Et ensomt lille teleskop

En gang så travlt ser parabolen her nu blot længselsfuldt ud mod himlen fra sit højtliggende hjem. Hjemmet er ESOs La Silla Observatorium i Chile’s Atacamaørken, og det her er det nu pensionerede SEST - eller  Swedish-ESO Submillimetre Telescope.

SEST blev dekommissioneret i 2003, og arbejdet blev overtaget af teleskopet Atacama Pathfinder Experiment (APEX) og senere af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). De befinder sig begge på Chajnantorhøjsletten i Chiles Atacamaregion, som navnene antyder. I sin tid var SEST det største sub-millimeter teleskop på Jordens sydlige halvkugle. Det var banebrydende i studiet af nogle af Mælkevejens koldeste områder, hvor nye stjerner er i starten af deres dannelsesproces, hvor de starter fra kosmisk støv og gasarter.

 Mælkevejens klare bånd strækker sig op over SEST her på billedet. I denne lysflod kan man på smukkeste vis se nogle af de enorme områder med stjernedannelse, som teleskopet har hjulpet os med at forstå. Faktisk kan man på billedet se næsten hele det udsnit af Mælkevejen, som er synlig fra denne placering - delvist på himlen over teleskopet, og delvist i spejlingen i teleskopets parabol.

Det flotte billede omfatter så mange smukke objekter på nattehimlen, at vi har fremstillet endnu en udgave af det, hvor der er sat etiketter på. Bare klik her for at finde det altsammen, fra de klare stjerner Sirius og Procyon til Oriontågen, Cone Nebula, det atmosfæriske fænomen airglow, zodiacallyset, Lomet Lovejoy, og meget meget mere.

Kilde:

ESO

Om billedet

Id:potw1845a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:5. november 2018 06:00
Størrelse:6945 x 9921 px

Om objektet

Navn:Swedish–ESO Submillimetre Telescope
Type:Unspecified : Technology : Observatory : Telescope

Billedformater

Stor JPEG
29,2 MB
Skrærm JPEG
689,6 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
330,6 KB
1280x1024
559,7 KB
1600x1200
849,3 KB
1920x1200
1,0 MB
2048x1536
1,4 MB