Formørket måne over Paranal

På samme måde som Atlas holder himlen oppe i den gamle græske myte, så ser det ud som om ESOs Very Large Telescope (VLT) understøtter Månen i dette specielle billede fra en total måneformørkelse over Paranal Observatoriet i Chiles Atacamaørken. Billedet er optaget 26. maj 2021 af astrofotograf Yuri Beletsky.

Det var nødvendigt med en del detailplanlægning fra fotografens side for at kunne tage denne uges billede. Nøjagtige beregninger gjorde, at han kunne fastlægge et helt præcist sted ni kilometer øst for Paranal, hvor Månen på vej under horisonten mens formørkelsen foregik i et kort øjeblik kunne ses lige over teleskopkuplerne med et svagt skær i den tidlige morgens tusmørke.

Der er total måneformørkelse når Solen, Jorden og Månen står på linie i rummet, med Jorden imellem Solen og Månen. Jordens  skygge blokerer for det direkte sollys, så der ikke forekommer fuldmåne, men så de eneste lys, som rammer Månen og reflekteres, så vi kan se den formørkede måne, er lys, som er filtreret og brudt af Jordens atmosfære. Det er det, der giver den formørkede måne det rødlige skær, for atmosfæren opsluger og spreder de resterende farver fra sollyset. Det orangerøde lys, som vi ser under den totale måneformørkelse er altså passeret igennem Jordens atmosfære, og det udnytter astronomerne til at måle på, hvilke spor livet afsætter i atmosfærens lys, og det er yderst vigtigt at kende til, når man søger efter liv på andre planeter.

Billedet er med for april måned i ESOs kalender for 2022. Hvis du vil købe en kopi, så find ESOs online ESOshop. Vi begynder at sende ud midt i september. Kalenderen måler 49 x 39 cm, og den har 14 sider og papbagside. Vi leverer i en robust papkarton. I kalenderen er der månefaser angivet, og også flotte astronomiske billeder og billeder af ESOs teleskoper og landskaberne omkring dem - masser af flot astronomi hver måned.

Kilde:

Y. Beletsky (LCO)/ESO

Om billedet

Id:potw2136a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:6. september 2021 06:00
Størrelse:7360 x 4912 px

Om objektet

Navn:Moon
Type:Solar System : Planet : Satellite
Unspecified : Technology : Observatory

Billedformater

Stor JPEG
8,6 MB
Skrærm JPEG
119,1 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
139,8 KB
1280x1024
229,0 KB
1600x1200
333,6 KB
1920x1200
403,3 KB
2048x1536
583,2 KB