De første objekter i Universet

Artist impression of the ELTVed at undersøge de fjerneste objekter vil ELT give os mulighed for at forstå dannelsen af de første objekter der blev dannet i Universet: urstjerner, urgalakser og sorte huller samt disse objekters indbyrdes relationer. Studier af ekstreme objekter som sorte huller vil nyde godt af ELT, der kan give større indsigt i de tidsafhængige fænomener, som hænger sammen med de forskellige processer, der er i spil omkring kompakte objekter.

Bedre forståelse af Universet

ELT er designet til at foretage detaljerede undersøgelser af de første galakser og til at følge deres udvikling gennem kosmisk tid. Observationer af disse tidlige galakser vil give ledetråde, der vil hjælpe med til at forstå, hvordan disse objekter er blevet dannet og har udviklet sig. Hertil kommer, at ELT vil være et enestående redskab til at lave en oversigt over det skiftende indhold af forskellige grundstoffer i Universet gennem tiden og til at forstå stjernedannelseshistorien i galakser.

Et af de mest spændende mål for ELT er muligheden for at foretage en direkte måling af accelerationen af Universets udvidelse. En sådan måling ville have en stor indflydelse på vores forståelse af Universet. ELT vil også søge efter mulige variationer i de grundlæggende fysiske konstanter med tiden. En utvetydig afsløring af sådanne ændringer vil få vidtrækkende konsekvenser for vores forståelse af fysikkens grundæggende love.