Stjernestøv

Vi bliver budt velkommen af en person i silhouet foran et af hjælpeteleskoperne Auxiliary Telescopes (ATs) på ESOs Paranal Observatorium i Atacamaørkenen i Chile. Ovenover bliver vi hilst af den sorte tåge, som kaldes Kulsækken. Den viser sig som en sort klat midt på nattehimlen.

Det her er et af de fire 1,8-meter teleskoper, som hører til ESOs Very Large Telescope. Ud over de 4 findes også de fire enorme fætre, Unit Telescopes (UTs), som hver har en spejldiameter på 8,2 meter. Afhængigt af behovene i de enkelte observationsprojekter, kan AT'erne flyttes rundt på bjergtoppen, og anbringes på op til 30 forskellige forudtilpassede observationspositioner i et system af skinner. De fungerer så som en del af VLT Interferometeret. I interferometeret kombineres lyset fra AT'erne eller UT'erne eller alle tilsammen for at observere himmelobjekter med en teknik, som kaldes interferometri, hvor forskerne kan observere på himlen i meget høj detaljerigdom.

Kulsækken er den tydeligste af de mørke tåger  på himlen. Set fra Jordens sydlige halvkugle er den slags tåger meget tydeligere end hvad er findes på den nordlige del af himlen. Der er mange kulturer, som ser figurer og mønstre i disse mørke tåger. Det gælder blandt andre Mapuchefolket i Chile, som har givet Kulsækken navnet Pozoko - "brønden".

Kulsækken indeholder en masse kosmisk støv, så den opsluger og spreder det meste af det synlige lys fra stjernerne, som befinder sig bag den. Derfor ser den sort ud for os, men hvis vi observerer i infrarødt lys med teleskoperne, ser vi, at stjernelyset i de bølgelængdeområder passerer igennem støvtågen næsten uhindret.

Den lysende stribe stammer fra et fly, som har passeret over Paranalobservatoriet mens billedet blev optaget.