eso.org

Ole J. Knudsen (Pressekontakt Danmark)
ESOs formidlingsnetværk og Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: +45 8715 5597
E-mail: eson-denmark@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1105 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.