En himmel i akvarelfarver

 Atacamaørkenen i Chile er et af de mørkeste og fredeligste astronomiske steder på Jorden, og som et resultat af det, har den vist sig at være det perfekte sted at opføre ESOs forskellige observatorier med deres kraftige instrumenter.

Billedet her viser ESOs Paranalobservatorium, hjemsted blandt andet til det enorme Very Large Telescope (VLT). De teleskopbygninger, som udgør VLT kan ses på deres vagtposter under en stjernebestrøet himmel med Mælkevejens glimtende bue over, og de lysende Magellanske Skyer (til venstre).

Som man kan se på billedet, er himlen over Paranal ikke totalt sort. Efter solnedgang overstråles Universets skønhed af fænomener i Jordens egen atmosfære, som lyser i forskellige farvetoner, der oplyser himlen med svage akvarelfarver. De fjerlette penselstrøg af de fjerne emissionståger, der ses i Mælkevejen, og stjernebilledet Orion over midten i billedet suppleres med svage strøg af grønt, gult, rødt og orange især tæt ved horisonten.

De nævnte afdæmpede farver stammer fra airglow  - atmosfærens molekyler lyser på grund af kemiske processer, som foregår nogle få hundrede kilometer over jordoverfladen. Lige når Solen er gået ned i vest (i midten af billedet), reflekteres dens kraftige lys af små klumper af klippematerialer og is, som befinder sig imellem os og Solen, langt ude i Verdensrummet. Det får der til at stå en lysende hvid stråle skråt op fra horisonten - zodiakallyset, for neden i midten.